Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.

Hungry gap - ikke her

Denne bladkål hedder Hungry gap fordi det er meningen at den skal udfylde det hul som opstår når de sidste vintergrønsager er spist og indtil de første sommerafgrøder er klar. Den smager sikkert supergodt for duerne har allerede gnasket den helt ned én gang. Men vi har slet ikke noget hungry gap her.

Hvis vi bliver trætte af at spise broccoli

og asparges

er der f.eks. også rødbedeblade

vild fennikel

eller spinat. Bl. a.

Vejrudsigten bliver studeret flittigt

Eftersom jeg er af den overbevisning at grønsager skal høstes når de skal bruges, står det hele derude endnu. Nu står jeg så overfor en udfordring med de kommende mindst 2 ugers frost. 

Har i dag lavet et lager af rodfrugter og en enkelt tilbageværende rødkål. Ned i en stor balje, dækket med hø og ind i det frostfrie udhus. Har ogå høstet en del cikorier og håber så det bedste for resten derude. De sidste cikorier plejer at blive spist i februar.

Dagens friske råvare, rødbeder

Dagens friske råvare, ræddike

Dagens friske råvare, yacon

Dagens friske råvare, pastinak

Dagens friske råvare, majroe, d'Auvergne Hatif

En skov af rødbeder/rødbededolmere

Rødbederne er selvsåede, sorten er 'Mammoth red mangel'. Bladene står stadig fine og friske til forskel fra de rødbeder jeg har sået. Her er bladene ved at være godt skimlede. 

Rødbedeblade er blødere end hvidkålsblade, så de behøver ikke at koges først. Det gør hele processen lidt nemmere.

Indeni dolmerne er der linser, revne rødbeder, valnødder, chili, hvidløg.  Hvis man er lidt forsigtig under stegningen behøver man ikke binde snor om. Det ser dekorativt ud med de røde strenge.

Hvordan får man tidlige rødbeder

Det gør man i hvert fald ikke ved at forspire, plante ud, så tidligt osv. osv. 

Nej, den sikreste måde er at have overvintrende rødbeder der går i blomst og sår sig selv ud over hele haven.

Her kan man så hente rødbeder i forskellige størrelser indtil årets første rødbede, sået på det rigtige tidspunkt i maj, er klar.

Derfor får denne rødbede også lov at blive stående. Én plante er ikke nok til at bevare den genetiske mangfoldighed, men det er fint nok til småplanter til næste forår. 

Den der gemmer til natten gemmer til musene.

Det plejer jo at være katten man gemmer til, men i dette tilfælde tror jeg at det er mus som har været på spil. Her, under bladbunken, havde jeg en del rødbeder af sorten ‘Prizewinner’, som jeg havde tænkt at frøformere. Det er en hvidkødet bede som vokser hurtigere end ‘rigtige’ rødbeder og som kan blive meget stor. Den smager rigtig godt spist i rødbedestørrelse tidligt på sommeren. Frøene jeg såede var gamle og derfor tænkte jeg at det var på tide at forny dem.

Forleden, da jeg kom gående forbi bedet, opdagede jeg at noget var galt. Midt i det hele lå en udhulet lille bede. Et nærmere eftersyn viste at alle bedene under bladdækket var pist væk. 

Heldigvis har jeg et andet bed med større prizewinnere, men spørgsmålet er om der er nok til en ordentlig frøformering.

De sidste gulerødder - og de første

Gulerødderne har klaret sig flot gennem frosten på friland dækket af bionet. Nu er det ved at være slut.

Sidst på sommeren kastede jeg med rund hånd gulerodsfrø på et tomt stykke jord. Det er nu blevet til et tæt tæppe af gulerodstoppe og små fine rødder. Det er selvfølgelig synd at spise dem allerede. På den anden side skal det gøres forholdsvis hurtigt, for jeg føler mig ikke overbevist om at rødderne ikke har registreret vinteren og vil begynde at skyde blomsterstand.

Dagens høst

Mine hænder har det ikke godt i kulden, så havearbejdet er indstillet til at være hurtige ekspeditioner ud for at hente proviant. Dagens høst er gulerødder, persillerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, diverse cikorier. Så skulle der vist også være til et par dage.

Stor ståhej for en gulerod

Endelig fik jeg gjort det som jeg har tænkt på i flere år. Nemlig lagt bionet over gulerødderne.
Skønt med gulerødder uden orm. Så nemme at gøre i stand.

Nu kan jeg næsten høre nogen tænke om det virkelig er ulejligheden værd. Ja det synes jeg, at det er. Man har adgang til mange forskellige sorter og de smager altså allesammen meget bedre når de kommer lige fra haven til bordet.
Lige nu er jeg stadig i gang med at høste sommergulerødderne. Her er det ‘Kalina’ F1. 
Vidste I at det er hollandske gartnere der har forædlet guleroden så den nu har den rigtige gulerodsfarve, nemlig orange?

Nu kan man heldigvis få dem både gule, hvide, violette og endda sorte.

På jagt efter noget spiseligt

Et par majroer her og lidt hvidløgstopløg der. Kombineret med tørrede bønner fra skabet. Så ender det med at der kommer et måltid ud af det.

Årstidens frugt og grønt

Her kommer lige en lille serie billeder der viser hvad man kan høste lige nu. Der er selvfølgelig noget som går igen på alle billeder. Sådan er det jo, det er sæsonens råvarer.

Sareptasennep, pærer 'Conference', kørvel, rucola

Sareptasennep, æble 'Belle Boskoop', pære, jordskok, knoldselleri

De sidste sojabønner, en flækket savoykål, gulerod, pære

Frøavl, rødbede, 'Burpees Golden'

Det er vist på tide at jeg kommer videre med min lille føljeton om frøavl. Alt gik planmæssigt og jeg gjorde mig meget umage med at fjerne alle bladbeder, som så ud til at ville gå i stok. Det jeg lige havde glemt er, at der stod nogen selvsåede Stolthenriks Gåsefod i nærheden. Jeg havde endda hæget om dem og passet godt på ikke at luge dem væk ved en fejltagelse. Det var langt hen på sommeren før jeg kom i tanker om at der er et problem der. Jeg har ikke styr på om de blomstrede samtidig, men rødbederne var meget tidligt i gang, så jeg kan jo håbe. Intet kan vides med sikkerhed før jeg ser resultatet til næste år. Det vil nok ikke være en god ide at satse hele rødbede høsten på ‘Burpees Golden’.

Det der med at være selvforsynende

Hvis man vil være så selvforsynende som muligt kræver det lidt mere end indsatsen med at planlægge, så og passe haven året rundt. Jeg går med vilje udenom ordet “arbejde”, for hvis man opfatter det som et arbejde i ordets egentlige forstand, duer det nok ikke. Det skulle gerne være en fornøjelse, noget man simpelthen ikke kan lade være med.
Det er en fordel hvis man er åben omkring hvad der også kan spises og kan få øje på alle småtterierne.
Det kan f.eks være en overvintret kinakål som er gået i blomst,

eller friske skud af Aleksanderurt.

Det kan være en gammel rødbede man finder i jorden eller glemt i en spand.

Det kan være alle de friske skud såsom brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg plus skuddene fra alle de planter man har ladet stå på bedene.

Det er i det hele taget en fordel, jeg ved at jeg gentager mig selv, hvis man ikke er for energisk med at rydde op om efteråret.
Man må også have lyst og tid til et ret stort renseri ved køkkenvasken.
Indrømmet, det er lidt monotont i øjeblikket, men så er glæden så meget desto større når der kommer friske asparges, kartofler, ærter, salat osv.osv. Pludselig inden man ser sig om er der en overflod uden lige.

Dagens ret

Majroer med løg og timian. Fra haven.

Hvad vi høster lige nu

Den kan f.eks. være:
En overlevende agurk, som jeg fandt i drivbænken. Den er blevet stor og grov, men kan sagtens bruges hvis man skræller den.
Daikon, Minowase 2. Tænk det er allerede to måneder siden at jeg såede. Husker det som for nylig. Rødderne er blevet store, men desværre er der en del “orm” som skal skæres fra ved køkkenbordet.
Ærteskud. Husk at kaste lidt ærter så snart der er tom jord. Det giver bonus her i oktober.
Små spæde jordskokker, som kom til syne da jeg tog hul på en kompostbunke.
Vårsalat. Den styrer selv hvor og hvornår.
En duftende kvæde til frugtskålen.