26. feb. 2021

Christiansø persille

Christiansø persille er en anden plante som vokser helt uanfægtet videre efter frostvejret.

Det er en havepersille som gror forvildet og tilsyneladende helt naturaliseret på Christiansø. Herfra er frøene indsamlet af en frøsamler og siden har den spredt sig i foreningen. Den passer 100 % sig selv her i haven og er grøn det meste af året. Der kan være en periode sidst på sommeren hvor den er gået i frø og nye planter endnu ikke er begyndt at spire hvor der ikke er friske blade tilgængelige. Men ellers.


Ligner en krydsning mellem kruset og glatbladet persille. Som man måske kan fornemme er planterne meget store og kraftige og kan bruges nærmest som grøntsag fremfor krydderurt.



9 kommentarer:

Kirsten Hedegaard sagde ...

Meget flot, og så på denne tid af året!

Vild med have sagde ...

Hej Kirsten. Tak for din kommentar.
Christiansø persille er en fantastisk grøntsag. Frøsamlerne har også en Frederiksø persille. Mon ikke det er samme persille der er tale om.

vennerstroem.dk sagde ...

Hej. Hvor kan jeg mon få fat i frø fra Christiansøpersille? Dbh Mette

Vild med have sagde ...

Hej Mette. Christiansø persille kan købes fra Frøsamlernes markedskasse. Hvis du sender din mailadresse (den bliver ikke offentliggjort) kan vi snakke om det.

vennerstroem.dk sagde ...

Ved du hvor jeg kan få fat i frø eller en plante?

Vild med have sagde ...

Du kan købe frø fra Frøsamlernes markedskasse via mig. Ellers må du til Christiansø og samle frø i sensommeren.

Unknown sagde ...

var på Christians ø i 2020 og det er ikke tilladt selv at samle persillefrø på øen fordi den er fredet så det er kun bestemte af øboerne der har tilladelse at samle persillefrø
vi var på rundvisning på øerne og det var biologen der og der viste rund og sagen at persillen er fredet

Vild med have sagde ...

Det var lidt ment som en spøg. Men man skal selvfølgelig ikke spøge med den slags, slet ikke på skrift. Den eneste rigtige måde at anskaffe sig frø af Christiansø Persille er at købe frøene hos Frøsamlerne.

Vild med have sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.