Indendørs sysler

Det var i foråret jeg fandt disse fine tørre kalabasser. Siden har de stået på hylden og er blevet endnu mere tørre. 

Nu er de blevet skåret op og den fineste pose med tørre frø åbenbarede sig.

Frøene bliver selvfølgelig gemt for nu har jeg fået blod på tanden. Nu skal der dyrkes kalabasser.

De kan bruges til opbevaring af forskelligt. Frø f.eks. Eller en slags affaldsskål.

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser

Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.

Åh, disse eksotiske vækster

Måske kan man lykkes med at få dem til at vokse, og hvad gør man så?
En kalabas plantet i kompostbunken med snore op i æbletræet er lykkedes over al forventning.

Tidligere har jeg, uden held, forsøgt at tørre en hel kalabas i stuevarmen.
Et forsøg med at skære over, udhule og tørre er heller ikke faldet heldigt ud. De mugner lige så stille og roligt. Jeg var ellers begyndt at visualisere 12 dekorative kalabasskåle.

Lige nu begynder de at få pletter og havner en ad gangen på komposten hvor de så vil give næring til næste års eksperimenter.