Æbler kan holde længe

For at udnytte overfloden i denne tid, presser mange æblerne til saft, som kan gemmes i fryseren eller på flasker efter en varmebehandling.

Vi spiser mange æbler, og vi tror at æblernes smag og livgivende næringstoffer gemmes bedst i æblerne selv, uden nogen form for nedfrysning eller varmebehandlling. Vi går heller ikke glip af de nødvendige kostfibre.

Derfor disse kasser under net, så vi kan have æbler langt ind i foråret.

Don't Know What You Got (Till It's Gone)*

Savner sådan egne æbler. Vi har bare gået og spist af dem uden at tænke videre over det. Og nu er de pist væk, hver eneste en. Suk suk.

Har prøvet at undvære i lang tid, men til sidst været nødsaget til at 'bide i det sure æble', så at sige. Vi har måttet købe og spise dem fra supermarkedet! 

Som alle ved. De er viklet ind i plast og pap, påtrykt fancy grafisk design med ukendt overfladebehandling. Bagefter ved man ikke hvor det skal hen affaldsmæssigt. 

Udvalget er nærmest lig nul, når det skal være øko. Den ene gang er der kun 'Topaz', den anden må man nøjes med 'Pink lady' fra Italien. 'Gala', 'Janagored'. 'Ambrosia', 'Braebun', lige meget hvilken sort og hvor de kommer fra, så bliver vores grundliggende æblesult ikke stillet. De købte kan slet ikke måle sig med vores egne af ukendt sort.

Her står så de tomme kasser tilbage, som påmindelse om at vi skal sørge for flere æbler i fremtiden. Takket være dette burarrangement er det i år lykkedes os at opbevare æblerne sprøde og faste indtil de blev spist op her i foråret. Det betyder åbentbart meget for holdbarheden at æblerne står ude i det fri med kontakt til udeluft og fugtighed. Før har de stået inde i det uopvarmede udehus hvor de alligevel blev kedelige allerede kort efter nytår. Og det selv om vi gik og passede dem efter alle kunstens regler.

Udendørsburet kan stærkt anbefales. Æblerne er beskyttet mod fugle og gnavere. I kortere frostperioder pakkes med tæpper og lignende. Hvis frosten griber rigtig fat, kan kasserne bæres ind. Æbler kan tåle lidt frost og opbevares i øvrigt bedst i temperaturer nær frysepunktet.

Med lidt handiness kan DIY-buret hurtigt laves med 4mm rionet og noget volierenet. Sider, bund og låg, det hele er bare viklet sammen af ståltrådsstumper. Beviklingerne fungerer også som hængsler for låget, som holdes lukket med et par elastikker fortil. Alt kan købes direkte fra det lokale byggemarked. Kasserne også. Vi har blot skåret dem over i to, så de er halvt så høje og derved lettere at håndtere. Æblerne har også godt af ikke at ligge i for mange lag.

*Cinderella (Tom Keifer) Long Cold Winter 1988

Dagens friske råvare, æblekvæde

Det virker også med pærer

Jeg synes at det ser fint ud når både stilk og kernehus er med. Man kan jo altid spise udenom.

Hvornår er spild spild

Vi har mange modne æbler for tiden, flere end vi kan nå at spise. 

På et spørgsmål om hvorvidt jeg lagde æblegrød i fryseren, måtte jeg svare benægtende. ‘Jamen så går der jo mange æbler til spilde.'

Den bemærkning tyggede jeg på et par dage og jeg begyndte endda at overveje at købe noget sukker og lave æblegrød. Men så kom jeg i tanker om at vi spiser friske æbler fra egen have hver dag lige indtil midten af marts. Med adgang til friske æbler er vi ikke tilbøjelige til at spise kogte ditto.

Det fik mig også lige til at tænke over ordet ‘spild.’ Alt bliver jo her i haven (eller i det store perspektiv på jorden) og indgår i kredsløbet som føde for forskellige dyr og bakterier. I den forstand er det ikke spild, men det er spild i betydningen at det kunne have være brugt som menneskeføde og ikke bliver det. 

Jeg gik dog i gang med at tørre æbler. Det er det rene slik og forsvinder som dug for solen selv med friske æbler i nærheden. Med lidt held kan man endda tørre udendørs.

Stemningsbillede, æbler

Årstidens frugt og grønt

Her kommer lige en lille serie billeder der viser hvad man kan høste lige nu. Der er selvfølgelig noget som går igen på alle billeder. Sådan er det jo, det er sæsonens råvarer.

Sareptasennep, pærer 'Conference', kørvel, rucola

Sareptasennep, æble 'Belle Boskoop', pære, jordskok, knoldselleri

De sidste sojabønner, en flækket savoykål, gulerod, pære

De sidste tre æbler

Jeg må se i øjnene, at hvis jeg vil have æbler til morgenmad i det næste halve år, må jeg købe.

2. december. Sæson i Vild med have: Æbler

Man lærer ofte noget  når man kommer hjemmefra. Som f.eks. da jeg forleden lærte hvordan man laver æblesaft på saftcentrifugen uden at det bliver brunt. Det er så simpelt som at hælde det gennem et klæde lige når det er færdigt. På den måde kan det faktisk beholde sin fine lysegrønne farve i flere dage. Ikke at jeg tilstræber at gemme det i flere dage, men det er nu meget rart at lave en lidt større portion når man er i gang og så har man lidt stående hvis nogen skulle blive tørstige i løbet af dagen. Det satte mig så i gang med at samle nedfaldsæbler selvom jeg har adskillige kasser med plukkede æbler. 

Æblejuicen er lavet i går og lige nu fotograferet op mod morgenhimlen.

Æblesti

Dagen derpå måtte jeg ud og rydde en sti i æblerne så jeg kunne komme til kompostbunken med trillebøren. Heldigvis har jeg allerede både plukket og samlet en masse æbler.

Pærekage med hvide bønner

Når man kan bage kage med sorte bønner kan man selvfølgelig også gøre det med hvide bønner. Den originale opskrift findes hos Louisa Lorang. Søg på kage med hvide bønner.

Jeg har lagt dejen i lag med lækre saftige pærer og overhældt med pæresirup i stedet for hyldeblomstsirup. Resultatet er superlækkert og så kan man bilde sig selv ind at det er helt i orden at spise kage.

Pærecreme med cashewnødder

Haven bugner af frugt og udfordringen består i at få  spist det uden at man skal bruge samme vægt i sukker.  I så fald  måtte man nok lave en aftale med Urtekram om levering af sukker, for her er virkelig meget frugt. Der er trods alt grænser for hvor meget frisk frugt man kan spise. En del æbler kan gemmes, men pærer og blommer? Nej, der må man bare spise løs og nyde.

Jeg fandt en opskrift på en lækker pærecreme med næsten ingen sukker i bogen Det helbredende køkken. Ok, en lidt kedelig og ikke så inspirerende titel, men det er lige en bog efter min smag. Fyldt med grønsags-opskrifter, som er sådan lidt hvad jeg vil kalde flipper-agtige.

Kålsalat med pære

Kål, Vorbote
Pære, Clara Friis

Salad of cabbage and pear

Stop madspild

Jeg opfatter det faktisk ikke som madspild hvis jeg smider hjemmeavlede frugter og grønsager på komposten. De indgår jo i kredsløbet påny. Alligevel er det lidt kedeligt at se hvor runkne og triste æblerne er blevet.


Jeg når vist ikke at spise dem alle, så i dag blev nogen af æblerne brugt i en krydderkage og andre blev smidt ud til fuglene.

Stop food waste

The apples don’t look fresh anymore. But I can still use them for cake and feeding the birds.

Conference og konference

Det er sjovt med ord. Indtil nu har jeg slet ikke tænkt på konference i forbindelse med pæren conference. Men den er faktisk opkaldt efter en pærekonference som blev afholdt i 1885, det år hvor conference blev certificeret.
Conference modner i løbet af oktober og spises til lidt ind i november. Altså nu. Vi har samlet og plukket de sidste og jeg har lavet en moderne version af pærevælling.

Conference pear

The fruit is named after a pear congress in 1885.

Frugtsætning

Bortset fra et enkelt pæretræ, Clara Friis, ser frugtsætningen rigtig lovende ud. Jeg visualiserer, fantaserer om alle de frugter vi skal spise, men jeg husker også at nyde den dejlige sommer vi har lige nu.
Her er nogle eksempler.


Æble, usn


Pære, conference


Blomme. Kirkes


Gule kirsebær


Abrikos


Skyggemorel

Fruiting

Æblepålæg.

Jeg har plukket æbler i massevis og stablet kasser ovenpå hinanden. Og hvad ser jeg så, da jeg kommer ud efter nogle dage med regn og blæst. Jorden er dækket af æbler. Hovedingrediensen i denne chutney er netop Belle de Boskoop som ligger her på jorden.



Jeg har selvfølgelig ændret opskriften. Min version ser sådan ud.
450 gr æbler (renset vægt) renses og snittes meget fint. Svitses i olivenolie sammen med 1 spsk karry. Når æblerne er møre moses de på en eller anden måde. Jeg brugte stavblender. Tilsættes revet skal af en citron, så meget revet ingefær som man synes, 1 stort fed finthakket hvidløg, 2 spsk honning. Koger til alle krydderier er godt fordelt. Afkøles, og smages til med salt efter en time.



Ifølge opskriften bruges chutneyen som tilbehør til fiske-, kød- eller grønsagsretter. Jeg synes også at det er et fint pålæg.
Kan anbefales til alle som gerne vil have et vegetarisk pålæg og som ikke har noget imod at det bliver opvarmet.

Efterår for fuld udblæsning.

Hvor det dog blæser i disse dage og alt falder ned. Med alt mener jeg æbler, pærer og især nødder. Jeg har været på nødderov i vores egen have. Vi har så mange nødder i år at nøddesnudebillerne slet ikke har kunnet følge med.


Til gengæld fandt jeg dette søde lille skakbræt. Det er ikke den som har lavet alle de små huller i nødderne. Skakbræt er en slags mariehøne og så vidt jeg har kunnet finde ud af, lever den af meldug. Det er jo helt fint. Desværre spreder den også meldug når den træder rundt i det, og derefter flyver videre til en ny plante. Men det er jo ganske fornuftigt set fra dens eget synspunkt.


Forskellige pærer og nødder er en dejlig oktoberdessert. Det smager også godt med et glas rødvin til.

Perfekt tørrevejr.

Vi sad en morgen og talte om hvor tørt det dog har været i år. Porrene hænger, alt hænger og tørrer ind - selv hyldebærrene er ved at tørre ind. Her kom vi pludselig i tanker om at det jo er perfekt vejr til at tørre frugt. Vi fandt tørrerammerne frem, jeg gik i gang med at skære pærer helt tyndt ud.



Rammerne sætter vi drivhuset. De kan også fint stå udendørs i begyndelsen, men når de begynder at blive tørre blæser de nemt væk hvis der kommer en brise. De tørrede lynhurtigt. Allerede næste dag kunne jeg rykke dem sammen og fylde mere på. I løbet af to dage havde vi en kæmpe portion af det lækreste tørrede slik fra haven. Det nåede lige akkurat at komme i et glas, så var det væk. I dag er jeg gået i gang med en ny portion.




Her er de ved siden af et glas kogte pærer. Jeg har virkelig boltret mig i køkkenet med pærerne. Og det er ikke slut endnu. Snart er det næste hold, conference, spiseklar.

Pærerisotto.

Pæresæsonen er i gang. De første, Clara Friis er spist og nu er det vores dejlige syrlige pære, usn, som er klar. Risotto med frugt, lyder det ikke lækkert? Jeg har blandet to forskellige opskrifter og brugt hvad vi nu havde i forrådskammeret.


Jeg vil tro at opskriften rækker til 4-6 personer. Ottoen smager skønt i små portioner, helt kold fra køleskabet.
Opskrift på pærerisotto:
Smør, 1,5 dl klisterris som har ligget i blød i vand natten over, 2 pærer, skrællede og skåret i skiver, to små skefulde sukker, lidt stødt ingefær, 1 dåse pærecider, en lille dåse (165 ml) kokosmælk.
Laves efter samme princip som en almindelig risotto. Smør smeltes i en pande, Tilsættes pærer, sukker, ingefær. Rør rundt, det skal ikke tage farve. Tilsæt ris, rør. Nu spædes med cider lidt ad gangen og til sidst tilsættes kokosmælken. Småkoger indtil det har en passende konsistens. Det må gerne være temmelig flydende, da det stivner når det bliver koldt.


Alle ingredienserne kan udskiftes. Klisterris med andre slags ris, pærer med æbler osv.
Hvis man kan lide risdesserter vil man også kunne lide pærerisotto. Den har en dejlig frisk smag fra pærerne og cideren.