21. maj 2019

Årets gang. Forår


Det må vist være på høje tid at jeg får skrevet mit Årets-gang-forår-indlæg.
Vi er i maj måned, efter kalenderen er foråret næsten slut. Stik imod hvad man ellers altid forestiller sig og fantaserer om er foråret ikke den milde lune årstid. 
Det er ofte koldt og blæsende. I haven tømmes bedene støt og roligt og det store anlægsarbejde er i gang. Næsten hver dag bliver der sået nyt og samtidig skal det, der allerede er sået, holdes ved lige med vand. Tomater bæres ud og ind fra drivhus hver dag. Kartofler og løg er sat, rodfrugter og salater sået. Såning af bønner og udplantning af kål må vente til lidt senere. 
Selvom dette er årstiden hvor haven er allermest tom, er der dog stadig meget at høste.

Pakchoy i drivhuset er ved at gå stok


På friland har vi både Winterdensity (foto), baquieu, romaine d,hiver, australian yellowleaf. Salat går vi sjældent ned på.

Nyt er vej. F. eks. høster vi læssevis af asparges. 

Vinterløgene skal jeg have mange flere af fremover. Desværre har jeg lige opdaget at en del af dem er på vej i stok. Nu skal de bare spises. Der er meget mad når man også bruger det grønne. 

Der kan stadig høstes broccoli

Fennikel

Spinat, ‘Winter risen’, er også på vej i stok, men det er fint nok. Så får jeg en masse frø. Det er første gang i mange år det er lykkedes at overvintre spinat.

Bladbede

Romainesalaten, i drivhus, er på det sidste 

Sukkerærterne kommer så småt










17. maj 2019

Fra jord til bord til mave

på mindre end en halv time - så bliver det ikke friskere.
Vi havde pludselig en bunke jord til overs og så var det jo nærliggende at lægge det på aspargesbedet. Det tog 14 dage fra dækning til de første hoveder tittede igennem.

Vi lavede et forsøg på bedet ved siden af med at dække med blade. Det virkede ikke. Der blev meget koldt nede i bladbunken modsat jordbunken som var varm. Bladene er nu fjernet igen.
Alle asparges bliver hvide hvis man hypper dem og alle asparges bliver grønne hvis man ikke hypper. Dog er der nogle sorter som fra gammel tid har været dyrket som hvide. 

Vores ene bed er med 'Dansk kæmpe Fjedsted' og hvordan den er reddet for eftertiden og nu indgår i NordGens samling, kan læses på Frøsamlernes hjemmeside under 'viden om'. 

Vi har dyrket den danske kæmpe som grøn siden vi fik den. Dels forekom det uoverkommeligt med al den hypning dels synes jeg det er noget besværligt at de skal skrælles. 
Som med alle grønsager har det stor betydning hvor længe, eller rettere hvor kort, der går fra høst til konsum. Med asparges er der slet ingen sammenligning og de smager simpelthen så meget bedre når de er friskhøstede end når de har været transporteret og ligget i supermarked i flere dage. 
Ydermere viser det sig at man ikke behøver at skrælle dem.




10. maj 2019

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser


Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.


2. maj 2019

Nine star perennial, nyt til permahaven


En flerårig blomkål, lyder det ikke godt? Det er nok nærmere en broccoli for den laver små skud ligesom en vinterbroccoli. De er dog ligesom lidt ‘uldne’. Mere som blomkål end broccoli. 


Der er det flerårige som jeg synes er særlig interessant. Det, at den ikke skal sås forfra hvert år. Den blev plantet sidste forsommer, så nu bliver det spændende om den lever videre efter høst. Jeg har læst mig til at det er vigtigt for dens overlevelse at den ikke blomstrer. Det er altså vigtigt at høste alle skud. 


Jeg har også et forsøg med at stiklingeformere den. Dels som back-up, dels for at få flere planter.