26. aug. 2015

De gamle ribs

De over 40 år gamle ribsbuske bliver ikke passet på nogen måde. Det vil sige, det er ikke helt rigtigt for vi hakker det værste græs væk en gang eller to i løbet af foråret. Ellers foretager vi os ikke noget. De bliver ikke beskåret, de bliver ikke gødet. Alligevel leverer de trofast en enorm mængde ribs hvert år.

Nu er det så mærkeligt, at ribs ikke appelerer til mig. Til allersidst når de er meget modne, og sjovt nok får de også lov til at hænge i fred for fuglene, tager samle-forråd-genet pludselig over og jeg går i gang med at plukke. Så bliver der plukket et par kilo, lavet ribssaft, puttet lidt i fryseren, hvorefter jeg glemmer dem igen. Også dem i fryseren.


4 kommentarer:

Fru Friis sagde ...

"De gamle ribs" troede jeg først var et par sure damer du kendte.... dejligt det blot var en herlig beskrivelse af egern-samler-forråd-genet, som Susan også beskriver på sin blog. Nu er de så kommet i fryseren, så hvem ved om du pludselig søger tilbage til forrådskammeret og finder på at lave rysteribs til efterårsstegen!? (aner ikke om man kan lave det af frosne bær... ;o)

Vild med have sagde ...

Jeg tænkte også lidt på "sure ribs" mens jeg skrev indlægget. Det er ikke umuligt at jeg finder på noget til vinter, når jeg pludselig trænger voldsomt til at røre i en gryde.

Birgitte Sværke Pedersen sagde ...

Ellers kan du bare forære dem til mig ;-) Jeg elsker ribs! Alliancesyltetøj med solbær, ribs og hindbær er i øvrigt fortrinligt. Hvis I altså spiser syltetøj. Ribskage er en anden mulighed.

/Birgitte

Vild med have sagde ...

Tænk, jeg havde glemt at jeg i foråret lavede et aldeles udmærket syltetøj af ribs og solbær fra fryseren.Jeg må lige ud og plukke lidt flere til en alliance med hindbær og brombær.