Hvad gemmer sig under spanden

Det er efterhånden en del år siden jeg har forsøgt mig med blegede skud af strandkål.

De sidste par gange udviklede det sig bare til myretuer og så opgav jeg det. Men nu er det sandelig lykkedes igen.

Det er svært at få det helt lystæt og skuddene er en smule gule i det i stedet for hvide. Det er muligvis også derfor at de er en anelse bitre.  

Som en en-gang-om-året-delikatesse fungerer det fint, synes jeg. Men jeg er jo også forudindtaget.

Til sammenligning er her den plante som ikke blev dækket over.

Tilberedte strandkål med borlottibønner.

Broccoli for øvede

Jeg kan se at jeg kun har lavet et eneste indlæg om strandkål. Det handlede om at blege skuddene. Det har jeg siden opgivet da det bare udviklede sig til rene myrereder.

Men strandkålen findes stadig i haven. Ikke altid på samme sted for den selvsår og det er lidt forskelligt hvor den får lov at blive stående. I går fik jeg øje på de fineste blomsterskud som ligner broccoli ret meget. Bortset fra smagen! Den er ikke for sarte sjæle. De må bestemt være sunde, så bitre de er.

Strandkål. Crambe maritima.

Kål, det er noget den hedder, ikke noget den er. Som man kan se af navnet er den ikke i familie med brassica. Den vokser vildt langs vore strande, sjælden i Jylland, temmelig almindelig i øvrige Danmark. I haven hører den blandt de allertidligste afgrøder, lidt tidligere end asparges. I naturen vokser den i let sandet jord, men den trives også udmærket i tungere lerjord. Når man kan se den begynder at skyde om foråret, dækker man den med f.eks. en omvendt krukke for at blege skuddene. Det plejer at være signal til myrer, snegle og lignende om at samles og hygge sig i mørket. I år var de meget fine og rene. Jeg måtte kun fjerne et par enkelte (små, søde med hus) snegle.


Lily white