28. feb. 2009

Her er så opskriften på brændenælde-bygotto.



Bygotto med citron og brændenælde.
I en stor pande svitses finthakket løg, (og hvidløg?), finthakkede brændenælder og finthakket citronskal i olivenolie og smør. Når løgene er bløde tilsættes byg. Jeg brugte 3 dl til 2 personer, men vi er også meget sultne.
Byggen svitses lidt inden man tilsætter lidt tør hvidvin. Herefter spædes der jævnt op med kogende bouillon efter eget valg. Jeg brugte hel poleret byg og det tager ret lang tid og der skal tilsættes ret meget bouillon. Men så bliver det også virkelig lækkert og cremet. Tilsidst tilsættes så meget revet parmesan som man synes. Og en klat smør. Virkelig guf!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for opskriften - den skal prøves. Det lyder vildt lækkert.

Vild med have sagde ...

Jeg er spændt på hvad du synes. Man kan selvfølgelig også bruge ris, men jeg synes at det er oplagt med en halvnordisk udgave, når der er spæde brændenældeskud. Merete.