Sæson for frøhøst

Der er travlhed på frøfronten for tiden. Det er som om alle frø skal høstes nu og intet må gå til spilde. Næste års høst af grønsager, frugt og blomster er på spil. 

Tænker du også i de baner, så tjek vores aktuelle delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

At få liv i gamle løgfrø

Jeg er sammen med en anden frøsamler ved at få liv i gamle frø af ‘Shimonita’, Allium fistulosum.
Sidste forår blev min halvdel af frøene lagt til spiring på køkkenrulle lidt ad gangen. Jeg tror at der var flere hundrede og kun 20 frø spirede. De blev forsigtigt overført til potter med jord v.hj.a. en pincet og senere plantet ud i haven. Her bukkede 6 planter under så der var 14 tilbage. De har alle overlevet vinteren og står nu i blomst til stor glæde for humlebierne. Det kan man da kalde selektion efter frøenes holdbarhed.

Blandede kålfrø

Det er med fuldt overlæg at jeg har placeret to forskellige sorter kål lige ved siden af hinanden. Hensigten er at avle frø til spirekassen, så de behøver ikke at være sortsrene. Rosenkålene hænger lidt med hovederne for de er lige blevet flyttet hen ved siden af grønkålen. De står tæt sammen. De kræver ikke så meget plads i denne fase.

Her er det grønkål og sibirisk kål ved siden af hinanden.

Stabilt bønnekryds - næsten

De seneste år har jeg sået de samme fire stangbønner
Det er øverst fra venstre og med uret
Golden of Bacao, voksbønne med lange flade bælge, en frøsamlersort
Spagna, smørbønnetype, giver ikke så stort udbytte, men de tørrede bønner er store og meget lækre
Lamon, borlotto-type
Tarbais, har været dyrket i århundrede omkring Tarbais i Syd-Vest Frankrig, en foræring fra min søster som bor i det område

Hvert år får jeg rene frø og desuden de tre krydsninger i højre række. Det slår ikke fejl. Nøjagtig de samme mønstre hvert år. Da jeg skulle til at pakke bønnerne væk opdagede jeg, at der er et fjerde kryds. Nemlig helt sorte bønner. Hvert år kasserer jeg krydsningerne, men denne gang spiser vi dem i stedet. Måske er de gode selvom de ikke ser “rigtige” ud.
Jeg har engang dyrket Enorma og det er det som stadig viser sig i bønnen øverst til højre.
Det er bedst at holde en smule afstand når man dyrker bønner til videreavl. Men ude i den virkelige verden er det mest praktisk at dyrke stangbønner tæt. Medmindre man vil have den samme sort i hele stativet. Jeg lever med krydsningerne men deler aldrig ud af mine frø.

Smart spiretest

Mit første forsøg med at tage frø af rosenkål. Sorten er 'Jåtunsalgets Rosenkål' som stammer fra den norske genbank og som jeg har fået via en frøsamlerven. Det er snart en del år siden og jeg tænkte at det var på tide at forny frøene.
Her har jeg plantet 20 planter tæt sammen efter at vi er færdige med at spise de lækre kålskud.

I løbet af kort tid stod de i fuld blomst.

Siden blev de hængt til tørre. Det glemte jeg at fotografere.

Det er nu et stykke tid siden at frøene er høstet og pakket ned. Under det sted hvor de havde hængt, voksede der de frodigste kålskud frem. De skulle selvfølgelig ikke gå til spilde og vi wokkede dem med hvidløg, ingefær og chili.

Frøavl på rødbede

Det er lykkedes at overvintre rødbede, ‘Tonda di Chioggia’ på friland ved at dynge masser af kompost op omkring dem.Jeg har været særlig omhyggelig med denne sort fordi Jeg planlægger at tage frø. Det havde jo været smart hvis jeg havde gjort det med alle rødbeder så havde vi stadig haft egne friske rødbeder nu. Med sine smukke bolsjestriber er ‘Tonda di Choiggia’  smuk og dekorativ. Den er som de fleste rødbeder en tidlig afgrøde, og nu viser det sig at den også er nem at overvintre. Forleden blev de gravet op og sorteret. Tre gik til spisebrug. Se foto.

Ifølge Frøsamlernes nye manual i frøavl skal der 5 planter til levedygtige frø og 10 - 25 planter hvis man vil bevare arten på længere sigt, evt. bytte og sælge. Jeg havnede på 10 flotte til frøavl. Resten blev plantet i det kommende græskarbed. Jeg regner med at kunne høste rødbedeblade inden længe. Se foto.

De sidste frø af to-årige

Af mine fem forskellige frøavlsprojekter denne sommer tilhørte de tre Brassica-slægten. Dette kan kun lade sig gøre hvis de tilhører forskellige arter, ellers vil de krydse sig med hinanden.
Således hører glaskål til Brassica oleracea.
Forsøget på at overvintre majroer, som tilhører brassica rapa, mislykkedes fuldstændig.
Den sidste - en pak choy - tilhører Brassica juncea. De oprindelige frø havde jeg fået af en kinesisk ven og jeg kunne ikke gennemskue ud fra posen om frøene var F1. Der kom meget få frø ud af det, men de skal selvfølgelig sås til foråret.
Jeg er allerede i gang med at tænke på hvilke to-årige jeg kan tage frø af til næste år.
Den kunne blive en rødbede f.eks. ‘Chioggia’, forudsat at vi ikke spiser flere af dem fra nu af. Det kunne blive min yndlingsrosenkål, ‘Jåtunsalgets rosenkål’. Det er snart mange år siden jeg fik frøene så det ville være godt med en frisk forsyning. Det kan være ret pladskrævende at avle frø af rosenkål, men jeg har fået tips til hvordan det kan lade sig gøre. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Tror også at jeg vil forsøge mig med majroe igen. Der skal så nok gøres lidt ekstra ud af overvintringen.

Frøavl, tredje del af føljetonen

Glaskål er en dejlig grønsag. Den er mild og sprød, og god både i salatskålen og i en gryde med simrede rodfrugter. Frøene er dyre i indkøb. Poserne koster selvfølgelig det samme som andre frø, til gengæld er der meget få frø i. Så da jeg stod med ca. ti stykker glaskål i slutningen af havesæsonen sidste år skulle det da forsøges med lidt frøavl.
Det gik ikke helt som jeg havde tænkt. ‘Delikatess weisser’ er en tidlig sort og den er ikke så nem at overvintre. Men det var nu den jeg havde overskud af, så jeg gravede dem ned og krydsede fingre for at det ville gå godt.
I foråret lod de vente på sig og til sidst kunne jeg ikke nære mig og begyndte at grave for at se om der var liv dernede. Det var der så ikke! En enkelt var frisk og sprød, den røg med i salatskålen, og resten var mere eller mindre forsvundet.

Til gengæld, i en anden ende af haven, havde ‘Purple vienna’ overvintret helt af sig selv uden hjælp af nogen art. De gik ret hurtigt i blomst. Det kommende arbejde med frøene vil vise om de dur til noget.

Frøavl, rødbede, 'Burpees Golden'

Det er vist på tide at jeg kommer videre med min lille føljeton om frøavl. Alt gik planmæssigt og jeg gjorde mig meget umage med at fjerne alle bladbeder, som så ud til at ville gå i stok. Det jeg lige havde glemt er, at der stod nogen selvsåede Stolthenriks Gåsefod i nærheden. Jeg havde endda hæget om dem og passet godt på ikke at luge dem væk ved en fejltagelse. Det var langt hen på sommeren før jeg kom i tanker om at der er et problem der. Jeg har ikke styr på om de blomstrede samtidig, men rødbederne var meget tidligt i gang, så jeg kan jo håbe. Intet kan vides med sikkerhed før jeg ser resultatet til næste år. Det vil nok ikke være en god ide at satse hele rødbede høsten på ‘Burpees Golden’.

Frøavl, gulerod, 'Yellowstone'

I denne sommer har jeg haft flere lidt større frøavlsprojekter, som startede allerede sidste år. Hovedsagelig rødder, som er to-årige og derfor først blomstrer og sætter frø andet år.
Gulerødder er ikke helt nemme at have med at gøre, men umiddelbart ser det hele fint ud.
Jeg havde læst lidt på lektien, alligevel begyndte jeg først at nærlæse Frøsamlernes vejledning i frøavl af gulerødder, efter at jeg var begyndt at høste frøene.
To vigtige punkter har jeg opfyldt
- der skal være mindst 16 planter og
- mindst en kilometer til nærmeste vilde gulerod
Så vidt så godt. Derimod har jeg ikke sorteret i rødderne, men bare ladet dem overvintre på friland og efterfølgende ladet dem alle gå i blomst.
Jeg har også bare høstet løs af de tørre frøstande uden at skele til størrelsen.
Det havde været klogt at udvælge de største og mest artstypiske rødder og udvælge de største frøstande.

Skaden er ikke så stor. ‘Yellowstone’ er ikke en særlig speciel og sjælden arvesort og det er bare til mit eget brug.
Frøene er utrolig nuttede med små “ben” til alle sider. Industrielt høstede frø får slebet benene af mekanisk. Frøsamlerne har en teori om at frøene holder bedre hvis dette ikke sker.
Nu kan jeg rigtig rutte med gulerodsfrø. Faktisk har jeg ret svært ved at få gulerødder til at spire eller jeg tror snarere at der er noget småkryb der spiser dem ligeså hurtigt som de kommer op.
Her i slutningen af august og i september bredsår jeg forskelligt på de bede der er blevet tomme. Her bruger jeg gerne frø som jeg har masser af og det kan f.eks. være gulerod. Med lidt held kan de overvintre, give tidlige rødder til næste år.

Frøavl af kål

Rapsen blomstrer på markerne i øjeblikket og fylder visse steder det danske landskab med gult så langt øjet rækker.
Det gælder heldigvis ikke den mark som er lige neden for vores have, for i år vil jeg forsøge mig med frøavl af kål.
Der findes ca 30 kålarter, men kun 4-5 er interessante for os haveejere. Kål krydser indenfor samme art, så man kan kun tage frø af én sort indenfor hver art. Eftersom frøene kan holde i 4-5 år kan man veksle og tage forskellige frø hver sommer og på den måde have et bredt udvalg af egne frø.
Allerede sidste år bestemte jeg at jeg ville tage frø af kålroe, Bangholm. Den tilhører arten Brassica napus. Der er den smarte ting ved kålroen at når man høster den, kan man skære den over så en god bid af roen bliver siddende på toppen og så plante den igen. Den vil nu vokse videre, overvintre, blomstre og sætte frø. To ting på en gang så at sige, for ellers må man jo indrømme at der er en vis interessekonflikt når man både vil spise sine afgrøder og høste frø.

Salatsennep, Osaka Purple har imod alle odds overvintret. Frøene er meget dyre i indkøb så derfor er det nærliggende at prøve at høste sine egne. Det kan lade sig gøre fordi salatsennep tilhører en anden art, nemlig Brassica juncea.

Desuden har jeg den franske Navet Noir d’Hiver, som vistnok er en majroe, selvom jeg hele tiden har regnet den for at være en ræddike. Både majroer og ræddiker tilhører arten Brassica rapa og kan således også blomstre uden at krydse med de to andre.
Alle de 3 arter som jeg nævner her har den fordel at man kun behøver 6 individer for at undgå indavl. Det gør det hele ret overkommeligt. Vil man derimod tage frø fra Brassica oleracea (hertil hører alle “almindelige” kål såsom rødkål, hvidkål, rosenkål osv) skal man have mindst 20 individer for at undgå indavl, og det er ligesom ikke rigtig noget man kan give sig af med i en almindelig have.
Så på den måde har jeg min egen blomstrende kålmark i haven.

En frøsamler-terrasse

Lige nu bærer terrassen præg af at det her er en frøsamlerhave. Det myldrer med små planter  mellem fliserne.  Her har jeg åbenbart tabt en bønne da jeg sad og rensede.

Havesalat, Australian Yellow Leaf
Der er flere forskellige salatplanter. De er kommet flyvende både fra haven og frøsamlervæggen, som er den væg hvor jeg hænger det hele til tørre.

Vårsalat, Verte de Cambrai

Havesalat, Baquieu

Havesalat, Roter Stern

Purløg

Kinesisk purløg

Honningurt
Der er selvfølgelig også alt muligt andet så som fuglegræs, mælkebøtter, skvalderkål og andet lækkert ukrudt.

En skov af valmuer

Valmuebedet er stadig ret flot efter at det er afblomstret, synes jeg.

Kaplerne er kæmpestore og uhm hvor skal jeg høste mange birkes.

Hvis nogen undrer sig over den lange tavshed her på bloggen,  har jeg simpelthen været ude for det som nok alle kommer ud for i denne tekniske verden, nemlig computernedbrud.

Solsikkefrø

Jeg har været igennem to faser med solsikkefrøene. Først skulle de i spirekassen, så ville jeg fodre fugle. Jeg blev nu lidt overrasket over at der ikke var flere da jeg fandt dem frem. Jeg trøster mig med at de frø jeg ikke har taget ind, de er stadig derude.
Fuglene kan selv tage - hvis de ikke allerede har gjort det.


Har husket at tage frø til såning.

Sunflower seeds

For feeding the birds.

Radise

Det er egentlig lidt mærkeligt at jeg, som er frøsamler, har været så længe om at komme i tanker om at høste mine egne radisefrø. Dem bruger jeg nemlig rigtig mange af. Ikke så meget til at spise men som markører mellem små langsomt spirende frø som f.eks gulerødder og persillerødder. Tænker også lidt på om de kunne bruges i spirekassen. I ved den der indretning man har stående på køkkenbordet hele vinteren.

Radish

I use the seeds together with carrots and parsley roots because they germinate very quickly.

Carmencita

Carmencita er navnet på den voks-buskbønne som jeg i denne sommer har opformeret i Frøsamlernes projekt Genopdagelse af gamle ærter og bønner. Man kan læse mere på
Plantearven.dk

Carmencita

I have grown this bean in The Danish Seedsaver project about old peas and beans.

Dyrk dine egne birkes

Det sjovt og nemt at dyrke sin egen birkes. Frøstande af valmue er utrolig dekorative og fulde af frø. Hvis man ryster den tørre frøstand, kan man høre hvor de rasler. Slå frøstanden mod kanten af en skål og frøene kommer ud af de små huller foroven. Eller man kan skære toppen af og hælde frøene ud. Lige klar til brug, ikke noget renseri.
Birkes kan bruges til meget andet end at drysse på brød. F.eks. i lækre kager, kålsalat eller sammen med ristede kartofler. Jeg havde tre frøstande og det gav en lille håndfuld birkes, som jeg puttede i rugbrødet for et par uger siden.

Grow your own poppy seeds

It is very easy and you can use them in many dishes.

Hvordan gik det så med den afhybridisering

Det har ikke været helt nemt. De planter som ikke blev aflivet af sneglene blevet drejet af i blæsevejret. Tilbage blev en enkelt plante som så blev overvokset af blomsterkarse. Det kunne jeg jo have forhindret, men gjorde det altså ikke. I starten så det så fint ud og pludselig (efter at vi havde været borte fra haven i to uger) havde blomsterne fuldstændig overtaget bedet.

Forleden fiskede jeg tre agurker ud. Jeg skulle jo have ladet én være til frø, men det glemte jeg lige, eller måske er der flere derinde. Det ses tydeligt på formen at de ikke er helt rigtige, men smagen er faktisk ok, især man man skræller dem.
Bedre held næste år.

Det er de sjoveste steder man finder salamander. Her på et blad af blomsterkarse.

Burpless tasty Green F1

Cucumber bed was overgrown with nasturtium so - no dehybridization this year.

En frøsamlervæg

Der er gang i frøsamlingen. På væggen hænger gulerod, rødbede, rucola, honningurt, persille og sar. Salatfrøene har jeg været nødt til at putte i sække for at de ikke skal flyve væk.
Andre frø bliver nusset direkte ned på tallerkener eller i beholdere af forskellig slags. Faktisk er vindueskarme og borde temmelig fyldte for tiden.
Nogen frø, f.eks. ærter og bønner, er meget nemme at rense. Andre, f.eks. salat og gulerødder er mere besværlige og kræver lidt teknik. Dem vil jeg tage med til demonstrationsbrug på et frøsamlerkursus i nær fremtid.

A seed saver wall.

Frøavl, gulerod

Gulerod er to-årig. Så det gælder om at få den helskindet gennem vinteren, hvorefter man sætter den påny, den blomstrer og sætter frø.
Men jeg fik ikke gravet alle mine op i efteråret og her under forårsklargøringen opdagede jeg pludselig en lille række gulerødder som havde overlevet. Det må altså være særlig hårdfør sort. Det drejer sig om Chantenay fra Franchi Sementi indkøbt hos Gourmetgarage.
På den måde er jeg hjulpet igang med noget som ellers er lidt besværligt.
Derudover er gulerod fremmedbestøver, så man må ikke have andre blomstrende gulerødder i nærheden. Det skulle man jo tro var nemt, men her ude på landet vokser der vilde gulerødder overalt i grøftekanterne. Der er ca 1 km til landevejen, netop den anbefalede afstand, hvor jeg ser dem hvert år i juli. De står så smukt med blomsterstandene som gopler i havet. Denne sommer kommer de altså også til at blomstre her i haven.

Seedsaving, carots

This carot has survived the winter and now I’m going to take seeds.