27. jan. 2010

Græskar. Lady Godiva.



Kødet fra Lady Godiva kan godt spises, men det er ikke ligefrem nogen særlig nydelse. Nej, man skal dyrke Lady Godiva for de nøgne frøs skyld. De har ingen skal og kan spises direkte, efter lidt skylning og tørring. Jeg plejer at tørre frøene i ovnen, men jeg synes at de klasker sammen og ser lidt kedelige ud. Denne gang blev det til to eksperimenter.



1. eksperiment.
Blandet med en gang havregrød og smurt tyndt ud på bageplade og bagt til lækkert sprødt knækbrød.



2. eksperiment.
I The complete Book of Rawfood er der anvisning på at spire græskarfrø. 1 kop frø skulle i løbet af 1-2 døgn give 1,5 kop spirer. Op i spirekassen. Efter 2 døgn var der ingen spirer at se, men jeg tog dem alligevel for at de ikke skulle rådne. De blev skyllet og tørret lidt i et viskestykke. De var tykke og blanke og smagen var helt forrygende, som friske nødder.



Man kan måske indvende at der ikke er grund til at spire frø som ikke forøger deres volumen. Men- der sker noget med næringsstofferne under spiringen (Viktoras P. Kulvinskas: Sund med Spirer).
Desuden er der smagen.

17. jan. 2010

Pasta med urter.



Det viser sig at man faktisk godt kan finde lidt grønt derude hvis man fejer sneen bort. Esdragonen er fra vindueskarmen, men ellers fandt vi rosmarin, timian, persille, salvie og bladselleri. Det smagte dejligt på hjemmelavet pasta.

9. jan. 2010

Vi venter på lidt tøvejr.



Jeg føler mig lidt handicappet på køkkenhavekøkken-området. Ikke et eneste lille grønt blad kan man hente. Ikke en eneste rod i nogen som helst farve kan man hente. Selv rosenkålen har klappet armene ind til siden.

3. jan. 2010

Nytårs-julesalat.



Som forsøg gravede jeg nogle cikorierødder op efter høst, plantede dem i spande og gav dem en hætte af sort plastik. Der var en enkelt pælerod og ellers trævlerødder. Til trods for at det ikke var de rigtige sorter virker det. Venstre spand (har været opbevaret ved 15-18 gr) var klar for en uge siden og skulle have været høstet. Nu er de begyndt at rådne. Højre spand (opbevaret ved 0-5 gr) var den mest vellykkede og leverede et fint lille tilskud til salatskålen nu hvor alle blade i haven er frosne.
Til den kommende vækstsæson vil jeg vælge en ægte julesalat, for det er så let at forlænge bladhøsten på denne måde.

1. jan. 2010