5. okt. 2009

Efterår for fuld udblæsning.


Hvor det dog blæser i disse dage og alt falder ned. Med alt mener jeg æbler, pærer og især nødder. Jeg har været på nødderov i vores egen have. Vi har så mange nødder i år at nøddesnudebillerne slet ikke har kunnet følge med.


Til gengæld fandt jeg dette søde lille skakbræt. Det er ikke den som har lavet alle de små huller i nødderne. Skakbræt er en slags mariehøne og så vidt jeg har kunnet finde ud af, lever den af meldug. Det er jo helt fint. Desværre spreder den også meldug når den træder rundt i det, og derefter flyver videre til en ny plante. Men det er jo ganske fornuftigt set fra dens eget synspunkt.


Forskellige pærer og nødder er en dejlig oktoberdessert. Det smager også godt med et glas rødvin til.

Ingen kommentarer: