Porre-tema

 

Porre-tema

 

Porre-tema

 

Porre-tema

 

Porre-tema

 

Ingen regel uden undtagelse

Det bedste er at lade alt plantemateriale blive på matriklen og gå naturens gang. Det gavner insektlivet, skaber levesteder for lidt større dyr, giver masser af dejlig kompost til videre dyrkning. 

Men der er altså undtagelser hvor vi bliver nødt til at gå på kompromis. Som f.eks. disse porrer som er ved at blive ædt op af løgminerflue-larver. Dem bliver vi nødt til at køre til forbrænding på genbrugsstationen.

Hvis jeg fremover skal have noget ud af porrerne, ender det nok med at jeg må bøje mig og sætte net over dem.

Her kan man rigtig se hvor slemt det er.

 

Endnu en lang og mild porre

Da jeg skulle købe frø sidste år faldt jeg for Bulgarian giant. På fotoet var den meget lang og tyk. Her er den godt nok lang men knap så kraftig. Det bevirker at den har svært ved at holde sig oprejst.

En anden ulempe er at den ikke kan være i køkkenvasken, så jeg er nødt til at skære den midt over når den skal vaskes.

Skære skal jeg jo under alle omstændigheder for de er angrebet af løgminerfluen ligesom alle de andre porrer. 

Også denne porre (ligesom Long de Mezieres) har en meget mild smag og duft som heldigvis ikke er påvirket af flueangrebet.

Long de Mezieres har jeg også i år. Efter anvisning har jeg plantet ud så sent som 24. juni. Så skulle den være mere vinterfast. Om det er det der er årsagen, eller om der har været andre frø i posen ved jeg ikke, men de er i hvert fald slet ikke blevet lange og hvide som sidste år.

Long de Mezieres, en porre der er kommet for at blive

Dette er en ny porre som jeg såede sidste år. Vi begyndte først at spise af den i januar og det var en meget positiv oplevelse. Normalt synes jeg at alle porrer smager mere eller mindre ens og desuden kan jeg faktisk ikke klare lugten i køkkenet. Alle rester bliver altid bortskaffet hurtigst muligt. 
Men denne porre er klart anderledes. En meget mild og fin smag og ingen porrelugt. Skafterne er meget lange og hvide. Beskrivelsen angiver desuden at den er meget vinterrobust. Det synes jeg så ikke passer helt. Som man kan se på foto (taget i januar) holder den ikke så godt. 
Men det opvejes klart at de spisemæssige kvalteter.

Som sagt så gjort

Første opgave i haven i går var altså at grave porrer op. Ikke dem alle, jeg gemmer stadig nogen til en af yndlingsretterne: Porre og fintsnittet ingefær wokket blidt i olivenolie.

Grovrensningen foregår på komposten.

Finrensningen foregår i bryggerset. De er stadig ret fine, kun enkelte er begyndt at få en fast kerne.
Det blev til en stor skål til fryseren. De skal nok hovedsagelig bruges til en anden yndlingsret: Hytteostpostej med gulerod og porre.

Næste sæsons porrer står og vokser sig store nok til at blive plantet ud. På en af frøposerne stod der at porrer kan tåle at blive omplantet en ekstra gang. På den måde kan man måske få lidt større udplantningsplanter og måske kan det lykkes at plante dem med lidt større afstand. Og i sidste ende få større afgrøder og forhåbentlig mere luftcirkulation og mindre porrerust.

Sorterne som jeg vil plante ud i år er
‘Musselburgh’
‘Bleu de solaise’
‘Long de mezieres’

Udnyt de sidste porrer

Hvor er det godt at blive mindet om noget man havde glemt at man vidste. Her på
Karna Majs fantastiske nye køkkenhaveblog har jeg fået genopfrisket at porrer kan fryses uden blanchering. Det er så nemt, grave op, rense, snitte, putte i pose. Jeg må se at komme i sving for det varer ikke længe inden de begynder at skyde i vejret. Desuden begynder de snart at stå i vejen. Her i mit sædskifte skal der være rodfrugter hvor porrerne har stået.

Træerne i baggrunden er rosenkål som snart skal flyttes og slås sammen på mindre plads med henblik på frøavl.

To halve med forår

Et halvt stykke med nyt: Ramsløg-pesto
Et halvt stykke med gammelt: Porre-gulerodpaté

Vild porre, 'Kathy'

I løbet af vinteren danner den en lille klump med et hovedskud og små sideskud. Jeg graver op og skærer forsigtigt “hovedporren” af.

De små sideskud hænger fast på klumpen og den planter man igen. Dernæst glemmer jeg den stort set indtil næste forår hvor operationen gentages.

Den har en meget mild smag og jeg opfatter den som en mellemting mellem løg og porre. jeg bruger den i retter hvor jeg ellers ville bruge løg eller porre. F.eks. fint snittet i en bønnesalat eller i en suppe.
Stammer fra Frøsamlerne.

14. december. Sæson i Vild med have: Porrer

Porrer kan sagtens stå ude hele vinteren og bortset fra frostperioder, hvor jorden er hård, kan de uden problemer høstes. Desværre er porrerust blev mere udbredt i haverne hvilket reduceret udbyttet noget.
Porrer kan bruges i mange retter. Her er blot et enkelt forslag: skåret i stykker på skrå og wokket med citron, kapers og mandler.

Dagens høst

Gule og røde rødbeder, selleri, porre, persille, en kniv og en stak havehandsker :-).

Today's harvest

Yellow and red beets, celery, leek, parsley, a knife and some gardening gloves.

Spis efter sæsonen

Frugt og grønt forstås. Et koncept jeg kan tilslutte mig fuldt ud, omend jeg ikke overholder det 100 %.
I haven er der stadig/allerede en del spiseligt.
Jeg har stadig rosenkål og sortkål, forskellige cikorier, porrer. Og andet. Det hele smager helt utrolig godt. Måske fordi det lige har fået en snert af frost? Måske er jeg bare sulten?
For øvrigt er der virkelig mange porrer som er løbet i stok. Jeg har en teori om at det kan skyldes den milde vinter. For det kan da ikke bare være fordi jeg har plantet dem ud for tidligt. Andre som har samme problem?
Naturens egne lækkerbidskener er allerede klar. Mælkebøtter og skvalderkål leverer tilskud til den daglige salatskål og de spæde brændenældeskud er også klar til høst. Altså hvor er det lækkert.

Eat according to the season

That means from the garden. I have still/already a lot of edible things out there.

Vinter, vinter, sne og atter sne.

Kan man virkelig blive nødt til at købe porrer skriver Karna Maj i havenyt fra uge 5. Ja, det må vi, hvor nødig vi end vil. Her i forgrunden af billedet står vores porrer. Faktisk står greben der hvor jeg sidst gravede porrer op. Jeg købte et bundt porrer, og hvor blev vi skuffede og hvor blev vi endnu en gang glade for vores egne afgrøder. Det ser ud til at vi også snart må købe rosenkål. I baggrunden står resterne af rosenkålen efter at harerne har været der. Det er dem vel undt. De har ikke meget andet at spise i denne tid.
Men der er lys og håb forude. Langs med husmuren vokser allerede vintergækker i fuld knop.