Vårsalat, 'Verte de Cambrai'

Også kendt som feldsalat, kan sås i august. Eller for den sags skyld med det samme. Den vil stå grøn vinteren igennem. Afhængig af vejret vil man kunne begynde at høste kort efter nytår, hvor der ikke er så meget andet at hente i haven. Har en dejlig mild nøddeagtig smag og egner sig bedst til at spise rå. 

Den er kraftigt selvsående. Hvis man lader et par planter gå i blomst, vil man efterfølgende få et tæt tæppe af planter. Denne sort hedder 'Verte de Cambrai', men jeg mener ikke der er den store forskel i udseende og smag på de forskellige sorter. 

De nye frø ligger nu på frøbloggen.

Frø af vinterportulak

02.60-028 Vinterportulak Claytonia perfoliata. Enårig. 20-30 cm høj. Lille fordringsløs bladgrøntsag som kan høstes i det allertidligste forår. Selvsår kraftigt. Høst 2023. Dyrket siden 2009 fra Impecta. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Seombadi, Dystaenia takesimana

En af de mange gode ting ved at få havebesøg er at man bliver opmærksom på ting i haven som man enten lidt har glemt eller aldrig rigtig fundet ud af at spise. 

For nylig havde vi besøg af Søren fra Skrubtudsens Have. Det er netop Søren som har givet os Seombadi for år tilbage. 

Da snakken faldt på Seombadi, måtte jeg indrømme at jeg indtil nu ikke har gjort andet end smage på et blad i ny og næ når jeg passerede planten. Det havde ikke givet mig lyst til at tage den ind i køkkenet. 

Det viser sig at det slet ikke er bladene men derimod stilkene man spiser. Så nu er vi i gang. Vi har både snittet den i salat, hvor den bidrager med en mild sellerismag og frisk sprødhed, og blendet den til pesto med havrefløde. Dejligt.

Seombadi er bemærkelsesværdig derved at den står grøn hele vinteren. Om sommeren har den smukke hvide skærmblomster. Har ledt i mit billedarkiv men kan desværre ikke finde et foto.

Den er selvfølgelig sund og antiinflammatorisk. Det er jo alle planter. Mere eller mindre.

 

Salat, Lattuga cavolo di Napoli

Altså 'kålsalat fra Napoli'. Den er rund og lys og indeni er den tæt og sprød næsten som en sommerhvidkål. De oprindelige frø er fra Franchi sementi.

Dagens friske råvarer, diverse salater

Salat ad libitum

Eller - spis så meget du vil for næsten ingen ulejlighed. Her lagde jeg sidste sensommer et salathoved som var gået i stok. Jeg lagde det lige præcis her fordi dette bed ifølge min sædskifte-plan skulle være et salatbed.

Vi skal til at spise hurtigt nu for det varer ikke længe før de skyder i vejret.

En ordentlig krabat. Den vejede 1150 g.

Der er ingen grund til spise alle de grove blade når der er så mange hoveder. 700 g i renset vægt.

Høst af de første salathoveder

Indtil nu har jeg høstet enkelte blade i den ene ende af bedet.

Nu må tiden være kommet til at høste hele hoveder. Vi plejer at bruge de yderste grove blade til wokken og de inderste fine i salatskålen.

Det er ikke fordi jeg er specielt dygtig, det er fordi det er en sort som laver særlig store hoveder.
Sorten hedder ‘Romaine d’hiver’.

Hvordan får man tidlig salat

'Romaine d'hiver' i drivhus er et sikkert kort. Hvis man nænner det, kan man godt begynde at klippe af bladene nu.

'Winter Density' ser derimod ikke ud til at fungere. Jeg synes at der er tegn til at den vil gå i stok. Men indtil videre høster jeg blade på den.

Her er 'Romaine d'hiver' på friland - men overdækket med bionet. Det er tydeligt at se at den er mindre end planterne i drivhuset men så snart vejret bliver lidt lunere begynder den at vokse hurtigt.

'Baquieu' på friland har ikke klaret det godt. Der er en teori om at det skyldes den milde vinter. Men ikke noget problem, jeg er sikker på at der snart vil dukke selvsåede planter op. Det bliver bare ikke så tidlige salathoveder som normalt.

Her er en enkelt ud af et par stykker 'Winter Density' som har overlevet på friland.

Disse cikorier skulle være blevet meget større, men har stået sådan hele efteråret og vinteren. De kan godt spises men er ikke særlig saftspændte.

Den nye generation, 'Little Gem', strækker sig efter lyset.  Med en udviklingstid på 55 dage (under optimale forhold selvfølgelig) hører den til havens hurtigste og tidligste afgrøder.

Stemningsbillede, gårsdagens salat

'Baquieu'

Jeg vil gerne endnu en gang slå et slag for denne selvkørende salat. Den sår sig selv år efter år og det eneste man behøver at gøre er at flytte de små planter hvis man vil styre hvor de skal vokse.
I dag er de første klar til høst. De er ikke store men det gør ikke noget for der er masser af dem rundt om i haven. Lige dette hoved har stået under bionet i vinterens løb. Det er ikke fordi de ikke sagtens kan klare sig uden, det er mere fordi jeg ikke vil risikere at miste dem alle til rådyrene. Rådyrenes livretter er cikorier, bladbeder og rødbeder men man kan jo aldrig vide om de pludselig får smag for havesalat også.
Den er muligvis synonym med ‘Erstling’ eller ‘Baquieu Erstling’ som vistnok kan købes. Ellers kan man anskaffe sig den hvis man er medlem af Frøsamlerne. Eller man kan møde Frøsamlernes markedstande rundt om på havemarkeder og være heldig at den er i sortimentet.
Så fik jeg også lige lavet lidt reklame for Frøsamlerne.

Høst salat året rundt

Det er en udfordring at have salathoveder til høst hele året. Det er næsten lykkedes, men der bliver lige et gap på 5-6 uger. I dag blev sidste cikorie høstet og første hold salat står på spring i drivhuset.

Vårsalat, 'Verte de Cambrai'

Vårsalat er her i min have gået fra at være noget der bare er der, til en udsøgt delikatesse. Den fine nøddeagtige smag gør sig godt i alle blandinger af rå grønsager. I daglig tale kaldet salat.
Derudover er det en af de aller, aller nemmeste grønsager. Så den én gang og du har den. Den har sin naturlige sæson om vinteren, hvor der begynder at blive halvtomt i haven. Den skal sås sidst på sommeren, og hvis man kun har en lille have, kan man starte den under salat, bønner, ja hvad som helst, som man regner med at høste i løbet af efteråret. Og vupti har man stadig et grønt bed om vinteren.

Vårsalat har kun en ulempe. Der sidder meget jord mellem bladene og man skal være meget omhyggelig med rensningen. Det er ikke nok bare at skylle dem under vandhanen.
Jeg har to strategier i den forbindelse. Nogen gange tager jeg kun 3-4 rossetter ind ad gangen. Det gør renseriet overkommeligt. Andre gange tager jeg en stor portion og renser på én gang. Så er der nem salat til mange dage. Det er et spørgsmål om temperament hvilken metode man synes bedst om.

Bladbedetærten

En tæt underskov af selvsåede bladbeder

 Tourte de blettes er en specialitet fra egnen omkring Nice. Der findes en del opskrifter på nettet og også enkelte på dansk hvis man har lyst til at prøve. Jeg er ikke helt tilfreds med mit forsøg. Det er som om den søde smag fra sukkeret ikke rigtig går i forbindelse med bladbederne, men de to smage opleves hver for sig. Jeg ved ikke om det skal være sådan eller? Hvis jeg en dag kommer til Nice, hvad der ikke er helt utænkeligt vil jeg prøve at smage en ægte tourte de blettes.

Som det ses går jeg ikke så meget op i den tekniske udførelse af kagerne

Mælde-indikatoren

Jeg har netop siddet og læst Karna Majs Havenyt uge 13, hvor hun maner til forsigtighed og advarer mod at komme for godt i gang i haven. Jeg har tjekket jordtemperaturen i mit område og set at, ups den er kun ca 7 gr.
Alligevel - går jeg efter mælde- og salat-indikatoren. Det myldrer frem med små spirer  og det må betyde at jorden er varm nok til i hvert fald de mere robuste sager. Måske kommer kartoflerne ikke hurtigere end dem jeg lægger om 14 dage, måske spirer ærterne ikke lige med det samme, men hvad der er lige så vigtigt: jeg er glad og tilfreds efter en dejlig dag med have”arbejde”.

18. december. Sæson i Vild med have: Cikorier

Cikoriesalater findes i både dybt røde, lysegrønne/hvide og rød/guleplettede. Fælles for dem er at de skifter farve og begynder at danne hoved i det kølige vejr om efteråret. De skal sås ved midsommer eller lidt før, så de er velegnede til anden afgrøde efter f.eks. kartofler, spinat, tidlig salat. Der er mange muligheder. Jeg plejer at forspire, så er der som regel tom jord, når de er klar til udplantning.
Mine yndlings er palla rossa, zucherhut, variegato di Castelfrancho.
Palla rossa  kan man almindeligvis købe i  supermarkedet eller hos grønthandleren, men der findes så mange andre. Det er bare at tjekke frøkatalogerne og gå i gang, så er der smagsoplevelser i vente.

Fotos viser zuckerhut og orchidea rossa.

7. december. Sæson i vild med have: Bladbede

Her er vi tæt på permakultur. Bladbede er en sand skær-og-kom-igen-plante. Man kan stadig skære af dem andet år, men på et tidspunkt vil de bare gå i stok. Det er jo deres natur, ligesom alle andre levende væsener at sørge for artens videreførsel. Derfor er det en god ting at have både første-års og andet-års planter. Man behøver kun ganske få. Det glemmer jeg altid og får sået for mange.
Bladbede dampes i olie eller smør efter smag og kan f.eks. toppes med soyamandler.

Jeg vil ikke dele

Variegata di Castelfranco er en af mine yndlingscikorier. Den er først grøn men når vejret bliver køligere skifter den farve til gul med røde pletter. Mild og sprød og kun let bitter. 

Desværre er det åbenbart også rådyrenes livret for det var det første de tog, nu da de i anledning af efteråret, er begyndt at komme på besøg igen. Jeg har taget alle midler i brug for at skærme mine cikorier og salater. 

Fiberdug.

En gammel trådskuffe.

En plastikovertrukket væksttunnel.

Salat hele året

Salatsæsonen er længere end man umiddelbart tror. Lige nu byder haven på salatplanter i mange forskellige stadier. De store planter her er sået ca 1. august (det kan virkelig anbefales at starte en ny så-bølge på det tidspunkt) og var egentlig beregnet på at overvintre. 

Men de er simpelthen vokset så hurtigt at vi høster dem allerede nu.

Her er et hold salat som har sået sig selv i havegangen sidst på sommeren. De er snart spiseklare. Atter andre bittesmå planter finder jeg rundt omkring i haven. De bliver så flyttet til et blivende bed, eller hvis de er sarte, pottet op og sat i drivhus. Joh, der er stadig travlhed derude.

Salat er også en grønsag

Her i slutningen af juni boomer det for alvor i salatbedene. Men ingen grund til at fortvivle eller lade noget gå til spilde. Salat kan bruges til meget andet end salat. Den kan f.eks. skæres i kvarte og lægges  på grillpanden med lidt olie. Kan dryppes med lidt god soya eller balsamisk eddike. Her på panden ligger en little gem og en baquieu (Frøsamlerne igen).

Australian yellowleaf

En skøn salat som jeg har fra Frøsamlerne. Den har et løst hoved med store gul-grønne sprøde blade. Jeg begyndte at få rigtig glæde af den, da en veninde på besøg gjorde mig opmærksom på at det er en pluksalat. Da jeg begyndte at plukke, kvitterede den ved at vokse endnu hurtigere.

Ideen med dette bed har jeg fra en artikel i PØ 6/2012 om intensive grønsagsbede. Ideen går ud på at dyrke afgrøder som vokser meget hurtigt og når de høstes har man allerede plantet nye som så overtager pladsen. Her skulle det have været salat-rødbede-majs.

Men - for det første valgte jeg jo altså en pluksalat, som ikke høstes, men plukkes over længere tid og derfor ikke giver plads til nyt. Næste afgrøde, rødbeder plantede jeg planmæssigt ud, men de vokser uhyre langsomt. Derfor fremstår bedet nu som et rent salatbed med småbitte rødbeder og tredje trin, udplantning af majs blev aldrig sat i værk. De fandt plads et andet sted.