Chilismagning.

Sidste weekend deltog vi i frøsamlernes årsmøde. Som altid var det et program fyldt med gode oplevelser. Det har Søren og Brian skrevet om og der er en masse fine billeder at se i Skrubtudsens have og i Gourmethaven.
Det var meget spændende at være med til chilismagningen på Toftegård gartneri. At få en fornemmelse af hvor stærkt det er når man siger at det er stærkt, at få en fornemmelse af hvor på skalaen vores egne chilier ligger. Jeg lærte at det ikke er ligemeget hvor på chilien man skærer. Ude i spidsen smager de ikke af meget og jo nærmere man kommer frø og frøstrenge jo stærkere bliver det.


Hjemme igen lavede jeg for sjov vores egen chilismagning. Jeg siger for sjov for jeg vidste godt at de stort set alle ligger på nul. Undtagelsen er en chili vi kalder Gitte Olsen efter Gitte som vi har fået frøene af. Jeg skar et lille stykke af hver chili ude i spidsen. De ligger på kanten af morteren i denne rækkefølge fra venstre mod højre: sweet wrinkled old man, Gitte Olsen, Else Hedegård, cascabel, black hungarian, guindilla.
Jeg spiste alle stykkerne uden at fortrække en mine. Så skar jeg et stykke af Gitte Olsen oppe i stilkenden. Og spiste det. Og ja, de er stærke.
Jeg vil blive ved at eksperimentere med chili men indtil videre er Gitte Olsen stadig vores favorit.