Majs skal spises direkte fra planten

Majs er en af de afgrøder som hurtigt taber smag efter høst.

Den smager allerbedst hvis man høster den lige før den skal spises.

Nu er vi gået et skridt videre.

Vi spiser dem rå, direkte fra planten.

Vildt kartoffelbed

Det er næsten ikke til at se at dette er et af kartoffelbedene. Men der er styr på det. Jeg sætter altid valske bønner mellem kartoflerne og desuden har jeg spredt blomsterfrø med rund hånd og en del selvsåede ting har fået lov at blive stående. Meningen er, at når jeg snart begynder at klippe toppene af kartoflerne, står blomsterne tilbage og fylder bedet ud. Jeg er ikke særlig vild med at klippe kartofler ned. Helst ville jeg bare lade dem stå eller lade de afklippede toppe ligge på jorden. Men det går jo ikke. Brænde af må man ikke og køre dem på genbrugsstationen giver ikke rigtig mening for mig.   I stedet bærer jeg dem til det fjerneste hjørne af haven.

Her er et andet kartoffelbed som allerede er blevet klippet ned. Lige nu ser det lidt pauvert ud. Det eneste der står tilbage er valske bønner, solsikker og boghvede. Men jeg har bredsået honningurt så det bliver snart frodigt igen.

Så lærte vi det

Baby- eller minimajs skal forstås helt bogstaveligt. De skal nærmest plukkes mens de stadig er så små at man ikke kan se dem.

Jeg var ikke lige opmærksom og pludselig var de blevet for store, grove og med hård kerne. Løsningen var at skære de små kerner fra og kun bruge dem. 

Det der ligger tilbage her, er det som skal kasseres. Så det er jo ikke meget man får ud af et stykke med minimajs.

Tærskedag på Schloss Wildegg

Under et besøg i Schweiz var vi til tærskedag på Schloss Wildegg. På slottet har den schweiziske forening Pro Specie Rara, en forening som arbejder for at styrke og bevare mangfoldigheden indenfor kulturplanter og dyr, en have, hvor de dyrker og vedligeholder ca 80 sorter. Hvert år indbyder de til en tærskedag, hvor man til gengæld for sin arbejdsindsats får viden om og øvelse i at tærske, hyggeligt samvær med andre havefolk og en meget lækker og rigelig forplejning.


Da vi kom var, der fyldt op med poser, spande og store sække med plantemateriale. Vi fik udpeget en vejleder og så var det bare at gå i gang. Omkring 40 mennesker tærskede på livet løs i 5 timer. Det var meget, meget hyggeligt. Der blev bredt store pressenninger ud og da vi var færdige, var alle frø fint pakket ned i papirposer, alt affald kørt bort på en traktor. Der lå ikke et strå eller frø tilbage efter os.


Hjemme igen gik jeg straks ud i haven for at finde noget at øve mig på. Jeg fandt
amaranth (faktisk ikke nødvendig at tærske, for den sår sig selv rigeligt)
rucola (meget nem at have med at gøre)
salat, zuckerhut (salat har jeg virkelig haft svært ved at tærske)


Fremgangsmåden er følgende
Man tager plantematerialet og lægger det i en stofpose, eller pakker det ind i et lagen hvis det fylder meget.
Nu bearbejder man materialet på forskellig måde alt efter hvor hårdt er. Noget kan man nøjes med at nuldre mellem fingrene, andet skal slås kraftigt med et værktøj eller ligefrem trampes på.
Dernæst hælder man lidt ad gangen op i et fad gerne med glatte sider. Jeg bruger en stål røreskål, det fungerer fint. Det meste affald kan fjernes med fingrene. Resten puster man op langs kanterne og frøene ligger fint tilbage på bunden. Det er her jeg altid har haft problemer, fordi jeg ikke turde puste kraftigt nok. Var bange for at puste frøene væk. Man kan også si materialet igennem sigter af forskellig grovhed alt efter om det er støv og jord eller frø man vil have sigtet fra, inden man går over til pustefasen.
Det er let nok at beskrive processen, men for mig fungerede det først, da jeg havde set det i virkeligheden.



Se nu fylder frøene pludselig ikke ret meget og er meget nemmere at opbevare gennem vinteren.

A threshing day in Switzerland

I learned a lot and home again I began to practice in my own garden.

Apropos indianerbed

Jeg vidste det jo godt.
Jeg har fået det forklaret mindst to gange, men jeg har glemt det igen. Man kan ikke dyrke forskellige sorter majs ved siden af hinanden.
Jeg har faktisk læst på en frøpose at for at få det optimale udbytte skal man kun dyrke én slags. Men hvis de forskellige sorter man sår alle er gule (og det er det jeg plejer) vil man jo ikke opdage forskellen.
Men hvis man sår blå og røde majs som jeg har gjort til mit indianerbed, som ligger lige i forlængelse af det almindelige majsbed vil der ske sjove ting.
Jeg synes absolut ikke at de blandede majs ser appetitlige ud. Men fra smagspanelet lyder det at de kulørte smager bedre og af mere end de gule.

Apropos growing like indians

I knew it, but I had forgotten. You can’t grow different kind of corn next to each other.

Indianerbedet er sat i gang

Så er alle planter på plads i indianerbedet. Det er et lille bed med ti majs, to agurker og seks bønneplanter. Alle planter er forspiret og plantet ud. Først majsen for en måned siden, så agurkerne og til sidst bønnerne. Lige nu ser de ikke ud af meget men jeg håber at de med tiden vil danne et frodigt vildnis, og at planterne har den rette størrelse i forhold til hinanden så ikke nogen overvokser andre.

Grow like indians

Indianerbed.

Idéen går ud på at dyrke majs, bønner og agurk i samme bed.
Majs skal fungere som klatrestativ for bønnerne og agurkerne skal sørge for bunddække og deraf mindre fordampning. Hvis det skal være helt efter bogen, skal man starte med at grave lidt jord af, så planterne vokser nede i en fordybning. Lige der har jeg tænkt mig at vælge den lette løsning = ingen gravning.
Her er de sorter jeg har valgt til mit indianerbed.
agurk: beit alpha, burpless tasty green F1,
bønne: feiton preto
majs: røde, blå og forskellige gule majs

Grow like indians

.The idea is to grow corn, beans and cucumber together.

Dyrk dit eget fugleneg.

Nu bliver der brug for mine neg.



Jeg har forsøgt mig med to slags havre i haven i år. Den ene slags udelukkende med henblik på fuglefodring. Negene har i et stykke tid hængt under tagudhænget på udhuset, men i dag har jeg flyttet det ene neg hen i fugletræet. Indtil videre har jeg set et par musvitter i neget, men mit indtryk er at de mere opfatter det som en del af træet, som noget man kan sidde på, end som noget der er til at spise. Det er jo også meget lettere at spise fra foderautomaten og mejseboldene. Men det skal nok komme.



Havren hedder Mozart og har meget smukke sorte kerner.



Er det mon et tegn på at man er ved at blive gammel, at gå op i fuglefodring? I så fald har jeg allerede været gammel i en del år.

Grow your own birds sheaf.

I wonder if bird feeding means that you are getting old.

Dyrk dine egne popkorn.

Mine popmajs hedder Minipop F1. Man kan også købe frø til popmajs som ikke er F1. Det vil jeg nok, bare for sjov, prøve til næste år. Jeg har ikke helt styr på om det er de samme sorter når man vil dyrke de små kolber til at spise som umodne. Det må jeg undersøge nærmere. Planterne kan stå ret tæt og kolberne skal sidde på indtil de er helt tørre. De kan tåle lidt frost så man kan vente med at høste til efter den første nattefrost.



For at det nu ikke skal være bare succeshistorier, vil jeg lige vise mit første pop-forsøg. Kornene var simpelthen ikke tørre nok, og de poppede ikke. Jeg er for utålmodig.



Bedre gik det i andet forsøg.
I sagens interesse vil jeg lige nævne at der stadig lå en del upoppede tilbage i gryden. Måske var jeg igen for utålmodig og tog gryden af for tidligt. Det er jo lidt af en balancegang. Gryden skal tages af når flest mulige majs er poppede men inden de brænder på.



Opskrift: Man hælder lidt olie i en tykbundet gryde. Når det er rygende varmt, hælder man popkornene i, og skynder sig at lægge låg på. Snart vil majsen begynde at smælde hyggeligt mod grydelåget. Når der begynder at blive lidt længe mellem smældene, kan man ryste gryden lidt. Til sidst når der ikke er flere lyde, slukker man, drysser salt på og det er færdigt.

Grow your own popcorn.

The corn has to bee absolutely dry if you want to pop them.

Gul mad fra haven.

Da jeg samlede gul mad i haven fandt jeg beder, bladbeder, gulerødder, bønner, majs, græskar- og krysantemumblomster,
Senere på dagen opdagede jeg at jeg havde glemt både gule squash og gule tomater.