19. jan. 2018

Tænk - et frøkatalog af papir

I sommer var jeg i kontakt med Sativa Biosaatgut.
Jeg er åbenbart kommet på deres mailliste for nu har jeg modtaget et papirkatalog. Dem ser man ikke mange af nu til dags. Det er rigtig hyggeligt at lade sig inspirere af de mange fine fotos eller bare nikke genkendende til de sorter man allerede har.


6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mange frøfirmaer har faktisk kataloger af papir. Man skal bare bestille dem på deres Internetside. Jeg synes også, at der er noget særligt ved papirudgaverne. Ligesom jeg også foretrækker at læse 'rigtige'bøger. Det er ikke nær så hyggeligt at sidde ved computeren som at putte sig i en lænestol eller et sofahjørne. Den eneste mangel, der er ved papirudgaverne, er, at de som regel ikke er så omfattende som dem på Nettet.
Happy Armchair Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com

Carina sagde ...

Det är härligt med papperskataloger och min favoritfirma för grönsaker, Runåbergs fröer, har papperskatalog som är väldigt fin. De engelska skickar också pappersbroschyrer fortfarande och ofta är de läckra.

Ha det gott! Carina

Vild med have sagde ...

Hej Jytte. Jamen det har du nok ret i. Jeg har bare været vant til fra før i tiden at man fik dem automatisk tilsendt det efterfølgende år når man havde bestilt frø. Det gælder f.eks. Impecta. Andre har gjort en dyd ud af at være miljøbevidste og udsender ikke nyt katalog hvert år, f.eks. Runåberg. Af hensyn til miljøet er det jo fint at vi ikke alle får tilsendt et katalog med masser af farvefotos, Men det er nu lækkert at sidde med og visualisere den kommende sommer. Jeg har en lille samling af ældre kataloger som jeg stadig bruger til det formål.

Vild med have sagde ...

Hej Carina.
Jeg har et ældre katalog fra Runåberg. Meget smukt og også informativt.
Det engelske firma jeg har handlet med de seneste år har ikke tilsendt mig katalog, men måske skal jeg bare bede om det.

Høneballehaven sagde ...

Hej Merete
Det er altid hyggeligt at sidde med et rigtigt katalog i hænderne. Men du har ret, dem får man ikke så mange af længere. Jeg er dog så heldig, at jeg får fra David Austin hvert år, det er en sand lykke at sidde og se på de smukke rosenfotos.
Mange hilsener
Lisbeth

Vild med have sagde ...

Det siger nok en del om vores alder, at vi sådan vil have det på papir for at det er helt rigtigt :-) Mon der en gang har været nogen som syntes at et billede på papir ikke var lige så godt som tingen selv.