Viser opslag med etiketten majs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten majs. Vis alle opslag

24. aug. 2020

Majs skal spises direkte fra planten

Majs er en af de afgrøder som hurtigt taber smag efter høst.

Den smager allerbedst hvis man høster den lige før den skal spises.

Nu er vi gået et skridt videre.

Vi spiser dem rå, direkte fra planten.


31. jul. 2018

Så lærte vi det


Baby- eller minimajs skal forstås helt bogstaveligt. De skal nærmest plukkes mens de stadig er så små at man ikke kan se dem.


Jeg var ikke lige opmærksom og pludselig var de blevet for store, grove og med hård kerne. Løsningen var at skære de små kerner fra og kun bruge dem. 


Det der ligger tilbage her, er det som skal kasseres. Så det er jo ikke meget man får ud af et stykke med minimajs.

17. sep. 2011

Apropos indianerbed


Jeg vidste det jo godt.
Jeg har fået det forklaret mindst to gange, men jeg har glemt det igen. Man kan ikke dyrke forskellige sorter majs ved siden af hinanden.
Jeg har faktisk læst på en frøpose at for at få det optimale udbytte skal man kun dyrke én slags. Men hvis de forskellige sorter man sår alle er gule (og det er det jeg plejer) vil man jo ikke opdage forskellen.
Men hvis man sår blå og røde majs som jeg har gjort til mit indianerbed, som ligger lige i forlængelse af det almindelige majsbed vil der ske sjove ting.
Jeg synes absolut ikke at de blandede majs ser appetitlige ud. Men fra smagspanelet lyder det at de kulørte smager bedre og af mere end de gule.

Apropos growing like indians

I knew it, but I had forgotten. You can’t grow different kind of corn next to each other.

11. aug. 2011

Hvordan går det så med det indianerbed


Jeg starter nedefra. Forleden kravlede jeg ind og fik øje på to agurker som var blevet for gamle, men ellers er der ikke høstet agurker. Agurkeplanternes funktion, som jo skulle være at holde på fugtigheden, har vist sig at være overflødig i år. Det hele sejler i vand og billedet er ikke vendt forkert. En majs har lagt sig ned. Man kan ane at bønnerne er begyndt at klatre op og måske vil de nå at modne.
Desuden har en squashplante i nabobedet succes ud over alle grænser og har lagt sig hen over en del af indianerbedet. Det er ét stort virvar.
Måske skulle jeg have lavet bedet større, måske skulle der have været større afstand mellem planterne. Det er den slags som er vanskeligt at bedømme om foråret når man planter sine små søde planter ud.
Jeg tror stadig på idéen og til næste år skal der arbejdes videre med planter der kan bruge hinanden som støttestativ.



Grow like indians

It has been raining a lot so everything's a mess and the corn is lying down.

20. jun. 2011

Indianerbedet er sat i gang


Så er alle planter på plads i indianerbedet. Det er et lille bed med ti majs, to agurker og seks bønneplanter. Alle planter er forspiret og plantet ud. Først majsen for en måned siden, så agurkerne og til sidst bønnerne. Lige nu ser de ikke ud af meget men jeg håber at de med tiden vil danne et frodigt vildnis, og at planterne har den rette størrelse i forhold til hinanden så ikke nogen overvokser andre.

Grow like indians

1. maj 2011

Indianerbed.


Idéen går ud på at dyrke majs, bønner og agurk i samme bed.
Majs skal fungere som klatrestativ for bønnerne og agurkerne skal sørge for bunddække og deraf mindre fordampning. Hvis det skal være helt efter bogen, skal man starte med at grave lidt jord af, så planterne vokser nede i en fordybning. Lige der har jeg tænkt mig at vælge den lette løsning = ingen gravning.
Her er de sorter jeg har valgt til mit indianerbed.
agurk: beit alpha, burpless tasty green F1,
bønne: feiton preto
majs: røde, blå og forskellige gule majs



Grow like indians

.The idea is to grow corn, beans and cucumber together.

18. nov. 2010

Dyrk dine egne popkorn.



Mine popmajs hedder Minipop F1. Man kan også købe frø til popmajs som ikke er F1. Det vil jeg nok, bare for sjov, prøve til næste år. Jeg har ikke helt styr på om det er de samme sorter når man vil dyrke de små kolber til at spise som umodne. Det må jeg undersøge nærmere. Planterne kan stå ret tæt og kolberne skal sidde på indtil de er helt tørre. De kan tåle lidt frost så man kan vente med at høste til efter den første nattefrost.



For at det nu ikke skal være bare succeshistorier, vil jeg lige vise mit første pop-forsøg. Kornene var simpelthen ikke tørre nok, og de poppede ikke. Jeg er for utålmodig.



Bedre gik det i andet forsøg.
I sagens interesse vil jeg lige nævne at der stadig lå en del upoppede tilbage i gryden. Måske var jeg igen for utålmodig og tog gryden af for tidligt. Det er jo lidt af en balancegang. Gryden skal tages af når flest mulige majs er poppede men inden de brænder på.



Opskrift: Man hælder lidt olie i en tykbundet gryde. Når det er rygende varmt, hælder man popkornene i, og skynder sig at lægge låg på. Snart vil majsen begynde at smælde hyggeligt mod grydelåget. Når der begynder at blive lidt længe mellem smældene, kan man ryste gryden lidt. Til sidst når der ikke er flere lyde, slukker man, drysser salt på og det er færdigt.



Grow your own popcorn.

The corn has to bee absolutely dry if you want to pop them.

7. sep. 2009

Gul mad fra haven.


Da jeg samlede gul mad i haven fandt jeg beder, bladbeder, gulerødder, bønner, majs, græskar- og krysantemumblomster,
Senere på dagen opdagede jeg at jeg havde glemt både gule squash og gule tomater.