Asparges i marts!

Grøn asparges, ukendt sort, fået af vores naboer for mange år siden.

Vi kunne næsten ikke tro det. Her sidst i marts. De første grønne asparges var allerede skudt op og trykkede nu på det klare plastik som vi havde lagt ud i begyndelsen af måneden. Mere skal der åbenbart ikke til for at fremskynde høsten af denne lækre og årets allerførste afgrøde. Vi har lagt klar plast ud i mange år  - det samme stykke- men det er vist første gang at aspargesene er kommet så tidligt - på trods af al den kulde og regn i dette forår.

Gulerod 'Gniff'

Denne gamle gulerodssort stammer fra Schweiz. (Gniff betyder violet på dialekten der tales i kantonen Ticino). Den er violet udenpå og har et fint hvidgult mønster indeni. Den har en let parfumeret smag og er særdeles vinterholdbar. Den kan overvintre på friland uden særlig overdækning og høstes helt til april. Meget velegnet til råkost.

Vi har haft den i haven siden 2016 og indkøbt den både fra Pro Specie Rara og Terre de Semence. 

(Jeg har pt egne frø af den fra 2021 til deling hvis der er nogen der er interesserede).

05.20-090 'Gniff' gulerod Daucus carota

2 årig. Fremmedbestøves af insekter, for det meste.

Frøavl: Afstand 100-150m, antal 30 -50+ stk. 

Bemærk: Krydser med vild gulerod. Førsteårs stokløbere kan ikke bruges.

Som delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

 

Grønt i marts

Urter høstet i haven i marts måned: Bladkål 'Red ruble' kørvel, bladbeder, mælkebøtter, skvalderkål, vårsalat, mizuna dyrket som mikrogrønt i drivhus, rucola, persille, fenikkel.

Ups, mizuna er faktisk et sortsnavn på en sennepkål og skal efter reglerne skrives 'Mizuna'

Frøene er anskaffet som økologiske spirefrø i store portioner. Prisen er en helt anden og man kan bredså dem uden at tænke på om der nu er frø nok.

Så er det ramsløgsæson igen

Det er stærkt, det er godt, og så er det sundt.

 

Knoldgaltetand/kinaskok

En af de gamle glemte køkkenurter. Den er omtalt i Stephan Nyelands ‘Køkkenhavedyrkning’ fra 1896. Her er der også lidt historie. Den blev indført til Europa fra Japan i slutningen af 18-tallet af franske botanikere og dyrket i Crosne, hvorfor den blandt flere andre navne også hedder Crosne du Japon.

Den er uhyre nem at dyrke. Den overvintrer ligesom jordskokker og skal helst blive i jorden indtil den skal bruges. Et tip er at lægge dem direkte i et fad vand mens man graver. For her er nemlig det helt store problem. Rensningen. Knoldene er meget små og rillede og der sidder meget jord gemt derinde. Jeg har ikke tålmodighed til at skure alle de riller, så det blev bare til grundig skylning. Resultatet i gryden var lidt knasende. Der skal nok en grøntsagsvaskemaskine til! Eller jeg vil prøve at gøre som det anbefales i ‘Køkkenhavedyrkning', skolde dem inden tilberedning. 

Når en (spiselig) plante først én gang er kommet ind i haven har jeg meget svært ved at udfase den. Knoldgaltetand er ingen undtagelse, og den bliver derfor nu flyttet til den vilde afdeling af haven.

Det er en meget fin lille plante med mynteagtige blade og lilla læbeblomster, så om ikke andet kan den pynte og måske være til glæde for insekterne.

Det gælder om at se mulighederne

Et tilsyneladende råddent radicchio-hoved.

Når man får fjernet alle de dårlige blade, viser der sig et kompakt og fint spiseligt hoved. 

Ikke alle cikorier har overlevet, men er det ikke utroligt. Vi har haft døgn-frost og helt ned til minus 10, og alligevel kan man finde den slags fine hoveder på friland uden nogen form for beskyttelse.

 

Sort-hvid foto

Der er ikke meget at skrive om, hverken hjem eller i det hele taget.

Den ene morgen efter den anden vågner vi op til en snedækket have. 

Det er ikke til at forestille sig at om 6-7 uger skulle jeg gerne være i fuld gang med at plante tomater i drivhus, kål og meget andet på friland. 

Her i huset citerer vi tit fru Petersen, som jeg mødte hver dag på min daglige postrute. Hun startede altid med nogle bemærkninger om vejret og sluttede af med ‘der er jo ikke noget at gøre ved det, vi må bare finde os i det.’ Så det gør vi.

Jeg har indrettet en lille have på køkkenbordet med spirer af radis, raps, ærter, gulerødder.

I en kølig vindueskarm står en masse kål tomater og andet. 

Måske om en uge kan noget af det komme i drivhus. Man er vel stadig optimist.

  

Spændt op til køkkenhave

Mens snestormen raser derude, er der fuld gang i haven herinde.

Salat, Autralian yellow leaf

Ærter. Skuddene skal bruges i salatskålen.

Artiskok, Violette di Provence.

Citronverbenaen skyder på livet løs.

Bladselleri, Pascal.

Tomat, Harzglut. Jeg har sået tre tomater med 8-9 dages mellemrum. Ved udplantning vil jeg sammenligne størrelse. Mere om det senere.

     

Ready for kitchen garden

Mad fra haven i marts.

Vi har stadig et par selleri tilbage. De har klaret vinteren under fiberdug med lidt tørt græs om sig. Sortkålen har fine små skud i alle bladhjørner.
Jeg skar sellerien i tynde skiver, lagde den i lag med revet parmesan og chiliflager, fløde på og ind i ovnen så længe som jeg havde tålmodighed til. Kålen blev dampet i olivenolie og lidt vand sammen med et fed hvidløg.

Salatskålen netop nu.

På denne tid sidste år nærlæste jeg alt, hvad jeg kunne finde, om spiselige vilde planter. Der findes mange spændende ting derude, men noget af det lækreste har vi næsten alle indenfor rækkevidde.
Salatskålen i øjeblikket består foruden skvalderkål og mælkebøtter af spæde spinatblade, ramsløg, feldsalat og løse rosenkålblade.