Nogle af efterårets herligheder

Hasselnødder, 'Lambert'

Pærer, 'Clara Frijs'

Stor Støvbold
 

Dagens friske råvare, mutzu

Abrikoshøst

Ja, det er altså ironi, for abrikoserne kan tælles på to hænder. Der var otte.
Det så ellers meget lovende ud i foråret med en masse blomster. Der var vist et eller andet med det forår som gjorde at de ikke blev bestøvede.

Teoretisk er jeg meget glad for abrikoser men i praksis er de tit lidt melede og kedelige, så derfor har de nu ligget på køkkenbordet et stykke tid, mens jeg har overvejet hvad de skulle bruges til. I dag blev de kogt med en lille smule sukker og vand og det blev altså godt. Især med lidt fløde på.

Jeg satser på ferskner

Derfor har jeg de sidste tre morgener penslet blomsterne med en bagepensel.

Den nemme måde at plukke kirsebær

Et sus og et brus af vinger hen over haven gjorde at jeg kom i tanker om at jeg endnu ikke havde plukket sur-kirsebær. Saft af disse bær er med deres syrlighed og mandelaroma et must til risalamanden til jul.
Vores enlige træ er højt og stigen ikke så velfungerende for tiden. Så den nemme løsning:
Beskær først og pluk bagefter, i stedet for omvendt. Smart ikke?
Det tog ingen tid at plukke 5 kg og nu ligger der dejlig saft i fryseren og venter.

En lille jordbærplanche

A small strawberry poster

Efterårsfad

Autumn dish

Kille Ennas ribssorbet

Dette er ribssaft blendet med citronverbenablade, siet og kørt på ismaskine.

I princippet kan alle slags frugtsaft fryses til sorbet.

Det går også fint at lægge det i fryseren til senere brug.

Pynt evt. med et mynteblad.

Sorbet made of redcurrant and garnshed with mintleaves.

Mostarda

Endelig fandt jeg en opskrift på sennepssyltet frugt og så fulgte jeg den slet ikke.
Jeg fik fat i princippet, nemlig af man pocherer noget knap moden frugt i sukkerlage, afdrypper det og overhælder det med en honning-hvidvinslage tilsat stødte pulveriserede gule sennepskorn. Det gjorde jeg så, sådan cirka, og tilsatte også lige nogle gule og sorte hele sennepskorn for synets skyld. Honninglagen var meget tyk og lækker da jeg hældte den over frugterne, men efter et par dage i køleskab var den til min skuffelse blevet tynd.
Det smager fint (af sennep), nu har jeg prøvet det og behøver ikke spekulere mere på det.

Mostarda

Finally I found a recipe but I didn’t follow it.

Dagenes dessert

Jeg plukker til lyden af stære i naboens kirsebærtræ.


Der er stadig så mange tilbage.


Gad vist om man kan lave syltetøj af dem?

The dessert of these days

I wonder if I could make jam af them?

Hvad ligner det?

Det ligner at.. nå nej det hedder det ikke. Det ser ud til at en eller anden (=mig) lige må holde lidt øje med kirsebærtræet, for nu er fuglene gået i gang. De næste par uger kommer stigen til at stå fremme.

What is this?

The birds have started eating cherries.

Fra hvid til lyserød til mørkerød

Jordbær må man have, her er
Hvide jordbær, usn, nærmest en kuriøsitet. Det er selvfølgelig stik imod alting, jordbær skal da være røde. Men disse er nøjagtig lige så lækre og saftige og har den fordel at fuglene ikke er interesserede i dem.
Dybdahl, en gammel sort som fulgte med ejendommen. Det er et meget mildt bær, men også meget sart. Tåler ikke regn, fugt, opbevaring. Yndlingsbærret.
Rebecka, en krydsning mellem have og skovjordbær, remonterende, med store bær. Jeg håber at den vil levere en lille smule bær løbende i sommeren.

From white to pink to dark red

Bæredygtige afgrøder.

Når man sådan sidder i sofaen og venter på at blive rask, har man god tid til at læse bøger. Senest har jeg læst Tor Nørretranders' Vild Verden. Forfatterens tese er, at landbruget (=vi) udpiner jordens muldlag ved udelukkende at dyrke en-årige planter, istedet for at dyrke fler-årige med større rodnet og deraf følgende CO2 akkumulering. Som køkkenhavedyrkere er vi jo meget på linje med landbruget, i og med vi især interesserer os for at så om foråret, høste om efteråret, ligge stille om vinteren, begynde forfra næste år osv. Men er det nu så galt i de danske haver? En gennemgang af min have i tankerne viser faktisk en imponerende lang liste, synes jeg selv, over bæredygtige afgrøder.

Frugt: æble, pære, blomme, kirsebær
Bær: ribs, hyld, stikkelsbær, jordbær, hindbær, brombær, solbær
Nødder: hasselnødder
Rødder: peberrod
Knolde: jordskokker
Blomster: hyld, artiskok
Blade: skvalderkål, ramsløg, bladbede, mælkebøtte, fennikel, timian, rosmarin, salvie, mynte, estragon
Svampe: østershat, judasøre, vårmusseron
Skud: asparges, rabarber, purløg, strandkål, humle

Sustainable crops.

In his new book the danish author Tor Nørretranders claims that we should grow more perennials instead of annuals. This is the list of the perennials in my garden.

Mutzu. Den rene ynk.

Mutzu plejer at dække vores æblebehov en stor del af vinteren. Jeg ved ikke hvorfor de ser sådan ud. Jeg har aldrig været ude for det før. Vi kommer vist ikke udenom at supplere.

Mutzu. What a pity.

Blå mad fra haven.

Vi har mere blå mad i haven. Umiddelbart synes jeg ikke at blå mad lyder lækkert. Indtil jeg kommer i tanker om blåbær og blommer. Her har vi
blå stangbønner, Blauhilde
blå kartoffel, Vitelotte
blomme, Italiensk Svedske
aubergine, Schezuan
Alt sammen lækkert selv det er blåt.

Blue food from the garden.

Stikkelbær. En glemt delikatesse.

Jeg havde nær også glemt dem. Pludselig lå de på jorden og var overmodne.
Jeg reddede en lille portion til et par glas sylt.

Gooseberries.
Suddenly they were overripe. But fortunately I got some for jam.

Varm æblesaft med krydderier.

Æbler kan bruges til rigtig mange ting. Jeg har kogt æblesaft og siet den gennem et klæde for at få den helt klar. Tilsmagt med sukker, ca. 1,5 dl sukker til 1,5 l saft. Varmet op igen med kanelstykker, nelliker og skiver af frisk ingefær. Ladet den trække i køleskab et døgn før jeg varmede den op til kogepunktet igen og drak den til eftermiddags.



Dejligt med variation i de varme drikke.

Efter jordbær kommer de gule kirsebær.

Jeg er fuldstændig vild med at spise frugt direkte fra planten, i dette tilfælde fra træet. Jeg har faktisk næsten helt alene spist alle kirsebærrene. Det er kun angsten for at kravle højere op end tredje trin på en stige som har afholdt mig fra at spise bærrene i toppen. Men det finder jeg nok en løsning på inden stærene kommer.

Skovjordbærsyltetøj, videreudvikling af.

Igen i år er der ustyrlig mange skovjordbær. I løbet af et øjeblik har jeg plukket 500 g.


Opskriften jeg sylter efter er den samme som sidste år, bortset fra at sukkeret er erstattet med et glas rabarbersirup som jeg havde stående i køleskabet. Portionen må være lidt større for jeg kan ikke rigtig smage mynten og peberkornene. Eller også er mine smagsløg faldet af på den. Men dejligt smager det i alle fald.

Stikkelsbær. Usn. Og hyld.

Vi er så heldige at vi har en stikkelsbærbusk. Den har vi haft altid, derfor er den usn. Det tog mig lang tid at regne ud hvad usn betyder, men nu tror jeg at jeg har fundet ud af det. Usn= uden sortsnavn. Det er grønne stikkelsbær og jeg har plukket den første lille portion knaldhårde og umodne bær. Dertil et par store hyldeblomstskærme. Sammen med bunden af den koldrørte hyldedrik blev det til to glas lækkert syltetøj. Eller hedder det sylt?




350 g umodne stikkelbær, hyldeblomster fra to skærme, 250 g sukker og sirup som ligger tilbage når man har hældt siruppen på flaske, et par skiver ingefær.
Alt gives et opkog og hviler til næste dag, hvor det koges ind til en passende konsistens. Ingefærskiverne tages evt. op inden det hældes på rengjorte glas.


Jeg spiser det på yoghurt eller ostemad.