29. okt. 2010

Oktober. Dahlia. Op.



Så kom dagen hvor også jeg graver Dahlia op. Egentlig synes jeg at de står fint og blomstrer stadig. Men alle andre graver op, så må jeg også hellere.
Jeg har aldrig brudt mig videre om georginer, men pludselig, hvad er det der sker, man skifter smag, man falder for noget.



De er sået i foråret, hedder Bishops Children. Frøposen lovede “glödande nyanser från ljus korall till intensivt eldrött ch djupt purpurött”. Mine er tilfældigvis den samme røde farve allesammen. Forklaringen er måske at jeg ikke har sået alle frøene.
Jeg kunne godt finde på at anskaffe flere Dahlia. Eftersom det er nyt for mig, ved jeg ikke helt hvordan man gør. Jeg er med på at de skal tørre og opbevares tørt og frostfrit.



Men må man brække dem fra hinanden, så man bedre kan få jorden ud? Må man vaske dem eller kan de opbevares med jordrester bare det hele er tørt?
Det duftede godt da jeg gravede dem op. Er der noget om at de faktisk kan spises? Eller løber fantasien af med mig nu?



October. Dahlia. Up.

Everybody else does it. So I do it too. Today I digged up my Dahlia. I wonder if you can eat them.

4 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

De skal tørre og så kan du ryste jorden af. Vask ikke. Opbevar dem frostfrit, hvis de ligger for koldt kan de skifte til lysere farve. Det er flot at dine har holdt sig til nu, mine fik frost for 14 dage siden, så de måtte op.

Birgitte Sværke Pedersen sagde ...

Vi pakker vores ind i avispapir efter, at de har tørret. Herefter kommer de i en flamingokasse. Det er meget vigtigt, at de ikke får frost, men de må heller ikke ligge så varmt,at de begynder at spire. Vores ligger i et køligt viktualirum. Hvis du vil være sikker på farve og form, vil jeg anbefale, at du køber knolde fremfor frø. Udvalget er her også meget større og det kan godt blive nødvendigt, hvis du bliver grebet af at have georginer.

Vild med have sagde ...

Lisbeth: Det varer jo længe inden frosten når jorden og blomsterne stod jo stadig fint. Men da jeg gravede dem op virkede det som det rigtige tidspunkt. Nogle af knoldene faldt lidt fra hinanden, så jeg tænkte om det er meningen at man skal dele dem? Nu ligger de til tørre i udhuset. Når jorden er rystet af vil jeg opbevare dem i samme kasse som læggekartoflerne.
Birgitte: Jeg vil overveje dit råd om knolde.

Birgitte Sværke Pedersen sagde ...

Du skal ikke dele dem nu, men kan gøre det til foråret. Der står lidt om det her: http://knoglen.dk/Joomla1520/index.php?option=com_content&view=article&id=56&Itemid=84