30. jun. 2016

Svært at se forskel

De ligner hinanden utrolig meget men det er to arter indenfor samme slægt.
Agretti, Salsola soda, er den største og også den vanskeligste at få til at spire. Den bliver omtalt som italiensk specialitet.
Okahijiki, Salsola komarovii, har et japansk navn som betyder landtang.
Begge arter vokser vildt i tørre, salte miljøer, men de kan også sagtens vokse i almindelig havejord.
Det er lykkedes mig at fremdrive et par planter af hver art. Jeg klipper lidt skud af og håber at der vil vokse nye frem. Eftersom der ikke er nok til en selvstændig ret lægger jeg dem ned i kartoffelgryden i de sidste par minutter af kogetiden.

De smager ikke af så meget men de har en dejligt sprød tekstur.



4 kommentarer:

horta sagde ...

Jeg elsker agretti - er jeg så heldig at være i Italien om foråret er det fast tilbehør. Det er rigtigt, det smager ikke af så meget, men det smager let, grønt og sundt - lidt samme fornemmelse som hvis man spiser letdampede bønner eller spinat. De stiveste stile fjernes - dampes ganske kort, dryppes med den dyreste olivenolie man har råd til, og så en citronbåd på tallerkenen. Mmmmm jeg kan spise flere bundter!!

Tim Skovrup sagde ...

Dem syntes jeg ikke at have hørt om før ??? men, det lyder da interessant :)

Vild med have sagde ...

Hej Horta, det lyder meget meget lækkert på den måde, det vil jeg prøve. Jeg har ganske vist ikke adgang til rigtig dyr olivenolie, men jeg kan bruge den dyreste som findes i supermarkedet.

Vild med have sagde ...

Hej Tim. Man skal også i specialbutikker for at finde dem. Jeg har købt frøene hos Chiltern Seeds. Agretti har jeg også set hos Gourmetgarage.