26. nov. 2013

At overvintre artiskok

Normalt står artiskokplanterne flotte, struttende og frodige vinteren igennem. Frostvejr i februar/marts får dem til at klaske fuldstændig sammen. Nogen går ud og andre bruger meget tid og energi på at retablere sig.
Sidste vinter gjorde vi et forsøg med at grave op og plante i spande. Halvdelen blev sat i udhus og halvdelen i drivhus. Igen i år har vi gravet de planter op, som ikke er alt for store. Billedet her er taget for ca. 2 uger siden hvor spandene stadig stod ude. Nu efter at vi også har fået nattefrost er de alle taget i udhus, som viste sig at være det sted hvor de klarede sig bedst.


























Som noget nyt prøver vi med bladdynger a la Botanisk Have.

En enkelt sort, Serridslevgaard, er vinterhårdfør så den behøver ikke særlige hensyn. 
Den ses til højre på nederste foto.
Hvorfor nøjes vi så ikke bare med den, kan man måske spørge. Fordi den danner mindre blomsterhoveder og smagen er kraftigere og mere bitter (og sikkert også sundere). Det er altid godt med flere forskellige slags. 



3 kommentarer:

Landbohaven sagde ...

Held og lykke med overvintringen.
Tak for kigget.
Ha´ en god dag.

Havehjernen sagde ...

Vores jord er for tung og leret til artiskokker, har forsøg. :-(
Desværre, for det er en flot plante

Hilsen Henrik Havehjern3

Vild med have sagde ...

Vores jord er også forholdsvis tung. Man kan afhjælpe det ved at grave et hul og blande jorden op med sten, f.eks. nogen man finder i haven, og måske sand hvis man det. Artiskokker kan rigtig lide fugtig luft og jord, men de må ikke soppe. Det er vigtig med godt dræn. Det kan godt tage nogen år at finde den rigtige måde lige i ens egen have.