Vårmusseron i græsset

Så er den her igen. Vårmusseronen kan man regne med. I år er den fast og sprød på grund af tørken.

Måske er den også i din have. Slå ikke græsset eller i det mindste slå det ikke tæt og den vil indfinde sig. Den kan ikke spises rå, så vidt vi ved, men skal tilberedes med varmebehandling. Den regnes for en af vor bedste spisesvampe. Kik efter den i din have netop nu. Kik efter steder hvor græsset er grønnere og højere end andre steder. 

Don't Know What You Got (Till It's Gone)*

Savner sådan egne æbler. Vi har bare gået og spist af dem uden at tænke videre over det. Og nu er de pist væk, hver eneste en. Suk suk.

Har prøvet at undvære i lang tid, men til sidst været nødsaget til at 'bide i det sure æble', så at sige. Vi har måttet købe og spise dem fra supermarkedet! 

Som alle ved. De er viklet ind i plast og pap, påtrykt fancy grafisk design med ukendt overfladebehandling. Bagefter ved man ikke hvor det skal hen affaldsmæssigt. 

Udvalget er nærmest lig nul, når det skal være øko. Den ene gang er der kun 'Topaz', den anden må man nøjes med 'Pink lady' fra Italien. 'Gala', 'Janagored'. 'Ambrosia', 'Braebun', lige meget hvilken sort og hvor de kommer fra, så bliver vores grundliggende æblesult ikke stillet. De købte kan slet ikke måle sig med vores egne af ukendt sort.

Her står så de tomme kasser tilbage, som påmindelse om at vi skal sørge for flere æbler i fremtiden. Takket være dette burarrangement er det i år lykkedes os at opbevare æblerne sprøde og faste indtil de blev spist op her i foråret. Det betyder åbentbart meget for holdbarheden at æblerne står ude i det fri med kontakt til udeluft og fugtighed. Før har de stået inde i det uopvarmede udehus hvor de alligevel blev kedelige allerede kort efter nytår. Og det selv om vi gik og passede dem efter alle kunstens regler.

Udendørsburet kan stærkt anbefales. Æblerne er beskyttet mod fugle og gnavere. I kortere frostperioder pakkes med tæpper og lignende. Hvis frosten griber rigtig fat, kan kasserne bæres ind. Æbler kan tåle lidt frost og opbevares i øvrigt bedst i temperaturer nær frysepunktet.

Med lidt handiness kan DIY-buret hurtigt laves med 4mm rionet og noget volierenet. Sider, bund og låg, det hele er bare viklet sammen af ståltrådsstumper. Beviklingerne fungerer også som hængsler for låget, som holdes lukket med et par elastikker fortil. Alt kan købes direkte fra det lokale byggemarked. Kasserne også. Vi har blot skåret dem over i to, så de er halvt så høje og derved lettere at håndtere. Æblerne har også godt af ikke at ligge i for mange lag.

*Cinderella (Tom Keifer) Long Cold Winter 1988

Yacon 'Morado'. Efter adskillelige forsøg er det nu endelig lykkedes os at overvintre denne fantastiske knoldurt. De nye skud er på vej fra kroner der har ventet hele vinteren i frostfrit udhus eller gravet ned i drivhus, og ikke mindst, bare været efterladt på voksestedet med rigelig overdækning. Denne saftsprøde præbiotiske lækkerbisken for gane og tarm vil vi ikke gå glip af. De gamle knolde kan holde helt til sankthans.

Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.

Men når forårssolen skinner.......

Stemningsbillede fra en kølig, men solbeskinnet 2. april formiddag

Plastikken spejler solen, så man må knibe øjnen sammen. Der er hvide asparges på vej op. De har fået det første lag jord over. Sækkevognen er taget frem til at tranportere murstenene med.

Merete er ved at gøre et bed klart til tidlige majs. Der skal også et lille stykke klar plast på til at forvarme bedet.

I forgrunden kan man ane at artiskokkerne har klaret sig fint gennem vinteren og er frisk på en ny sæson.

Hvide asparges: 'Dansk kæmpe'

Tidlige majs: 'Puget gold'

Artiskok: Serridslevgaard

Billedet er ikke blot taget som en hilsen til forårssolen, men også som illustration af hvordan højbede der skråner mod solen ser ud. Tjek bloggens temaside "Sådan skifter du breddegrad". Der kan man læse lidt om principperne bag vores højbede.

Noget du bliver afhængig af: Pottemuld ad libitum

Her i det tidlige forår er der et stort behov for så- og plantejord. Så er det godt at man har lavet bladbunker til formålet. I starten købte vi den slags, men nu er vi så glade for vores egne leverancer. Som man måske kan ane, skal der mange blade til, for det tager mere end et år før det er omsat til muld der kan bruges. Til gengæld er kvaliteten i top. Kan ikke sammenlignes med de købte spagnumprodukter. 

Planterne får den bedste start på deres tilværelse når de bliver sået i ren bladmuld og vokser op som spæde i bladmuld iblandet havejord. Så er overgangen fra pottetilværelsen ud på voksestedet ikke stor. Planterne er glade. Det samme er vi. For vi synes at vi har gjort noget rigtigt for miljøet når vi ikke har gravet af højmosen et eller andet sted.

Bladmuld som såjord indeholder alle mulige naturlige ingredienser - også frø! Så man skal kunne kende forskel på det man sår, og det der er 'ukrudt'. Det finder man hurtigt ud af og luge 'ukrudtet' ud når man synes. Havemælde optræder ofte i vores bladkompost.

Udendørs buket

 

Gulerødderne kan stadig spises

 

Vårgæslingeblomst - tror jeg

 

Tid til at lægge kartofler

 

Fra skovhaven

 

Slut med at bruge rive og hakke foreløbig

 

Hvor er så den skat

En morgen i Vild med haves liv

De efterårs-satte løg burde også kunne klare det uden hjælp. De har jo været ude hele vinteren.

Der er ikke det store at foretage sig derude i denne kulde. Det der allerede er sået/sat må klare så godt det nu kan. Kartoflerne er begyndt at titte op og er blevet dækket med ekstra lag bionet.

Hvidløgene har det fint. Her er kulden ikke noget problem.

Tidlige ærter er sat for et par uger siden under bionet. De vokser ikke noget videre men de er heller ikke døde.

Men indendørs - er der travlt.
En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum. 

En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum.

Ovenpå reolen i stuen spirer de mere varmekrævende ting som f.eks. basilikum. Det er også her jeg anbringer de frø som bliver forspiret på køkkenrulle. Det er frø som er gamle, meget små, sarte eller der på en eller anden måde er tvivl om deres spiredygtighed.

Husets bedste plads er reolen i sydvinduet i køkkenet. Her står drivhustomat, chili, auberginer mm.
Ja, der er ikke mange rum i huset hvor der ikke er planter, frø. Her er reolen set udefra.

Morgenmad.
Nu bliver så drivhuset lige efterset. I drivbænken er det hele er kommet op men der er ikke den store fremdrift.

Næsten hver dag finder jeg noget som skal flyttes fra det ene vindue til det andet, som skal pottes op/om eller noget mere som skal sås.
Stangbønnerne kunne godt sås nu, men jeg venter lige til den værste kulde er drevet over. Jeg har simpelthen ingen steder at gøre af dem.
Joh, der er altid noget at lave ude på landet.

Hvor er det godt at have skvalderkål i haven.

Der er undervurderede/oversete delikatesser lige uden for døren helt uden indsats fra vores side.
Det er f.eks. skvalderkål, Aegopodium podagraria.
En vildstaude med tæppedannende vækst. Den stammer fra løvskove i Central- og Østeuropa. Blev tidligere anset som virksom mod gigt, heraf navnet podagraria.
Den er et frygtet ukrudt, men den har faktisk også gode sider. Den er smuk i staudebedet når den blomstrer, den er smuk og anvendelig i buketter og så smager den dejligt i salatskålen.



Og - der er faktisk stauder som kan hamle op med den. Dem kan man jo prøve at plante hvis man synes at det bliver for meget af det gode.
Skvalderkål er derude det meste af året men det er nu om foråret hvor vi har mest brug for den at den er mest frisk og saftig.

How nice to have ground-elder in the garden.

Introduced into Northern Europe by monks. Invasive, but also very delisious in the salad bowl when picked from February until May.