2. dec. 2013

2. december. Sæson i Vild med have: Æbler

Man lærer ofte noget  når man kommer hjemmefra. Som f.eks. da jeg forleden lærte hvordan man laver æblesaft på saftcentrifugen uden at det bliver brunt. Det er så simpelt som at hælde det gennem et klæde lige når det er færdigt. På den måde kan det faktisk beholde sin fine lysegrønne farve i flere dage. Ikke at jeg tilstræber at gemme det i flere dage, men det er nu meget rart at lave en lidt større portion når man er i gang og så har man lidt stående hvis nogen skulle blive tørstige i løbet af dagen. Det satte mig så i gang med at samle nedfaldsæbler selvom jeg har adskillige kasser med plukkede æbler. 

Æblejuicen er lavet i går og lige nu fotograferet op mod morgenhimlen.





2 kommentarer:

Lene sagde ...

Tak for det tip. Det er nemlig én af årsagerne til at jeg er holdt op med at lave æblesaft på frugtpresseren - den brune farve!

Så prøvede jeg til gengæld at lave æblesaft på saftkogeren, og det kan man IKKE. Puha for en fad smag det fik.

Vild med have sagde ...

Man kan også lære noget uden at tage hjemmefra :-)
Jeg kan godt forestille mig at æblesaft uden sukker fra saftkogeren ikke lige er sagen. Med sukker kan det måske gå an, men det er jo noget helt andet end friskpresset juice.