7. okt. 2018

Åh, alle de grønne tomater


Kartofler som er blevet grønne er giftige og må ikke spises. Tomater og kartofler er i familie. Før i tiden syltede jeg rask væk grønne tomater. Nu kan jeg se på flere sider at til det tilrådes kun at spise grønne tomater i begrænset mængde, derfor vælger jeg helt at lade være.

Man må bare lukke øjnene for alle de grønne tomater som aldrig når at modne og glæde sig over den store mængde røde som det er blevet til i sommerens løb.

Jeg ved godt at man kan pakke dem ind og lade dem eftermodne men det er aldrig lykkedes for mig. Skulle man mon prøve igen.


2 kommentarer:

Hanne sagde ...

Ja, gør endelig det Merete, altså lad dem ligge og modne. Jeg lægger mine i en stor kurv, og er nogle år heldig at få røde tomater derfra indtil jul. Man skal selvfølgelig gennemgå dem en gang imellem, ligesom æblerne som man gemmer. Men det giver sig selv når man ser efter nye røde. De er selvfølgelig ikke så spændende som de solmodne, men i varme retter er de glimrende. Hanne

Vild med have sagde ...

Jeg er gået i gang med at plukke tomater til eftermodning i en kurv. Det ser fint ud hver gang man går forbi.
Jeg har læst hvad Karna Maj skriver om emnet. Det nye for mig er, at det ikke kan lade sig gøre med grønne tomater. Før i tiden samlede jeg troligt alle de grønne tomater, pakkede dem ind, for derefter at smide dem væk efterhånden som de rådnede. Nu plukker jeg tomater som har taget lidt farve og glæder mig til en lang eftersæson.