Slut med at bruge rive og hakke foreløbig

 

Jeg prøver at tage det helt roligt

Men det er ikke nemt.

Det gør ikke så meget med Daubenton. De skal nok komme sig igen og det er først til vinter og forår at vi begynder at spise af dem. 

Det er straks værre med grønkålen. Sidste år havde jeg med succes en del kålplanter udenfor net. Faktisk havde de det bedre udenfor, da kålmøllene hærgede under nettene. så i år havde jeg satset på alt grønkål uden for net. Her er resultatet. Jeg håber de kommer sig. Desuden er kålsommerfugle-larverne også inde under nettene. Jeg er begyndt at samle larverne. Ret besværligt. Alle net af og så på igen. Jeg putter larverne i plastikpose, lægger dem i fryseren og en gang om ugen kommer de i skraldespanden lige inde den bliver tømt. Det lyder måske ulækkert med larver i fryseren, men jeg mener det er den gode måde at aflive dem på. For dem er det som om det bliver vinter og for mig - jeg kan ikke se dem.

Oplevelse med ugle

Når vi mennesker kan installere kamera i fuglereder og overvåge dem døgnet rundt, kan en ugle vel også kikke ind ad vores vinduer.

Den er tilsyneladende meget interesseret i den orange bold.

Den sad der hele eftermiddagen og først da det begyndte at blive mørkt, vendte den ryggen til vinduet. Senere fløj den og jeg hørte den kalde på sin mor fra piletræet.

Lad en dør eller et vindue stå åben

Svalerne begyndte at flyve ind i stuen hver gang vi havde åben dør, og det kunne vi jo ikke have. Derfor lod vi et vindue stå åben til værkstedet og det kunne også bruges. De gik straks i gang med at bygge på en lille plade som blev sømmet op på bjælkerne.

Hver gang vi opholder os i værkstedet kan vi høre hvordan de flyver rundt udenfor og venter på indflyvningstilladelse.

Klatteriet klarer vi med en plastikpose over høvlebænken og et stykke pap på gulvet.

Den endegyldige rådyr-løsning

Vi har haft det oppe at vende mange gange i årenes løb. Jævnligt kom vi ud og så skader efter rådyrene. Men hver gang er vi blevet enige om at der er nok til os alle og vi havde ikke lyst til at gå og stirre ind i et hegn. Sidste år eskalerede det så.

Hele marts måned var alt dækket af sne og vi så spor efter dyrene, som på deres vej fra skoven til stranden eller markerne på den anden side af vejen, lige standsede op og tog nogle lækre bidder. Hindbærrene blev klippet ned en ekstra gang.

Men det der for alvor fik bægeret til at flyde over var da en hind i maj måned flyttede ind med to små yndige nyfødte kid og to store kid fra året før. 

Hele haven blev indhegnet. Det tog dem lige et par uger at acceptere det. Jeg så en af dem løbe langs hegnet og der var også tegn til at de havde prøvet at løbe hegnet ned. Men nu er det helt slut med rådyr i haven og der er aldrig mere gnavet af cikorier, bladbeder mm og ikke trampet rundt over det hele. Stor lettelse.

Haven er et stort tag-selv-bord

Så kommer man gående for at tilse sine udplantningsplanter og så sidder frø med alle fire poter midt i salatbedet.

En sneglemagnet

Glat burre, Arctium lappa, vokser vildt hist og her i Danmark. Roden kan tilberedes og spises som grønsag. I Japan regnes den for en delikatesse. Jeg har min fra købte frø. Den bliver enormt stor som man kan se på foto her fra sidste efterår. 

Vi fik også gravet et par rødder op og tilberedt efter råd fra en japaner i familien. Men der skal helt sikkert eksperimenteres mere med den.

De vokser hurtigt og de er allerede meget store. De er to-årige og skal nu bare gå i blomst og sprede sig ud over hele haven. 

Men - det viser sig at det er en ren sneglemagnet. En dag fangede jeg nok tyve snegle (alle mulige slags, ikke bare dræbersnegle) på hver plante. Jeg ved ikke helt om det er godt eller dårligt. På den ene side ved man jo hvor man skal gå hen og lede efter snegle, på den anden side tiltrækker planterne måske flere snegle end der ellers ville komme. Hm, i dag var der kun 3-4 stk. på hver plante. 

Sådan ser et blad ud efter at sneglene har været i gang. 

Ny plage er dukket op

Så dukkede Voldsneglen op i vores have. Eller rettere sagt, jeg fandt dem for første gang. Det er mærkeligt hvordan et dyr pludselig dukker op. Er den virkelig gået hele vejen fra .....

Jeg har ingen problemer med at klippe en dræbersnegl over, men af en eller anden grund føler jeg det grænseoverskridende at dræbe en snegl med hus. 

En havebekendt fortalte en gang at han kommunikerede med (dræber)snegle-devaen omkring hvor i haven de måtte være. 

Jeg har forsøgt det samme her. Jeg kan ikke sige at budskabet er gået 100 % igennem til sneglene men jeg bilder mig ind at det har hjulpet. 

Nu må jeg vist ud og tale et alvorsord med Voldsnegle-devaen.

Normalt finder jeg dem levende

Normalt finder jeg adskillige små levende salamandre i haven i løbet af sommeren. Men denne her lille gut var blevet fanget mellem to urtepotter.

Mere humleri

Jeg blev næsten lidt forskrækket da jeg fik øje på dette store hul i squashbedet. Jeg mener ikke at det var der i går og jeg tænkte straks på rotter. Men det viste sig at det var en hyggelig humlerede.

Når vi kikkede ind kunne vi se noget pusle og kravle rundt.

Her ses en humlebi lige i åbningen.

Den er måske ikke nem at se men klik på billedet og det bliver større.

Her sidder den på jorden udenfor reden.

Humlebiers liv og levned

Hvis man har glemt hvorfor det er godt at have bier i haven eller hvis man bare godt kan lide at læse om natur og miljø, er her en vidunderlig og ovenikøbet sjov og underholdende bog. Se anmeldelse i Kristeligt Dagblad. Blomster i haven behøver ikke at være arbejdskrævende stauder. Her kommer lidt eksempler fra haven lige nu.

En hel rapsmark kan godt være lidt overvældende, men når kålen blomstrer i min egen have, synes jeg at det ser godt ud.

Her er det kommen som jo faktisk er en staude. Den stammer fra et besøg i Viborg Bibelhave hvor der faldt lidt frø ned i lommen. Jeg bruger ikke meget kommen, men den pynter fint her tidligt på sommeren.

I skellet ud til marken danner den vilde kørvel en hel mur, som dog ikke formår at holde harer og rådyr ude.

Den kultiverede kørvel er noget mere behersket.

Honningurt er altid godt. Den kommer overalt og får lov at dække jorden indtil videre.

Margeritter og purløg i baggrunden.

Jordbær og strandkål. Blomsterne fra strandkålen bruger vi i salaten hver dag.

Her er et eksempel på et af vores vild-med-vilje områder. De gule blomster hedder Vorterod og er et forfærdeligt ukrudt. Men pæne er de.

Lige siden jeg læste 'Humlen ved det hele', har jeg været på udkik efter humlebier i haven. I dag hvor solen skinnede og blæsten havde lagt sig, dukkede de op. Det viser sig at de er helt tossede med løgblomster. Jeg så tre forskellige slags. Øverst er det jordhumle. Orange striber og hvid gump.

Her er det Stenhumle. Mørkebrun med orange gump. Jeg så også én med grå striber, men fik den ikke på foto.

Hvem er synderen

Arveærterne fra min faster Kirsten har stået til tørre i et luftigt udhus. Jeg har omhyggeligt sorteret dem efter hvor mange frø der var i bælgen. I morges, da jeg var ude for at hente nogle andre ærter, lagde jeg ikke mærke til noget usædvanligt. Her til aften så fadet med “ærter 7 i bælgen” sådan her ud. Der er ingen spor i form af muselort eller fugleklatter. Kan det være det søde lille egern som vi af og til ser i haven? Måske skal jeg gå på jagt efter et depot og stjæle mine ærter tilbage.

Ugle i haven

Når man pludselig kan høre et gevaldigt spektakel af fugle som skælder ud, kan man næsten være sikker på at der er en ugle i nærheden. Denne gang var det ved højlys dag så jeg kunne gå helt tæt på den, som den sad i kirsebærtræet med små øjne.  

Nåh, hvor er den sød

Indtil videre har den ikke generet mig. Den har opholdt sig i haven hele formiddagen og er vist mest optaget af at samle bog.

Så fik jeg dem alligevel

En stor flok traner på vej øst om haven.

Mad til fuglene

Tanken om at dyrke mad til fuglene er mig ikke fremmed. Gråspurvene har været travlt beskæftiget i de sidste dage, men jeg havde nu ikke regnet med at de ville spise så grundigt op.
Sådan så mine bygplanter ud for 5 dage siden.

Og sådan ser de ud i dag. Stort set intet tilbage.

Næsten flyveklar

Jeg vil ikke dele

Variegata di Castelfranco er en af mine yndlingscikorier. Den er først grøn men når vejret bliver køligere skifter den farve til gul med røde pletter. Mild og sprød og kun let bitter. 

Desværre er det åbenbart også rådyrenes livret for det var det første de tog, nu da de i anledning af efteråret, er begyndt at komme på besøg igen. Jeg har taget alle midler i brug for at skærme mine cikorier og salater. 

Fiberdug.

En gammel trådskuffe.

En plastikovertrukket væksttunnel.