 |
Jeg var ved at forberede et indlæg om at drivhuset er det eneste sted hvor jeg kan have ærterne i fred for duerne. Det viser sig så ikke at holde stik. Forleden morgen, da jeg kom ud, var der en due i drivhuset. Men altså næsten i fred, kunne ikke se nogen skader så måske var det et uheld at den havde forvildet sig derind.
De sidste par år har jeg haft sukkerærter, Winterkefe og Carouby de Maussane, slikært, Cascadia og en høj ært, Faster Kirstens høje ært i gavlene. De vokser meget hurtigt, så hurtigt at de knækker sig selv i presset mod taget, så hurtigt at de når at blive færdige inden tomaterne begynder at fylde. Lige nu er der kun Faster Kirstens høje ært tilbage og den har det ikke helt godt i varmen, bælgene bliver lidt bløde. Når jeg fjerner de kæmpestore sukkerærtebuske finder jeg altid bælge som er blevet for grove. Hvis de havde fået lov at sidde lidt længere kunne jeg have brugt dem til frø. Som de er nu, bælger jeg dem simpelthen og putter dem i gryden til de andre grøntsager. Smagen er grov og lidt bitter. Dejligt, hvis man er til rustik mad. |
 |
 |
 |
Ærterne er meget små og utrolig søde og velsmagende. Her ses de ved siden af Faster Kirstens høje ært.
|
 |
Det kan være meget praktisk at bruge drivhuset til opmagasinering af havemøbler, kapillærkasser og den slags. Men jeg synes at det smarteste er at bruge det til dyrkning af grønsager hele året.
Så snart tomaterne er væk om efteråret, lægger jeg et lag kompost og sår/planter nyt.
I den ene side er der salat, ‘Romaine d’hiver’. Små selvsåede planter som jeg har fundet rundt om i haven.
|
 |
| I den anden side er der sået pak choy. Begge dele i begyndelsen af november. Vi har allerede høstet af dem. |
 |
|
I gavlene har jeg her i foråret udplantet et par sukkerærter. Foto viser ‘Carouby de Maussane’, en sort med meget store og brede bælge. Sidste år blev den på friland meget angrebet af trips og bælgene blev helt forkrøblede. Nu prøver jeg i drivhus. Det skulle jo også give en tidligere høst. Planen er, at ærterne skal blive stående når tomaterne bliver plantet ud. Jeg har ikke tjekket om de er gode naboplanter. Det vælger jeg at lukke øjnene for.
|
 |
|
Der er ikke det store brede udvalg i køkkenhaven endnu, men det, der er, er der i rigelige mængder.
|
Rødbederne har jeg allerede omtalt. Fotoet er taget for 12 dage siden. De små rødder vokser støt og roligt trods tørken. Det smager godt med dampede rødbedeblade (og rødder) med kapers på pasta.
|
|
|
 |
|
Normalt har jeg brugt blade, blomster og blomsterstøv sidst på sommeren. De friske skud som kommer lige nu, smager utrolig godt sammen med fisk eller rejer. Har jeg opdaget.
|
 |
|
Man skal virkelig spise til for at følge med aspargesbedet lige nu. Så f.eks. en salat med ærteskud og asparges til morgenmad, hvordan lyder det?
|
 |
|
Ærterne har stået i vindueskarmen i februar og blev klippet ned før de kom ud i drivhuset og voksede videre. Muligvis får de lov at blive stående lidt længere, men der skal jo også være plads til tomaterne.
|
 |
|
Dette er så til gengæld det sidste salathoved i drivhuset. Så småt ved at gå i stok og ved at få smattede kanter. Så er der heldigvis snart et hold klar på friland.
|
 |
| De efterårs-satte løg burde også kunne klare det uden hjælp. De har jo været ude hele vinteren. |
 |
| Der er ikke det store at foretage sig derude i denne kulde. Det der allerede er sået/sat må klare så godt det nu kan. Kartoflerne er begyndt at titte op og er blevet dækket med ekstra lag bionet. |
 |
| Hvidløgene har det fint. Her er kulden ikke noget problem. |
 |
| Tidlige ærter er sat for et par uger siden under bionet. De vokser ikke noget videre men de er heller ikke døde. |
 | |
| Men indendørs - er der travlt. En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum. |
 |
| En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum. |
 | ||||||
Ovenpå reolen i stuen spirer de mere varmekrævende ting som f.eks. basilikum. Det er også her jeg anbringer de frø som bliver forspiret på køkkenrulle. Det er frø som er gamle, meget små, sarte eller der på en eller anden måde er tvivl om deres spiredygtighed.
|
 | ||
| Husets bedste plads er reolen i sydvinduet i køkkenet. Her står drivhustomat, chili, auberginer mm. Ja, der er ikke mange rum i huset hvor der ikke er planter, frø. Her er reolen set udefra. |
 |
Morgenmad.
Nu bliver så drivhuset lige efterset. I drivbænken er det hele er kommet op men der er ikke den store fremdrift. |
 |
| Næsten hver dag finder jeg noget som skal flyttes fra det ene vindue til det andet, som skal pottes op/om eller noget mere som skal sås. Stangbønnerne kunne godt sås nu, men jeg venter lige til den værste kulde er drevet over. Jeg har simpelthen ingen steder at gøre af dem. Joh, der er altid noget at lave ude på landet. |
 |
| Disse er sået i slutningen af oktober. |
 |
| Disse er sået 12. oktober. Måske er jeg ved at spore mig ind på hvornår det er det bedste så-tidspunkt. Der kan selvfølgelig ske meget i løbet af vinteren, men hvis det går godt har vi friske sukkerærter slut naj/begyndelsen af juni. Jeg vil for en sikkerheds skyld starte backup planter i drivhuset i januar. |
 | ||||
| Arveærterne fra min faster Kirsten har stået til tørre i et luftigt udhus. Jeg har omhyggeligt sorteret dem efter hvor mange frø der var i bælgen. I morges, da jeg var ude for at hente nogle andre ærter, lagde jeg ikke mærke til noget usædvanligt. Her til aften så fadet med “ærter 7 i bælgen” sådan her ud. Der er ingen spor i form af muselort eller fugleklatter. Kan det være det søde lille egern som vi af og til ser i haven? Måske skal jeg gå på jagt efter et depot og stjæle mine ærter tilbage. |
 |
| Og det er ikke fordi jeg stammer. Det er ærterne ‘Oskar’, ‘Hurst Green Shaft’, ‘Meteor’, ‘Jof’ og sukkerærterne, ‘Golden Sweet’ og ‘Engelsk sabel’ Umiddelbart kunne det se ud som om ‘Meteor’ er den lille i dette selskab, men den har den fordel at den er meget kuldetålende og i teorien kan den sås om efteråret og overvintre. |
 |
| Hvis man vil have egne frø til næste sæson, betaler det sig at reservere et antal planter eller et område straks man begynder at plukke. Ærter vokser hurtigt så i løbet af et par dage giver det helt sig selv. Man ser hurtigt de store og grovere ærter og kan plukke udenom. På den måde fremmer man egenskaben at sætte tidlige ærter. Andre ærter i haven er ‘Faster Kirstens Høje Ært’, ‘Markana’ og som noget nyt en særlig sen sort ‘Balmoral’. |
 |
| Når bælgene er så fine som her, kan man koge dem og bruge kogevandet til en suppe. |
 |
| Lige nu kan man gå rundt og finde lidt rester af det ene og det andet. Forleden fandt jeg f.eks. en håndfuld ærter. De blev sået i slutningen af juli. Det var egentlig for sent, men der var et stykke bar jord og det kan jo aldrig skade at så ærter. Om ikke andet kan de gøde jorden. Det mindede mig om at så ærter og valske bønner nu. ‘Meteor’ er en god ærtesort til overvintring. Det er endnu aldrig lykkedes for mig at få dem helskindet gennem vinteren, men en gang skal jo være den første. |
 |
| Det går hurtigt med ærter. Det første hold er allerede trukket op for at give plads til en ny afgrøde. De startede tilværelsen i potter i drivhuset hvor jeg klippede topskud et par gange inden de blev plantet ud. De ærter som sidder tilbage nu bliver tørret og brugt til at så til næste år. |
 |
| De sidste blomster blev drysset over salaten. |
 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Oskar, en meget nem ært som kan stå selv. |
 |
| Winterkiefer er en tidlig sukkerært. Desværre var jeg på sommerferie, så jeg fik ikke oplevet dem som spæde. Sådan kan det gå. Hvis man vil være helt sikker på ikke at gå glip af noget, bliver man nødt til blive hjemme året rundt. Jeg har lige bælget og prøvesmagt ærterne. De er lidt grove men smager faktisk udmærket. |
 |
| Prince Albert er snart plukkeklar. |
 |
| Slikært, Golden Podded. Blå blomster og smukke gule bælge. |
 |
| Mangfoldighed: Oskar, Markana, Winterkiefer, Prince Albert, Golden Podded. |
 |
| Ærterne har stået i drivhuset. Jeg har jævnligt klippet skudspidser til salatskålen, men nu må de væk for at give plads til tomaterne. Det hedder sig at de kraftige slyngtråde kan spises som broccoli. Jeg synes nu at de er for seje. Til gengæld kan hele planten bruges som suppeurt sammen med f.eks. aspargesskræller. Tilsæt evt. en anelse salt som smagsforstærker eller en lille smule herbamare. |
 |
| Så har jeg fået plantet mine forspirede ærter ud. Det er ærlig talt et stort arbejde med al den inddækning, og det er udelukkende fordi vi har en masse duer flyvende omkring. Duer som kan ordne sådan et ærtebed i løbet af nul komma fem - også selvom ærterne er en halv meter høje. Det oplevede jeg sidste år og ønsker ikke den oplevelse gentaget. Man kan spørge hvorfor al den ulejlighed for lidt ærter? Ærter er faktisk en afgrøde som giver et meget lille udbytte i forhold til den energi man bruger og den plads de optager. Svaret er at man får en helt unik (endnu én) smagsoplevelse, en oplevelse som man kun kan få i en køkkenhave. |
 |
| Når man sådan sidder her i køkkenvarmen og kikker ud på snevejret er der ikke meget der tyder på at foråret er lige om hjørnet. |
 |
| Og dog - alligevel siger kalenderen februar og der skal snart gang i såbakkerne hvis man vil være på forkant og med når det første grønne høstes i haven. Det kan f.eks. være ærteskud eller endda bælge. |
 |
| Jeg har fundet 11 forskellige ærter til at lege med i år. Nogen er gengangere som ‘Faster Kirstens høje ært’, en sort som er gået i arv i familien og derfor er et must eller ‘Markana’, selvstående med kraftige fangtråde som efter sigende kan spises i deres spæde tilstand. Desuden en stribe nye som har tiltrukket mig med særlige egenskaber så som tidlighed, farve, holdbarhed. Jeg begynder snart at så i potter, lidt ad gangen, en sort ad gangen. Ærter er ret kuldetålsomme så de kan plantes tidligt ud under fiberdug og komme i gang med væksten. Med lidt held regner jeg med at begynde at høste ærter senest i begyndelsen af juni. |
 |
| Fra højre mod venstre er det: ‘Faster Kirstens høje ært’, meget høj, ‘Markana’, lav marvært med kraftige fangtråde ‘Meteor’, lav skalært, tidlig, kan overvintre hvis man er heldig ‘Nano piccolo provenzale’, meget lav, meget små søde ærter ‘Sugar Ann’, slikært ‘Oskar’, lav, sød, ekstrem tidlig ‘Winterkiefer’, sukkerært skal høstes spæd, kan overvintre ‘Errindlev ært’, kan bruges både som sukkerært og kogeært ‘Prince Albert’, høj og meget tidlig ‘Golden Sweet’, høj gul sukkerært ‘Biskoppens gråært’, sukkerært og kogeært |
