30. dec. 2008
Rødbeder er in. II.
Det eneste jeg graver op og tager ind under beskyttede forhold er kartofler. Alle andre afgrøder får lov at overvintre udendørs. Således også rødbederne. Jeg dækker med plantemateriale og fiberdug. På den måde kan jeg normalt hente friske rødbeder til hen i februar. Jeg håber at de overlever den kuldeperiode vi har i disse dage.
Salaten består af fintskårne rødbeder i olie/citron-dressing pyntet med blåbær. En rigtig vitaminbombe.
27. dec. 2008
24. dec. 2008
21. dec. 2008
Jordskokker, Helianthus tuberosus
De visne blade viser hvor vi kan grave de lækreste, friske knolde frem vinteren igennem.
Mon der findes noget nemmere at dyrke end jordskokker? Når man én gang har lagt dem i jorden kommer de igen år efter år. Man behøver knap nok luge imellem dem. Jeg kender ikke til sygdomme eller skadedyr. De skal ikke høstes, men blot blive i jorden til man skal bruge dem. Næste forår kan man, hvis man vil gøre lidt ud af det, grave jorden igennem og fjerne de fleste skokker. Resten vil skyde og vokse videre.
Afhængig af hvor knudrede de er, bliver der måske lidt besvær i køkkenet når de skal rengøres. Hvis det skal være fint kan man skrælle og skære til. Jeg kan bedst lide dem med skrællen på.
Denne vinters første jordskokhøst har jeg brugt til
Jordskokker i ovn.
Jordskokker skæres i tykke klodser, blandes med masser af hvidløg, friske laurbærblade, olivenolie, hvidvin, salt og peber. Bages i ovnen til de er møre og let brune,
15. dec. 2008
På svampetur i haven. Auricularia auricula-judae.
Det er gerne på denne tid i det decemberfugtige vejr at Judasøre dukker op på de gamle hyldetræer. Navnet stammer fra en legende som fortæller at Judas hængte sig i et hyldetræ. En sjov lille blævreagtig ting, men den kan skam spises. Den smager ikke af meget, men har en behagelig bruskagtig konsistens. Den kan spises rå, men er især god i suppe da dens høje vandindhold får den til at sprutte meget, hvis man wokker den.
I traditionel kinesisk medicin siges den at have kolesterolsænkende effekt.
På www.svampe.dk findes anvisninger til tilberedning af Judasøre.
12. dec. 2008
Sanseture.
9. dec. 2008
Hvid coleslaw.
7. dec. 2008
Valsk bønne. Usn.
6. dec. 2008
Vinterafgrøder.
Bacieu
Romaine d'hiver
I denne tid når jeg ofte ikke ud i haven før mørket er faldet på. Men i dag har jeg inspiceret mine små salatplanter. De trives vældig godt og ser ikke ud til at ænse frost, sne og regn.
Som et forsøg har jeg sået valske bønner mellem planterne. Med lidt held vil bønnerne overleve vinteren og have et forspring når foråret kommer.
Romaine d'hiver
I denne tid når jeg ofte ikke ud i haven før mørket er faldet på. Men i dag har jeg inspiceret mine små salatplanter. De trives vældig godt og ser ikke ud til at ænse frost, sne og regn.
Som et forsøg har jeg sået valske bønner mellem planterne. Med lidt held vil bønnerne overleve vinteren og have et forspring når foråret kommer.
1. dec. 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)