Næsten flyveklar

Køkkenhygge i blæsevejret

Fra haven,
Modne salater af sorterne Romaine d’Hiver og Little Gem, begge nogen af mine yndlings-,
Spinat til enten en gratin eller bare wokket med hvidløg og soya,
Alexanderurt, har endnu ikke prøvet at smørdampe stænglerne,
Persille, Grüne Perle til en lækker persillepesto,
Bladbede, har længe gået rundt om en opskrift på kage med bladbede. Der kommer et indlæg hvis den er noget at skrive om.

Nu kan jeg ikke vente længere

Jeg har travet rundt og ventet: hvornår bliver stikkelsbærrene klar. Jeg er fuldstændig udgået for frugt og det ville være så skønt med en lille klat sylt til ostemaden. Den ene rabarberplante er gået ud og de andre har allerede leveret så meget som de kan.
Så hvornår? I dag!

Frøavl af kål

Rapsen blomstrer på markerne i øjeblikket og fylder visse steder det danske landskab med gult så langt øjet rækker.
Det gælder heldigvis ikke den mark som er lige neden for vores have, for i år vil jeg forsøge mig med frøavl af kål.
Der findes ca 30 kålarter, men kun 4-5 er interessante for os haveejere. Kål krydser indenfor samme art, så man kan kun tage frø af én sort indenfor hver art. Eftersom frøene kan holde i 4-5 år kan man veksle og tage forskellige frø hver sommer og på den måde have et bredt udvalg af egne frø.
Allerede sidste år bestemte jeg at jeg ville tage frø af kålroe, Bangholm. Den tilhører arten Brassica napus. Der er den smarte ting ved kålroen at når man høster den, kan man skære den over så en god bid af roen bliver siddende på toppen og så plante den igen. Den vil nu vokse videre, overvintre, blomstre og sætte frø. To ting på en gang så at sige, for ellers må man jo indrømme at der er en vis interessekonflikt når man både vil spise sine afgrøder og høste frø.

Salatsennep, Osaka Purple har imod alle odds overvintret. Frøene er meget dyre i indkøb så derfor er det nærliggende at prøve at høste sine egne. Det kan lade sig gøre fordi salatsennep tilhører en anden art, nemlig Brassica juncea.

Desuden har jeg den franske Navet Noir d’Hiver, som vistnok er en majroe, selvom jeg hele tiden har regnet den for at være en ræddike. Både majroer og ræddiker tilhører arten Brassica rapa og kan således også blomstre uden at krydse med de to andre.
Alle de 3 arter som jeg nævner her har den fordel at man kun behøver 6 individer for at undgå indavl. Det gør det hele ret overkommeligt. Vil man derimod tage frø fra Brassica oleracea (hertil hører alle “almindelige” kål såsom rødkål, hvidkål, rosenkål osv) skal man have mindst 20 individer for at undgå indavl, og det er ligesom ikke rigtig noget man kan give sig af med i en almindelig have.
Så på den måde har jeg min egen blomstrende kålmark i haven.

Genbrug af plastik

Vi lever i  plastikalderen. Så meget er lavet af plastik eller pakket ind i plastik. Næsten alt det mad vi køber er pakket ind i plastik. (Eller papir, og det har så vist sig også at være et problem.) En del af det kan faktisk genbruges.
F.eks. laver jeg små midlertige sneglehegn af brugte yoghurtbægre ved at klippe bunden ud og skubbe dem ned over de små udplantningplanter. Alle og enhver (læs: snegle) kan sagtens forcere hegnet. De kan både kravle over og grave sig under, men af en eller anden grund virker det alligevel stærkt hæmmende på bæsternes fremmarch. Senere når planterne er blevet større og kan tåle at miste et blad eller to uden at gå ud, fjerner jeg forsigtigt hegnet igen ved at dreje det lidt mens jeg trækker opad. Bægrene kan bruges igen og igen.

Min første citron

Det her er min første citron, for de citroner der sad på planten, da jeg fik den sidste år i marts tæller ligesom ikke rigtig med. Planten har ikke overvintret under optimale forhold. Den har både haft det for koldt og for mørkt. Den har tabt næsten alle blade og ser faktisk ikke særlig godt ud lige nu.

Heldigvis har den beholdt alle sine frugter og nu er én af dem moden. Den er begyndt at skyde masser af nye blade og blomsterknopper. Så også dette forår vil drivhuset blive fyldt af den dejligste citronduft.

Pasningsordning til tomater

Hvis man skal på ferie på et tidspunkt hvor tomater eller andre planter er pasningskrævende findes der forskellige løsninger. Hvis man synes, at det er for meget at bede en nabo om at passe hele det menageri man har fået anlagt, findes der noget så smart som et vandingstæppe.
Man placerer et stykke plastik og tæppet på køkkenbordet og lader det hænge ned i en balje fuld af vand i vasken. Planterne står på tæppet og suger selv vand. Det hele kan selvfølgelig også arrangeres på et bord og med en balje vand i den rette afstand et hvilket som helst sted i huset.
Jeg har købt tæppet for et mindre beløb for rigtig mange år siden og det er blevet brugt igen og igen. Vi har været borte i op til 14 dage uden problemer. Genialt, synes jeg.