10. mar. 2015

Hvem mon bestemmer i haven

Tilsyneladende ikke mig. For to år siden plantede jeg disse safrankrokus-løg i en urtepotte.
De visnede stille og roligt ned og i stedet dukkede en helt andet plante op. Astragalus som er en kinesisk helseplante. Jeg havde sået den flere år før og det var blevet en lille busk på ca 30-40 cm med fine gule blomster. Den forsvandt i forbindelse med omlægning af haven og jeg havde sådan set glemt den. Nå men, fint nu har jeg den igen.
Så pludselig i efteråret, halvandet år efter safranplantningen, kommer der nogen mystiske tynde blade ved siden af astragalus’en.
Nu er jeg spændt på om det faktisk er safran eller om der kommer flere overraskelser.





Ingen kommentarer: