Planterne er kraftige af vækst, men bærrene er relativt små, og der er ikke mange af dem. Til gengæld er der den fordel ved de hvide bær, at man ikke behøver at have besvær med fuglenet. Solsorten tror, at de endnu ikke er modne. Ha, ha.
Vi har glemt sortsnavnet. Måske hedder den 'Pineberry'. Det er årtier siden vi fik den fra en have i Viborg. De gav jo ikke rigtig noget, så de blev gravet op og kom på komposten. Så pludselig for et par år siden dukkede der nogle flotte jordbærplanter op i bedet med skovjordbær. Det må være de hvide fra Jylland der er genopstået. Vi regnede den stadig ikke for noget, for der var næsten ingen bær. Men nu værdsætter vi den langt om længe som den kulinariske højdespringer, den er.
Det er også først nu, i forbindelse med søgningen efter et sortsnavn, at det er gået op for os, at alle havejordbær jo er hybrider. Fragraria x ananassa var en krydsning mellem F. virginiana og F. chiloensis tilbage i Frankrig i 1700-tallet. Ananassa, fordi smagen mindede om ananas. Og det gør de hvide stadig!
3 kommentarer:
Det med solsorten passer desværre ikke helt. Den hakker i de yderste bær. Så den er også med på, at de hvide smager mindst lige så godt, som de røde. Den der ler sidst, ler bedst.
Ha,ha! 🐦⬛
jeg havde dem også i haven for en del år siden, de gav et lille udbytte men absolut gode i smagen ;)
Send en kommentar