25/11/2011

Tærskedag på Schloss Wildegg


Under et besøg i Schweiz var vi til tærskedag på Schloss Wildegg. På slottet har den schweiziske forening Pro Specie Rara, en forening som arbejder for at styrke og bevare mangfoldigheden indenfor kulturplanter og dyr, en have, hvor de dyrker og vedligeholder ca 80 sorter. Hvert år indbyder de til en tærskedag, hvor man til gengæld for sin arbejdsindsats får viden om og øvelse i at tærske, hyggeligt samvær med andre havefolk og en meget lækker og rigelig forplejning.


Da vi kom var, der fyldt op med poser, spande og store sække med plantemateriale. Vi fik udpeget en vejleder og så var det bare at gå i gang. Omkring 40 mennesker tærskede på livet løs i 5 timer. Det var meget, meget hyggeligt. Der blev bredt store pressenninger ud og da vi var færdige, var alle frø fint pakket ned i papirposer, alt affald kørt bort på en traktor. Der lå ikke et strå eller frø tilbage efter os.


Hjemme igen gik jeg straks ud i haven for at finde noget at øve mig på. Jeg fandt
amaranth (faktisk ikke nødvendig at tærske, for den sår sig selv rigeligt)
rucola (meget nem at have med at gøre)
salat, zuckerhut (salat har jeg virkelig haft svært ved at tærske)


Fremgangsmåden er følgende
Man tager plantematerialet og lægger det i en stofpose, eller pakker det ind i et lagen hvis det fylder meget.
Nu bearbejder man materialet på forskellig måde alt efter hvor hårdt er. Noget kan man nøjes med at nuldre mellem fingrene, andet skal slås kraftigt med et værktøj eller ligefrem trampes på.
Dernæst hælder man lidt ad gangen op i et fad gerne med glatte sider. Jeg bruger en stål røreskål, det fungerer fint. Det meste affald kan fjernes med fingrene. Resten puster man op langs kanterne og frøene ligger fint tilbage på bunden. Det er her jeg altid har haft problemer, fordi jeg ikke turde puste kraftigt nok. Var bange for at puste frøene væk. Man kan også si materialet igennem sigter af forskellig grovhed alt efter om det er støv og jord eller frø man vil have sigtet fra, inden man går over til pustefasen.
Det er let nok at beskrive processen, men for mig fungerede det først, da jeg havde set det i virkeligheden.



Se nu fylder frøene pludselig ikke ret meget og er meget nemmere at opbevare gennem vinteren.

A threshing day in Switzerland

I learned a lot and home again I began to practice in my own garden.

2 kommentarer:

Birgitte Sværke Pedersen sagde ...

Altid godt at få en instruktion i praksis. Det lyder som en skøn dag i Schweiz og den schweiziske grundighed og orden fornemmer jeg tydeligt :-). Skal måske lige tilføje, at jeg har boet der, så jeg kender den indefra :-).

Og, jo, Merete jeg kan godt huske de sidste to vintre :-) - jeg er bare en kylling i disse dage.

Ha´en god aften
Birgitte

Søren Holt sagde ...

Oj hvor spændende - der havde jeg gerne været med. Det er altid skønt at prøve sådanne håndens værk i praksis. Håber resten af jeres ferie var ligeså god :-)