Til høje ærter

Det er blevet tid til at så de høje ærter i skovhaven.  Stativerne er lavet af hasselkæppe, sat tæt på række, så ærterne har noget at gribe om. Ærterne er sået bag ved kæppene, imellem de to rækker, i håb om at de vil være lidt beskyttede mod at blive ædt af skovduerne. 

Overvintrende valske bønner

 

Black coat runner bean, Phaseolus coccineus

En pralbønne med store sorte frø. I beskrivelsen står der at roden skulle kunne overvintre og skyde igen til foråret. Jeg er meget spændt på om det kan lade sig gøre. 

Lige nu er planterne i hvert fald stadig grønne og frodige modsat alle de andre stangbønner, som er visnet ned for længst.

 

Bønneopsamling

Jeg har været rundt i flere bede for at samle bønner til et måltid. 

Fra ventre er det

Nerina, en meget fin tynd bønne. Danner mange bælge som kan stå længe uden at blive grove.

Carmencita, voksbønne som vistnok ikke er helt ribbefri. Men på dette stadie ser jeg ingen ribber.

Harvester, lave planter og meget lange bælge, slæber næsten henad jorden.

Jumbo, store brede flade bælge. Kan blive meget større end på foto. Store krybende, væltende planter, sen. Men det har jo også sin berettigelse.

Fanium, som de øvrige bortset fra Harvester er det en frøsamlersort. Findes ikke i nogen genbank.

Hvis der er ikke er bønner nok til et måltid kan man altid supplere med valske bønner. Her er det Hang down.

Bønner med hvidløg og sar, også kaldet bønneurt, det er godt.

Marvært, Kelvedon Wonder

Det ene ærtebed er den rene ynk. Jeg måtte sætte net over for at duerne ikke skulle rasere det hele. Ærterne voksede sig meget høje (de er ellers valgt fordi det er en lav sort som ikke behøver støtte) og deres gribetråde klistrede sig fast til nettet. Med det resultat at da jeg tog nettet af lagde det hele sig ned. 

Desuden var alle ærter mere eller mindre angrebet af trips. Det er alle andre ærter også.

Ærterne er meget små og utrolig søde og velsmagende. Her ses de ved siden af Faster Kirstens høje ært.

Bønner, Harvester

Jeg har haft frøene liggende i nogle år og tænkte at jeg hellere måtte sørge for at forny dem. 

Beskrivelsen siger ‘lange og velsmagende’ og det passer. Det er en tidlig sort og disse er ekstra tidlige for de er forspirede og plantet ud 13. maj.

Smukke blomster

Første hold valske bønner blomstrer. I går så vi endda en humlebi så måske kommer der tidlige bønner.

Ærter på vej

En bønne med lang sæson

Denne bønne, ‘Mongeta del cuc’, er mere remonterende end andre sorter, synes jeg. Den er blevet sået 22. Maj. Jeg har ikke noteret dato for første høst, men jeg ved at jeg har høstet et utal af gange. Senest i går - og der er stadig både små bønner og blomster. Jeg er ret sikker på at det bliver til endnu en høst. På den måde kan en række på en meter forsyne to personer med bønner over en meget lang periode.

Tricket er at plukke hver gang der er høstklare bønner. En række ved siden af som var afsat til frøavl, blev der selvfølgelig ikke  høstet på og der er kun kommet de bønner som blev bestøvet i første omgang.

Når jeg googler den, får jeg sider på spansk, så den må stamme fra Spanien. Jeg har frøene fra Frøsamlerne.

Maximal udnyttelse af drivhuset

Det kan være meget praktisk at bruge drivhuset til opmagasinering af havemøbler, kapillærkasser og den slags. Men jeg synes at det smarteste er at bruge det til dyrkning af grønsager hele året.

Så snart tomaterne er væk om efteråret, lægger jeg et lag kompost og sår/planter nyt. 

I den ene side er der salat, ‘Romaine d’hiver’. Små selvsåede planter som jeg har fundet rundt om i haven.

I den anden side er der sået pak choy. Begge dele i begyndelsen af november. Vi har allerede høstet af dem.

I gavlene har jeg her i foråret udplantet et par sukkerærter. Foto viser ‘Carouby de Maussane’, en sort med meget store og brede bælge. Sidste år blev den på friland meget angrebet af trips og bælgene blev helt forkrøblede. Nu prøver jeg i drivhus. Det skulle jo også give en tidligere høst. Planen er, at ærterne skal blive stående når tomaterne bliver plantet ud. Jeg har ikke tjekket om de er gode naboplanter. Det vælger jeg at lukke øjnene for.

Valske bønner med bønnebille-protein

Hver gang jeg tjekker mine nyhøstede og tørrede valske bønner, finder jeg nye huller efter bønnebiller som har gravet sig ud. Jeg har hørt om bønnebiller, men det er første gang jeg oplever det i mine egne bønner. Nu gælder det om at holde disse valske bønner langt væk fra resten af bønnerne og ærterne  for de kan sprede sig og ødelægge hele høsten i løbet af vinteren. Jeg burde straks smide dem i skraldespanden, men det kan jeg ikke få mig selv til. Der kunne jo være nogle imellem som ikke var angrebet. 

Det må være det varme vejr som er årsagen.

På det her stadie hvor bønnerne er friske og man ikke kan se noget med det blotte øje, ja da lader jeg som ingenting og spiser dem. Det er jo også moderne at spise larver og insekter så bønnebillelarver er sikkert godt.

Meterbønne, Vigna unguiculata

Meterbønner skal helst vokse i drivhus. Det har de næsten også gjort i år selvom de har stået på friland. Jeg har haft dem i flere år og de har indtil nu ikke givet det store udbytte. Jeg er i gang med at vænne dem til klimaet.

Frøene er hjemmeavlede.

Smukke blomster.

Bønne-boom

Jeg har ellers gjort mig en del umage med at så bønner med intervaller for at undgå at de alle modner på én gang. Alligevel har vi et overflodsproblem lige nu.

Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om grønsager fra fryseren og er også lidt uvillig til at stå og koge, koge, skylle, skylle, pakke osv. Og så viser det sig måske, at vi alligevel ikke spiser dem. Har lige smidt fire poser blancherede bønner fra sidste år ud. 

Så nu prøver jeg noget nyt. Løsfrysning af bønner uden forudgående blanchering. 

Jeg har googlet lidt rundt først, og visse blogs hævder at der ikke er det store tab af farve og smag som ellers bliver angivet som grund til at blanchere.

Nu må vi se til vinter hvad jeg synes. Det er ikke det store arbejde, fryseren er alligevel tændt, så der er ikke sket den store skade hvis de havner på komposten.

Bønneknas

Jeg så i  supermarkedet nogle poser med bønnesnack. Der stod på posen at det var bønner som var dampet direkte i posen (og saltede formoder jeg). 

Nu har jeg lavet mit eget bønneslik. Jeg udblødte og kogte nogle sorte bønner af typen ‘Feijon Preto’. Man kan også bare starte med en dåse kogte bønner. Dernæst skal de tørres og drysses med hampefrø (kan selvfølgelig udelades hvis man ikke lige har det) og salt efter behag. Lidt olivenolie fordeles i portionen og de bages i ovnen til de er sprøde og knasende.

De smager virkelig godt som de er og kan også bruges f.eks. til drys på salaten i stedet for nødder. Som det ses på fotoet eksploderede de nærmest så i næste forsøg vil jeg koge dem lidt kortere tid.

Sortbønne-kage version II

Endnu en grund til at dyrke tørre-bønner. De kan bruges til kage. 

Jeg har valgt at bruge sorte bønner fordi det passer med chokoladen, men alle slags bønner kan bruges.

Kagen er tung og snasket. Med glasur og krymmel er vi tæt på et studenterbrød. Men det ville være stik imod intentionerne, for det er en meget alternativ kage. Se bare opskriften:

Sortbønne-kage/ sundere studenterbrød

14 dadler 

lægges i blød i saften af en appelsin i nogle timer.

Blendes med 

265 g kogte sorte bønner, 1 æg, 3 dl mælk (mandel-, ko- eller hvad man synes)

Nu irører man

2 tsk kanel, revet skal af appelsinen, 75 g smeltet kokosolie, en anelse salt,100 g havregryn, 100 g rismel, 1 tsk bagepulver, 100 g smeltet mørk chokolade, 1 dl kakao.

Hældes i springform og bages ved 175 gr i ca 40 min.

Der kan sagtens improviseres og ændres i opskriften uden at resultatet bliver dårligere. Det vigtigste er nok dadlerne, for at give så meget sødme at man kan kalde det kage.

Winterkefe ser lovende ud

Disse er sået i slutningen af oktober.

Disse er sået 12. oktober. Måske er jeg ved at spore mig ind på hvornår det er det bedste så-tidspunkt. Der kan selvfølgelig ske meget i løbet af vinteren, men hvis det går godt har vi friske sukkerærter slut naj/begyndelsen af juni. Jeg vil for en sikkerheds skyld starte backup planter i drivhuset i januar.

Stabilt bønnekryds - næsten

De seneste år har jeg sået de samme fire stangbønner
Det er øverst fra venstre og med uret
Golden of Bacao, voksbønne med lange flade bælge, en frøsamlersort
Spagna, smørbønnetype, giver ikke så stort udbytte, men de tørrede bønner er store og meget lækre
Lamon, borlotto-type
Tarbais, har været dyrket i århundrede omkring Tarbais i Syd-Vest Frankrig, en foræring fra min søster som bor i det område

Hvert år får jeg rene frø og desuden de tre krydsninger i højre række. Det slår ikke fejl. Nøjagtig de samme mønstre hvert år. Da jeg skulle til at pakke bønnerne væk opdagede jeg, at der er et fjerde kryds. Nemlig helt sorte bønner. Hvert år kasserer jeg krydsningerne, men denne gang spiser vi dem i stedet. Måske er de gode selvom de ikke ser “rigtige” ud.
Jeg har engang dyrket Enorma og det er det som stadig viser sig i bønnen øverst til højre.
Det er bedst at holde en smule afstand når man dyrker bønner til videreavl. Men ude i den virkelige verden er det mest praktisk at dyrke stangbønner tæt. Medmindre man vil have den samme sort i hele stativet. Jeg lever med krydsningerne men deler aldrig ud af mine frø.

Så er der ærter

Og det er ikke fordi jeg stammer.
Det er ærterne
‘Oskar’, ‘Hurst Green Shaft’, ‘Meteor’, ‘Jof’
og sukkerærterne, ‘Golden Sweet’ og ‘Engelsk sabel’
Umiddelbart kunne det se ud som om ‘Meteor’ er den lille i dette selskab, men den har den fordel at den er meget kuldetålende og i teorien kan den sås om efteråret og overvintre.

Hvis man vil have egne frø til næste sæson, betaler det sig at reservere et antal planter eller et område straks man begynder at plukke. Ærter vokser hurtigt så i løbet af et par dage giver det helt sig selv. Man ser hurtigt de store og grovere ærter og kan plukke udenom. På den måde fremmer man egenskaben at sætte tidlige ærter.

Andre ærter i haven er ‘Faster Kirstens Høje Ært’, ‘Markana’ og som noget nyt en særlig sen sort ‘Balmoral’.

Når bælgene er så fine som her, kan man koge dem og bruge kogevandet til en suppe.

Når man vil gøre det så godt

Set i lyset af den knastørre jord og ingen udsigt til regn, fandt jeg på at lægge bønnerne i blød inden såning. Det viste sig at det ikke er en god idé. Fjorten dage senere er de stort set ikke kommet op. Jeg har googlet lidt og fundet ud af at det er en god fremgangsmåde med ærter mens bønner højst skal ligge fugtigt natten over. Så det er forfra med bønnerne.

Lidt men godt

Lige nu kan man gå rundt og finde lidt rester af det ene og det andet. Forleden fandt jeg f.eks. en håndfuld ærter. De blev sået i slutningen af juli. Det var egentlig for sent, men der var et stykke bar jord og det kan jo aldrig skade at så ærter. Om ikke andet kan de gøde jorden.
Det mindede mig om at så ærter og valske bønner nu. ‘Meteor’ er en god ærtesort til overvintring. Det er endnu aldrig lykkedes for mig at få dem helskindet gennem vinteren, men en gang skal jo være den første.