17. jul. 2011

Hvidløg


Det er allerede et par uger siden at vi høstede de sidste hvidløg.


I dag fik jeg gjort dem i stand. Jeg måtte kassere enkelte eksemplarer men alt i alt ser det rimelig godt ud. Jeg satser ikke på noget med stort eller størst, er blot tilfreds med en høst hvor vi har til forbrug i køkkenet og til sætning i oktober.



Nu er jeg blot spændt på hvordan det er gået i andre hvidløgshaver.


Garlic

Today I have cleaned the garlic and I think they look pretty good

7 kommentarer:

skrubtudsen sagde ...

Hvor ser de dejlige ud!
Er der virkelig ikke en kandidat til største hvidløg??

Her har jeg også høstet de fleste, men mangler endnu lidt. Her har porremøllet hærget igen i år, så jeg klipper stængelen af, hvis jeg ser små huller eller gnav. Der ser ud til at være sortsforskelle, men det kan være tilfældigt.

Signe sagde ...

Det ser godt ud :-)

Jeg er på første sommer med køkkenhave og har ikke prøvet at have hvidløg endnu. Det kunne være, jeg skulle forsøge mig til næste år.

Vild med have sagde ...

Jo, der er nogle store eksemplarer imellem. Men - dels har jeg ikke taget stængelen af, så jeg ved ikke hvad de vejer, dels kan de nå at tabe meget i vægt.
Desuden oplevede jeg jo sejrens rus sidste år, så det må være en andens tur.

Vild med have sagde ...

Hej Signe, hvis du kan lide at spise hvidløg er det da værd at prøve. De står jo og passer sig selv hele vinteren for så at skyde op som noget af det første om foråret.

Mettes Have sagde ...

Hvordan ved man, at det er tid til at høste?

Vild med have sagde ...

Mette, Skrubtudsens have har et indlæg fra den 26. juni om hvordan man kan se hvornår det er tid til at høste.

Mettes Have sagde ...

Perfekt - tak for det! Jeg må straks ud og kigge efter.