21. mar. 2017

Hvordan får man tidlig salat

'Romaine d'hiver' i drivhus er et sikkert kort. Hvis man nænner det, kan man godt begynde at klippe af bladene nu.
'Winter Density' ser derimod ikke ud til at fungere. Jeg synes at der er tegn til at den vil gå i stok. Men indtil videre høster jeg blade på den.
Her er 'Romaine d'hiver' på friland - men overdækket med bionet. Det er tydeligt at se at den er mindre end planterne i drivhuset men så snart vejret bliver lidt lunere begynder den at vokse hurtigt.
'Baquieu' på friland har ikke klaret det godt. Der er en teori om at det skyldes den milde vinter. Men ikke noget problem, jeg er sikker på at der snart vil dukke selvsåede planter op. Det bliver bare ikke så tidlige salathoveder som normalt.
Her er en enkelt ud af et par stykker 'Winter Density' som har overlevet på friland.
Disse cikorier skulle være blevet meget større, men har stået sådan hele efteråret og vinteren. De kan godt spises men er ikke særlig saftspændte.
Den nye generation, 'Little Gem', strækker sig efter lyset.  Med en udviklingstid på 55 dage (under optimale forhold selvfølgelig) hører den til havens hurtigste og tidligste afgrøder.

Ingen kommentarer: