31. jul. 2015

Kardon, ‘Gobbo di Nizza’

Sjovt nok har jeg aldrig blogget om kardon, en meget spektakulær plante. Den bliver enormt høj. Som I kan se på fotoet når den helt op til skyerne.
Gobbo betyder pukkelrygget og hentyder til måden den bliver dyrket på, således at den nærmest krummer sig op af jorden.
Normalt er det de tykke og opsvulmede bladskeder man spiser. Det er dog aldrig lykkedes for mig at få den til at lave noget videre bladværk. Tværtimod skyder den i vejret og danner  blomsterknopper a la artiskok. Modsat andre kardoner jeg har set, bliver de meget store. Der er ikke meget kød på bladene men bundene smager fint. Nøjagtig som artiskokker.


Der er en del skære og gravearbejde.

Men det er bestemt ulejligheden værd. Se hvor meget der kom ud af det.

Modsat artiskokker har kardoner ingen problemer med at overvintre.

Jeg høstede kun de største. Resten blev omdannet til et par store udendørs buketter og anbragt i bedet.

7 kommentarer:

horta sagde ...

Jeg har dem også - dog egentlig kun på grund af bladene..... Men det kunne være man skulle prøve at spise blomsterbundene

Vild med have sagde ...

Vil det sige at du spiser blade og stængler, eller har du dem til pynt?

Unknown sagde ...

Fint indlæg!

Malte Rod sagde ...

Hej Merete. En spændende blog som jeg blev vist hen til af Søren Holt. Jeg fik sidste år taget frø af de kardon, som har overlevet de sidste par (ret milde) vintre, og var glad for at få ret høj spiringsprocent. Så nu kommer der et hold ud i haven, med krydsede fingre for lidt stridere vintre og så kunne vælge en frøkilde igen, der lidt mere pålideligt ville kunne overvintre i vores klima. Jeg har ikke selv kendskab til sorter eller frøkilder der skulle egne sig til vores egne. Men nu hører jeg fra Søren Holt at din Gobbo di Nizza faktisk lader til at have overvintret op til flere år, og spørger man lidt rundt, lader andre også have langlivede eksemplarer stående. Så jeg spørger mig selv om klimaforandringerne (og de milde vintre der er fuldt med) allerede har overhalet det lille frøprojekt jeg havde gang i! Jeg ville høre dig hvordan det er gået med dine Gobbo di Nizza siden du skrev denne fine rapport. Har de holdt ved og vil du betragte dem som relativt pålideligt flerårige? VH Malte Rod

Vild med have sagde ...

Jeg kan ikke huske hvilket år jeg såede Gobbo di Nizza. Af de fire planter som jeg såede dengang, er de tre forsvundet henad vejen. Men den fjerde er kæmpe kæmpe stor og overlever fuldstændig problemfrit. Normalt vil den visne ned og skyde forfra om foråret men i de seneste milde vintre har den stået grøn. Det er også meget nemt at tage stiklinger om efteråret. De overvintrer også. Vi er begyndt at spise bladstilkene her om foråret og har besluttet at den ikke skal blomstre i år men koncentrere sig om at producere blade.

Malte Rod sagde ...

Tak for svar! Kan du huske hvor I fik frø fra?

Vild med have sagde ...

Gobbo di Nizza-frøen er fra det italienske firma Franchi sementi og jeg har købt dem hos Gourmetgarage.dk. Det ser ikke ud til at de har den mere. Men jeg har set at Camilla Plum har frø på tilbud. De er så nok ikke fra Franchi. Hvis du sender din mail i en særskilt kommentar har jeg en uddybende kommentar.