15. apr. 2016

'Baquieu'

Jeg vil gerne endnu en gang slå et slag for denne selvkørende salat. Den sår sig selv år efter år og det eneste man behøver at gøre er at flytte de små planter hvis man vil styre hvor de skal vokse.
I dag er de første klar til høst. De er ikke store men det gør ikke noget for der er masser af dem rundt om i haven. Lige dette hoved har stået under bionet i vinterens løb. Det er ikke fordi de ikke sagtens kan klare sig uden, det er mere fordi jeg ikke vil risikere at miste dem alle til rådyrene. Rådyrenes livretter er cikorier, bladbeder og rødbeder men man kan jo aldrig vide om de pludselig får smag for havesalat også.
Den er muligvis synonym med ‘Erstling’ eller ‘Baquieu Erstling’ som vistnok kan købes. Ellers kan man anskaffe sig den hvis man er medlem af Frøsamlerne. Eller man kan møde Frøsamlernes markedstande rundt om på havemarkeder og være heldig at den er i sortimentet.
Så fik jeg også lige lavet lidt reklame for Frøsamlerne.

2 kommentarer:

Livsglimt sagde ...

Sikke et godt tip! Tak for det. Det vil jeg straks skrive ned :-)
Hilsen Lisbet

Lotte K sagde ...

Ualmindelig smuk og med meget gode egenskaber. Den vil jeg forsøge at få fat på gennem frølisten.
Tak for tippet:-).
Vh Lotte