Ingen regel uden undtagelse

Det bedste er at lade alt plantemateriale blive på matriklen og gå naturens gang. Det gavner insektlivet, skaber levesteder for lidt større dyr, giver masser af dejlig kompost til videre dyrkning. 

Men der er altså undtagelser hvor vi bliver nødt til at gå på kompromis. Som f.eks. disse porrer som er ved at blive ædt op af løgminerflue-larver. Dem bliver vi nødt til at køre til forbrænding på genbrugsstationen.

Hvis jeg fremover skal have noget ud af porrerne, ender det nok med at jeg må bøje mig og sætte net over dem.

Her kan man rigtig se hvor slemt det er.

 

Hvidløg, estisk rød

Vores hvidløg er ret store. Det er sådan set ikke min fortjeneste. Det er sorten som leverer store løg.

Tilsætning af løg og eller hvidløg løfter enhver grøntsagsret til nye højder. Det skyldes nogle proteiner i bl.a. de to fødevarer som understøtter smag ved opvarmning. Fænomenet kaldes kokumi, rig på smag.

Vi putter hele fed med skal i retterne. Ved bordet kan man så smutte og mose dem ud i grøntsagerne.

Endnu en lang og mild porre

Da jeg skulle købe frø sidste år faldt jeg for Bulgarian giant. På fotoet var den meget lang og tyk. Her er den godt nok lang men knap så kraftig. Det bevirker at den har svært ved at holde sig oprejst.

En anden ulempe er at den ikke kan være i køkkenvasken, så jeg er nødt til at skære den midt over når den skal vaskes.

Skære skal jeg jo under alle omstændigheder for de er angrebet af løgminerfluen ligesom alle de andre porrer. 

Også denne porre (ligesom Long de Mezieres) har en meget mild smag og duft som heldigvis ikke er påvirket af flueangrebet.

Long de Mezieres har jeg også i år. Efter anvisning har jeg plantet ud så sent som 24. juni. Så skulle den være mere vinterfast. Om det er det der er årsagen, eller om der har været andre frø i posen ved jeg ikke, men de er i hvert fald slet ikke blevet lange og hvide som sidste år.

Vi følges ad i haverne

Ligesom Karna Maj
http://www.karnamaj.dk/to-hvidloegsbede-er-gjort-klar-og-daekket-til/
har jeg gjort hvidløgsbedet klar. En kompostbunke hvor der har vokset græskar (som ikke blev til noget) er blevet tømt. Alt plantemateriale, inklusiv rødder af skvalderkål, snerler og div. ukrudt, er blevet lagt ud på det bed hvor der skal vokse selleri til næste sommer. Det betyder ikke noget. En del vil forgå i løbet af vinteren, resten bliver revet eller hakket bort i foråret. Den omsatte jord i bunken er blevet fordelt ud over hvidløgsbedet og jeg har bredsået koriander. Jeg tror det kommer til at se pænt ud med blomstrende koriander mellem løgene. Jeg ville også have bredsået dild, men lige nu kan jeg ikke finde frøene. Det var ellers en stor pose. 
Jeg venter et par uger med at sætte hvidløg.

Ligesom Peter Norris
https://peternorris.dk/udplantning-af-den-foerste-vintersalat/
har jeg udplantet Rød Grenoble. Eller Rouge Grenobloise som den hedder her hos mig da jeg har købt den hos Kokkopelli i Frankrig. Jeg vovede ikke at udplante de priklede, men tog de små i baggrunden. Der er allerede tegn til at de er ved at forsvinde her et par dage efter udplantningen. Men bare halvdelen bliver til noget er jeg glad.

Kanon løghøst

Trods det at vi har hvidråd i haven og der verserer rygter om løgminerfluen, har vi haft den største løghøst i mange mange år. Fotoet viser bare en lille del af høsten.

Jeg plejer at købe tørrede løg i små bitte dåser, men nu er der løg nok til at jeg kan lave det selv. Man kan lave det lækreste umami-pulver til at drysse på maden. Mit seneste pulver består af to ingedienser: tørret løg og Karl Johan svampe. Jeg kan godt love at det smager godt. 

Stikløgene

Som sagt har jeg købt vildt ind. Alle slags stikløg i hele verden. Eller i hvert fald i denne butik. Jeg har købt

Stuttgarter Riesen

Rote Piroska

Hercules F1

Sturon

Rosanna

Rayred F1

Det er selvfølgelig alt mange. Heldigvis har jeg nogen at dele med.

Pillearbejde

Det er altid de små løg som ligger tilbage til sidst.

Heldigvis er de nye godt på vej.

I år har jeg bestilt vildt ind af stikløg. Løg kan man simpelthen ikke få for mange af. Mere om det når de ankommer.

Vild med haves hvidløg

er da også gravet op. Og de er ret store kan jeg godt sige.

At få liv i gamle løgfrø

Jeg er sammen med en anden frøsamler ved at få liv i gamle frø af ‘Shimonita’, Allium fistulosum.
Sidste forår blev min halvdel af frøene lagt til spiring på køkkenrulle lidt ad gangen. Jeg tror at der var flere hundrede og kun 20 frø spirede. De blev forsigtigt overført til potter med jord v.hj.a. en pincet og senere plantet ud i haven. Her bukkede 6 planter under så der var 14 tilbage. De har alle overlevet vinteren og står nu i blomst til stor glæde for humlebierne. Det kan man da kalde selektion efter frøenes holdbarhed.

Hvad er det for nogen løg

Hvad laver alle de løgplanter. Jeg har ikke sat løg her. Jeg nåede at tænke mig om og tjekke haveplanen fra sidste år. Lige her såede/satte jeg topløg af ‘Estisk Rød’ marts 16. Jeg har åbenbart ikke fået gravet dem alle op. De står tæt her og har også spredt sig til de omkringliggende gange og bede.
Så i år får jeg i hvert fald mange 1.års løg.

Fordelen ved at bruge friske løg

Der er meget mere mad i friske end tørrede løg da
hele den grønne top kan bruges.

Vild porre, 'Kathy'

I løbet af vinteren danner den en lille klump med et hovedskud og små sideskud. Jeg graver op og skærer forsigtigt “hovedporren” af.

De små sideskud hænger fast på klumpen og den planter man igen. Dernæst glemmer jeg den stort set indtil næste forår hvor operationen gentages.

Den har en meget mild smag og jeg opfatter den som en mellemting mellem løg og porre. jeg bruger den i retter hvor jeg ellers ville bruge løg eller porre. F.eks. fint snittet i en bønnesalat eller i en suppe.
Stammer fra Frøsamlerne.

Amok i løg, Allium cepa

Jeg er gået helt amok i løg. Ligesom jeg er amok i næsten alle andre arter af grønsager. Amok i former og farver. Jeg kan ikke bare nøjes med ét rundt gult løg.
Når man sår sine løg i stedet for at sætte dem, åbner der sig en verden af forskellige sorter. Jeg har købt ind med arme og ben, som man siger.
Tropea Rossa Lunga og Long Red Florence (jeg regner med at det mere eller mindre er det samme løg) har jeg før prøvet med godt resultat.
Stuttgarter Riesen var det stikløg som blev valgt fra til fordel for Sturon. Nu bliver det altså sået i stedet for.
The Kelsae, et engelsk udstillingsløg. Når det er noget med udstilling er det som regel noget med meget stort. Dette løg skulle desuden smage godt! Hvis man vil gøre sig håb om kæmpeløg skal man starte allerede i december. Jeg er tilfreds hvis bare de bliver en almindelig køkkenvenlig størrelse.
Ailsa Craig, endnu et udstillingsløg. Jeg har taget det for beskrivelsen af smagen: sød og mild.
Senshyu Yellow. Et løg som kan sås både forår og sidst på sommeren for overvintring. Jeg vil prøve begge dele. Overvintrende grønsager kan man ikke få for mange af.
Ambition F1, et hybrid-skalotteløg, altså ikke noget med at tage egne frø.
Brunswiger Rodo, og så kom jeg lige forbi NordGens lille butik hvor jeg bestilte 4 poser, heriblandt et løg.
En stribe forårsløg, som skal sås i løbet af sommeren, f. eks. efter tidlige kartofler eller ærter eller hvor der bare er et stykke med bar jord.
Ramrod, North Holland Blood Red, Guardsman, White Lisbon.

Spiringen er allerede i fuld gang. Her er det Ambition F1.

Ups, der har været nattefrost. Håber at de ikke har taget skade. The Kelsae.

Det er op og ned med hvidløgene

De er lige kommet op (synes man) og nu skal de ned igen. Hvis man ikke har gjort det, er det ved at være tid. For hvidløgenes skyld kan det såmænd godt vente et par uger endnu. Det er mere vores fingre jeg tænker på. Allerede nu er det riimelig koldt at have med våd jord at gøre. 

Pillearbejde

Jeg er ved at pille de sidste løg. I vinterens løb er jeg gået udenom de små og besværlige.

Se de fine lag indeni, især rødløgene er smukke, synes jeg.

Og sådan ser de ud når de er svitset i lidt olivenolie. Man kan også dryppe med lidt balsamisk eddike.

Skud, stilke, løg

Uha, det er ikke nemt at få tid til at haveblogge i denne travle-på-den-gode-måde tid.

Samtidig med at det meste af sommerens og efterårets høst skal planlægges og sættes i værk, er der allerede gang i høsten af delikatesser. 

Dejlige rabarberstilke, lækre sprøde asparges og skønne nye forårsløg har fundet  vej til køkkenbordet.

Så er det nu inden det bliver alt for koldt om fingrene

Et svært valg.
Øvelsen består i at nedbringe antallet af hvidløgssorter. Mangfoldighed er godt men det skal også give mening og det er simpelthen alt for bøvlet at holde styr på 18 (!) sorter. I køkkenet kan vi faktisk heller ikke skelne og huske forskel på så mange.
Så hvilke skal vælges fra?
Det skal ikke være Transylvanien, Alexander Tjetanov, Estisk Rød eller DR Friland for de har alle givet store løg og jeg vil jo stadig gerne deltage i Frøsamlernes konkurrence om det største løg. Det skal ikke være Vigor, selvom det er lille for Kirsten vandt med Vigor i år, så det har potentiale. Det skal ikke være Messidor for den har vi lige haft i køkkenet og den var meget lækker og med en fin lysegrøn farve indeni. Så er der et par stykker med affektionsværdi. En har jeg fået af min søster, en har jeg købt på en rejse.
Osv osv. Men det skal nok lykkes.

Jeg har lagt et eksemplar af hvert hvidløg op på marmorpladen, så nu skal jeg bare have valgt, og i morgen bliver de lagt i jorden.

Garlic.

It's high time to plant them before it gets too cold.

Vi har også høstet hvidløg

Hvad antal angår kan jeg slet ikke hamle op med Mettes Have.
Men jeg er meget godt tilfreds. Her skulle være både til nye sætteløg og årets forbrug i køkkenet. Øvelsen til efteråret bliver at skære ned på antallet af sorter. Jeg sat et mål på tre. Altså skære ned med tre, ikke til tre.
Det man skal lægge mærke til på fotoet er den fine katost som vokser op ad væggen hvor hvidløgene hænger.

Denne sommers positive overraskelse var disse fine løg af sorten Messidor. Helt fine og lydefri, helt uden antydning af skimmel som vi ellers har rigeligt af.

Garlic harvest.

Enough for both putting and eating.

Hov, hvad er det

Hvor har det dog været dejligt vejr i dag.
Jeg har revet blade til den store guldmedalje. Ikke fordi bladene ikke må være der, men fordi jeg gerne vil bestemme hvor de skal være.
Men så pludselig får jeg øje på hvidløgsbedet hvor tre rækker hvidløg står og strutter.
Det er ikke meningen at de skal komme op før til foråret.
Heldigvis er det kun Nettos hvide kinesiske der er kommet op. Alle de “rigtige” hvidløg ligger stadig pænt nede i jorden.
Nå, men min plan i dag var at vise vores hvidløgsranke, som vandt frøsamlernes konkurrence om flotteste ranke. Jeg er ret stolt af den. Hvert løg har fået et lille skilt med sortsnavn så jeg stadig kunne bruge dem til læggemateriale.

Now what is this

The garlic should not sprout until next spring.

Souvenir fra ferien

På et marked i Italien kom vi forbi en forretning som reklamerede med at nu var det berømte hvidløg, Rosso di Nubia fra Sicilien endelig kommet. Løgene bliver dyrket efter gamle metoder på et lille område nær Trapani på Sicilien og bliver omtalt på Slow Food Italia’s hjemmeside. Sådan et løg måtte jeg da absolut have, selvom jeg egentlig havde besluttet at skære lidt ned på sorterne.


Så må vi se til næste år om det kan slå Estisk Rød m.h.t. rødhed.
Det var nemlig med et Estisk Rød (resterne ligger her i kurven) at vi vandt i disciplinen, det rødeste løg i
Frøsamlernes hvidløgskonkurrence.

A souvenir from the holiday in Italy.