Hvordan går det så med den hyldebærsnaps?

Det går fint. Vi har den endnu. Den smager supergodt. Vi drikker bare ikke så meget af den slags. Den dufter og smager skønt af hyldebær og et lille strejf af chili. Jeg kan dufte den nu mens jeg ser på billederne.

How about that elderberry schnapps?

We still have it. It tastes wonderfull.

Syldetøj.

Nå nej, jeg mener hyltetøj, altså hyldesyltetøj.



Det her er en meget rustik ting. Utrolig lækkert på f. eks et ostebord eller i en rugbrødssandwich med gedeost. Hvis man kan lide noget som smager stærkt og surt.



Jeg har lavet det på slump. En masse hyldeblomster omhyggelig fraklippet alle stilke og frasorteret smådyr, revet skal fra en citron og frugtkødet i tynde skiver, frasorteret kerner. Ja, et værre sorterearbejde. 1 dl vand og så meget sukker som man synes.
Finthakket vanillestang. Så meget som man synes. (Det er de sorte pletter.)
Jeg gav det en gang med stavblenderen fordi der var lidt rigeligt med citronhinder.

Jambucus.

No, I mean jam of sambucus.

Hyldebærsnaps.

Det vil jeg også prøve. Det bliver med honning fra starten.

Stikkelsbær. Usn. Og hyld.

Vi er så heldige at vi har en stikkelsbærbusk. Den har vi haft altid, derfor er den usn. Det tog mig lang tid at regne ud hvad usn betyder, men nu tror jeg at jeg har fundet ud af det. Usn= uden sortsnavn. Det er grønne stikkelsbær og jeg har plukket den første lille portion knaldhårde og umodne bær. Dertil et par store hyldeblomstskærme. Sammen med bunden af den koldrørte hyldedrik blev det til to glas lækkert syltetøj. Eller hedder det sylt?




350 g umodne stikkelbær, hyldeblomster fra to skærme, 250 g sukker og sirup som ligger tilbage når man har hældt siruppen på flaske, et par skiver ingefær.
Alt gives et opkog og hviler til næste dag, hvor det koges ind til en passende konsistens. Ingefærskiverne tages evt. op inden det hældes på rengjorte glas.


Jeg spiser det på yoghurt eller ostemad.

Hyldesiruppen er færdig.

Jeg har lavet to halve portioner.
Siruppen til højre er halv portion med et 1 kg hvidt roesukker. Det passede med en pose.
Siruppen til venstre er halv portion med citronsaft og skræl og 1.2 kg rørsukker. Det passede med to poser.
Indrømmet, det er besværligt at røre sukkeret ud, faktisk umuligt. Sirupperne står i store skåle i køleskabet og en del af sukkeret bundfælder sig mellem hver omrøring. Jeg tænker at det vil være godt at bruge til f.eks stikkelsbærsyltetøj.
I øvrigt har jeg opdaget at vinderen i DM i hyldeblomstsaft 2001 netop er en koldrørt hyldesaft. Blot er det mange år siden jeg er holdt op med at bruge atamon. Det hænder da at noget af mit sylteri mugner, men det er så sjældent, at jeg synes at det er det værd.

Den skønne hyldetid.

Det er indbegrebet af sommer når valmuerne springer ud, jordbærrene modnes og hylden dufter overalt. De første blomster smager allerbedst, så jeg har allerede været ude at plukke til den første portion hyldesirup.. Hyldedrik kan laves efter flere principper.
1. hyldeblomster + citron + citronsyre + kogende vand og sukker
2. hyldeblomster + sukker + citron + citronsyre + kogende vand
3. hyldeblomster + citron + citronsyre + koldt vand + meget sukker

Vi har i årevis brugt 2. metode, men for et par år siden afprøvede jeg alle tre metoder for at sammenligne.
1. Giver en brunlig drik. Det bryder vi os ikke så meget om.
2. Her får man en lys drik som har den fordel at man kan begynde at drikke den så snart sukkeret er opløst (hvis man ikke kan vente de anbefalede antal dage)
3. Giver en fantastisk sirup med helt lys nærmest hvidlig farve og en utrolig frisk smag. Den holder meget længe, vi drak det sidste i slutningen af august. Minusset ved denne opskrift er at det er temmelig svært at udrøre og opløse sukkeret, da det hele foregår koldt. Man kan heller ikke smugdrikke, da sukkeret først røres i efter 5 dage. Alligevel er det helt klart vores favorit. I år vil jeg lave 2 udgaver. Én med alm. roesukker og én med rørsukker.

Her er så vores foretrukne svenske overleverede opskrift: