Skønne høstklare cikorier

Hvis man har været forudseende og sået i juni måned, har man dejlige sprøde cikorier lige nu. Cikorier er en af de grøntsager det virkelig kan betale sig at dyrke. Forstået på den måde at det ikke er noget som findes meget af i handlen. Der findes mange forskellige sorter. Denne hedder 'Bianca di Chioggia'. En hvid variant af den velkendte røde radicchio. 

 

Det gælder om at se mulighederne

Et tilsyneladende råddent radicchio-hoved.

Når man får fjernet alle de dårlige blade, viser der sig et kompakt og fint spiseligt hoved. 

Ikke alle cikorier har overlevet, men er det ikke utroligt. Vi har haft døgn-frost og helt ned til minus 10, og alligevel kan man finde den slags fine hoveder på friland uden nogen form for beskyttelse.

 

Det er nu man høster cikorier

Jeg har lige kikket mine cikorie-indlæg igennem. Jeg kan se at hver januar-februar har jeg lagt noget ud om sukkertop-salat. (Pan de zucccero, sugarloaf alt efter hvilket sprog man bruger).

Det er altså også en fantastisk salat. Bedet ligner en ynk men alligevel efter adskillige gange frost og tø kan man finde de fineste sprøde salathoveder. Sukkertop er mildere end andre cikorier. Den kan simpelthen ikke anbefales nok hvis man vil høste frisk grønt midt om vinteren.

 

Overskud af radicchio

Radicchio er lykkedes over al forventning i år og de holder sig ovenikøbet godt. Der er flere end vi kan nå at spise som salat, men heldigvis kan de også tilberedes. 

Løg, fintsnittet radicchio (læg dem gerne i koldt vand en halv times tid inden de skal bruges), olivenolie og lidt persille til drys.

Rød mad fra haven

Kalibos

Rossa di Treviso 

Rote piroska (tror jeg nok)

Så er vinterhøsten begyndt

Når vi begynder at høste cikorier er vinteren for alvor startet.

Jeg har kun halvt så mange planter som jeg plejer, men sådan en moppedreng holder mindst en uge, så mon ikke det går.

Noget må de da kunne bruges til

Nu har jeg haft rodcikorie 'Chiavari' i to år uden at have brugt dem til noget. Et enkelt forsøg på at tilberede dem til spisebrug faldt ikke heldigt ud. De var så bitre at de var uspiselige. Så vidt jeg har forstået er det netop bitterstoffet som gør dem supersunde men det hjælper jo ikke hvis man ikke kan spise dem.

Jeg har googlet og den eneste anvendelse jeg indtil nu har fundet er til ‘kaffe’. Altså tilberede dem til noget drikkeligt.

Der findes en masse videoer på you tube om hvordan man gør, så det vil jeg ikke gå i detaljer med. 

Her er de revet i fine strimler og tørret i ovnen. Det kom lidt bag på mig hvor hurtigt det gik, så de fik nok lidt for meget.

Her er de kørt i kaffekværn. Pulveret blev så fint at det blæste ud af kværnen selvom den var lukket omhyggeligt.

Her er den færdige ‘kaffe’. Den meget bitre smag var nedtonet, så måske med nogle flere forsøg kunne det blive til noget drikkeligt. Lige nu smager det bare af rodfrugter der har fået lidt for meget i ovnen.

Dagens høst

Mine hænder har det ikke godt i kulden, så havearbejdet er indstillet til at være hurtige ekspeditioner ud for at hente proviant. Dagens høst er gulerødder, persillerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, diverse cikorier. Så skulle der vist også være til et par dage.

Hvad sker der for 'Pan di Zucchero'

Cikorierne er langt fra udvoksede. Vi plejer at leve af dem i januar måned. Men allerede nu begynder de at have anløbne brune bladkanter og jeg må til  at høste. Kan det mon have noget at gøre med den varme september?

Høst salat året rundt

Det er en udfordring at have salathoveder til høst hele året. Det er næsten lykkedes, men der bliver lige et gap på 5-6 uger. I dag blev sidste cikorie høstet og første hold salat står på spring i drivhuset.

Dette er et forsøg

Set inde fra stuen skulle man ikke tro at det er muligt at gå ud og høste salat. Jeg plejer ikke at høste i frostvejr, men det viser sig at det godt kan lade sig gøre. Cikorien hedder 'Capota'. Den danner runde hoveder og er endnu mildere end den aflange 'Sugar Loaf'.

Knald på farverne

Vejret er koldt og trist men på tallerkenen er det solskin.  Prøv at se hvilken farvestrålende salat man kan kreere med rødbede, rødkål, cikorie og vårsalat.

18. december. Sæson i Vild med have: Cikorier

Cikoriesalater findes i både dybt røde, lysegrønne/hvide og rød/guleplettede. Fælles for dem er at de skifter farve og begynder at danne hoved i det kølige vejr om efteråret. De skal sås ved midsommer eller lidt før, så de er velegnede til anden afgrøde efter f.eks. kartofler, spinat, tidlig salat. Der er mange muligheder. Jeg plejer at forspire, så er der som regel tom jord, når de er klar til udplantning.
Mine yndlings er palla rossa, zucherhut, variegato di Castelfrancho.
Palla rossa  kan man almindeligvis købe i  supermarkedet eller hos grønthandleren, men der findes så mange andre. Det er bare at tjekke frøkatalogerne og gå i gang, så er der smagsoplevelser i vente.

Fotos viser zuckerhut og orchidea rossa.

Jeg vil ikke dele

Variegata di Castelfranco er en af mine yndlingscikorier. Den er først grøn men når vejret bliver køligere skifter den farve til gul med røde pletter. Mild og sprød og kun let bitter. 

Desværre er det åbenbart også rådyrenes livret for det var det første de tog, nu da de i anledning af efteråret, er begyndt at komme på besøg igen. Jeg har taget alle midler i brug for at skærme mine cikorier og salater. 

Fiberdug.

En gammel trådskuffe.

En plastikovertrukket væksttunnel.

Spis efter sæsonen

Frugt og grønt forstås. Et koncept jeg kan tilslutte mig fuldt ud, omend jeg ikke overholder det 100 %.
I haven er der stadig/allerede en del spiseligt.
Jeg har stadig rosenkål og sortkål, forskellige cikorier, porrer. Og andet. Det hele smager helt utrolig godt. Måske fordi det lige har fået en snert af frost? Måske er jeg bare sulten?
For øvrigt er der virkelig mange porrer som er løbet i stok. Jeg har en teori om at det kan skyldes den milde vinter. For det kan da ikke bare være fordi jeg har plantet dem ud for tidligt. Andre som har samme problem?
Naturens egne lækkerbidskener er allerede klar. Mælkebøtter og skvalderkål leverer tilskud til den daglige salatskål og de spæde brændenældeskud er også klar til høst. Altså hvor er det lækkert.

Eat according to the season

That means from the garden. I have still/already a lot of edible things out there.

Rødder og blade.

Inspireret af Karna Maj i dennes uges havenyt på Havenyt.dk gik jeg ud for at grave efter rodfrugter under sneen.
Og ganke rigtigt. Der var fine pastinakker, havrerødder, skorzonerrødder og jordskokker. Rødbeder var der også, men de viste sig at være bløde og ubrugelige da de kom ind i køkkenet.
På vejen kom jeg forbi cikoriebedet og sandelig, fine friske blade til årets første salatskål. Indrømmet, det er set før her på bloggen men ikke med sne som baggrund. Og det er nu min yndlingsmad sammen med alt det andet vi henter i haven.
Jeg synes at det er fint at så mange forskelige planter kan overleve vinteren, enddda denne vinter, helt uden hjælp, for vi vil jo gerne have grønsager frisk fra haven året rundt.

Salatskålen netop nu.

De små ærteskud er selvsåede. Det vil jeg lære af.

Min egen misticanza.

Det er praktisk at have en blog. Jeg fører selvfølgelig havekalender sideløbende, men nu behøver jeg ikke i alle tilfælde finde min havekalender frem. Hvis jeg bare kan finde computeren er jeg godt hjulpet.
Som f.eks. med cikorierne. For ca. en uge siden slog jeg op i bloggen for juni 08. Jer erfarede at det var tid til at så cikorier. Hvilket jeg straks gjorde. Der er såmænd ikke noget nyt i år. Det er ovenikøbet nøjagtig de samme poser som sidste år. Så jeg såede med det forsæt at i år skulle jeg altså tømme poserne.
Det lykkedes ikke! De er virkelig store, de italienske frøposer. Jeg må se at få brugt dem, frøene holder jo ikke evigt. Jeg krydser fingre for at de stadig spirer i år.
Nu har jeg blandet min egen misticanza. Den kan jeg så direkte (når jeg finder et lille ledigt hjørne) og bruge som pluksalat indtil de store salathoveder er klar.

Og der er stadig frø!

Salatskålen netop nu.

Denne søndags salat består af
cikoriesalat, pain de sucre. Virkelig utroligt som de holder sig efter flere gange frost og tø og helt uden dækning af nogen art. Dem kan jeg roligt sætte endnu flere af til næste år.
friske nye judasøre fra hyldetræerne i skellet
og rød peberfrugt fra supermarkedet. Ja, vi er jo ikke helt selvforsynende.

Salatskålen netop nu.

Det der fylder salatskålen i øjeblikket er cikorierne som jeg såede sidst i juni.
Palla di fuoco rossa, af egen avl. De har vist sig at sætte hoveder tidligere end købefrøene.
Castelfranco
Pain de sucre
Med en dressing af god olivenolie, mørk kinesisk vineddike og lidt salt smager det simpelthen uhyrlig godt.