Tomat i julegave

Vi skal have dyrket flere vintertomater til næste år. Trangen til smagen af tomat trænger sig på, nu hvor de sidste småtomater i skålen har svært ved at blive modne i stuevarmen, alt imens munden stadig husker de solmodne bøffer fra i sommer. 

Så er det godt at vi for første gang har prøvet en sort af vintertomattypen, 'Ponderosa ', som nu hænger under loftet i vores uopvarmede køkken. For de skulle efter sigende kunne holde sig helt hen til maj! 

Så længe kan vi ikke vente. Det er nok slut til jul.

Til næste år skal det blive anderledes. Så skal vi have mange flere, så vi har tomatsmag helt hen i foråret. Og der er også mange forskellige sorter som må prøves af.

Hvorfor dyrker vi ikke bare nogle flere almindelige sommertomater, putter overskuddet i fryseren eller laver dejlige henkogningsglas, som andre gør? 

Fordi, ligesom med æbler og så meget andet, tror vi at levende frugt og grønt er bedre for os end frysemad og kogemad. Derfor er vi så begejstrede over at have opdaget fidusen med disse vintertomater. De dyrkes helt normalt som alle andre tomater, de samler smag op gennem fotosyntese hele sommeren ligesom de andre, men de her kan bare gemmes rigtig længe med fastheden og smagen i behold.

Vintertomater må ikke forveksles med dem man har dyrket i vinterhalvåret i indendørsvarme under kunstlys. De mangler smag, som dem man køber. Nej, vintertomater er vokset op med sol og varme, og stammer faktisk fra en tid før fryseren blev opfundet og før der var supermarkeder til. 'Ponderosa' stammer fra Puglia i Italien. Der findes mange flere, både fra Italien og Spanien. Dem ser vi frem til at prøve.

November ifølge Karel Capek

Nu viser det sig for alvor at “Et år med min have” har en del år på bagen. November kapitlet handler nemlig bl.a. om glæden ved at grave have. Og lige præcis det gør vi ikke mere. Det er slet ikke godt for jorden at blive vendt rundt på den brutale måde og man forstyrrer alle de fine balancer, der har etableret sig i årets løb. Man kan nøjes med evt. at løsne lidt med en greb og lægge et tyndt lag delvist omsat kompost ud.
Kapitlet handler desuden om kunsten at få mængden af potter, løg og jord til at stemme overens. Først mangler man potter, ud at købe flere, så er der for lidt løg, ud at købe osv. Billedet illustrerer det så glimrende.

November according to Karel Capek

Capek is talking about digging your garden but we don’t do that anymore, am I right?

Dyrkningssæsonen 2013 er begyndt

Det er ikke kun løg og hvidløg som kan sættes nu. Der er en del andre afgrøder man kan gå i gang med allerede.
Overvintrende kål har jeg prøvet en gang uden held, men jeg vil bestemt prøve igen. Det blev bare ikke lige i år.

Salat er meget nemt og sikkert. Jeg har tre sorter, Baquieu fra Frøsamlerne, Romaine d’Hiver som jeg har købt engang for mange år siden og Roter Stern som jeg var med til at tærske på Sloss Wildegg i Schweiz og jeg fik derfor lidt med hjem i lommen.

Eftersom de overvintrer er de hurtigt i gang om foråret og er også i gang med at blomstre længe før andre salater. Hvilket jo så betyder at frøene har nemmere ved at nå at modne. Jeg samler en del frø men jeg behøver faktisk ikke at så. Jeg kan bare gå rundt i haven, finde dem, grave dem op og sætte dem i det bed som skal være salatbed til næste år.
Nemmere kan det næsten ikke være.

Billederne viser Romiane d’Hiver på forskellige tidspunkter i løbet af året.

Growing season 2013 has started

I find small self-sown lettuce plants in the garden and put them in next year's lettuce bed.

Salatskålen netop nu.

De små ærteskud er selvsåede. Det vil jeg lære af.

Salatskålen netop nu.

Det der fylder salatskålen i øjeblikket er cikorierne som jeg såede sidst i juni.
Palla di fuoco rossa, af egen avl. De har vist sig at sætte hoveder tidligere end købefrøene.
Castelfranco
Pain de sucre
Med en dressing af god olivenolie, mørk kinesisk vineddike og lidt salt smager det simpelthen uhyrlig godt.