22. aug. 2020

Jeg prøver at tage det helt roligt

Men det er ikke nemt.
Det gør ikke så meget med Daubenton. De skal nok komme sig igen og det er først til vinter og forår at vi begynder at spise af dem. 

Det er straks værre med grønkålen. Sidste år havde jeg med succes en del kålplanter udenfor net. Faktisk havde de det bedre udenfor, da kålmøllene hærgede under nettene. så i år havde jeg satset på alt grønkål uden for net. Her er resultatet. Jeg håber de kommer sig. Desuden er kålsommerfugle-larverne også inde under nettene. Jeg er begyndt at samle larverne. Ret besværligt. Alle net af og så på igen. Jeg putter larverne i plastikpose, lægger dem i fryseren og en gang om ugen kommer de i skraldespanden lige inde den bliver tømt. Det lyder måske ulækkert med larver i fryseren, men jeg mener det er den gode måde at aflive dem på. For dem er det som om det bliver vinter og for mig - jeg kan ikke se dem.

Ingen kommentarer: