Asparges i marts!

Grøn asparges, ukendt sort, fået af vores naboer for mange år siden.

Vi kunne næsten ikke tro det. Her sidst i marts. De første grønne asparges var allerede skudt op og trykkede nu på det klare plastik som vi havde lagt ud i begyndelsen af måneden. Mere skal der åbenbart ikke til for at fremskynde høsten af denne lækre og årets allerførste afgrøde. Vi har lagt klar plast ud i mange år  - det samme stykke- men det er vist første gang at aspargesene er kommet så tidligt - på trods af al den kulde og regn i dette forår.

Du er nu nummer x i køen

Grøntsagerne står i kø for at blive spist. Vi spiller dog ikke musik for dem mens de venter. 

Forrest i køen er asparges. De er også nummer 3 eller 4.

Spinat og Sibirisk kål kæmper om 3. og 4. pladsen. Spinaten fordi den er høstklar, kålen fordi den ikke må blomstre og krydse med raps som jeg dyrker for at have frø til spireglasset.

Men én af de pladser er jo allerede taget. Rent luksusproblem. Det bliver nok til at jeg høster kålen og sætter den på køl. Måske bliver der en ledig plads en dag i nær fremtid. Man kunne måske også køre den gennem slowjuiceren? Sammen med lidt æble for at gøre det drikkeligt?

Så kommer asparges igen og så videre derudaf.

Asparges med asparges på

Når aspargesene boomer, må der findes på: 

Hvide asparges med grøn aspargescreme.

Hungry gap - ikke her

Denne bladkål hedder Hungry gap fordi det er meningen at den skal udfylde det hul som opstår når de sidste vintergrønsager er spist og indtil de første sommerafgrøder er klar. Den smager sikkert supergodt for duerne har allerede gnasket den helt ned én gang. Men vi har slet ikke noget hungry gap her.

Hvis vi bliver trætte af at spise broccoli

og asparges

er der f.eks. også rødbedeblade

vild fennikel

eller spinat. Bl. a.

Årets første friske grønsag

Hvor man dog længes efter friske grønsager nu. Og her er den så. Broccoli, Rudolph, som er sået 1. maj og plantet ud 20. Juni 2019. Denne afgrøde kræver altså at man har god plads, da den optager et bed i næsten 10 måneder.

Egentlig skulle den være høstklar i november/december, men det gør ikke spor at den er lidt forsinket. Om efteråret står grønsagerne i kø for at blive høstet. Lige nu er der stadig både rodfrugter og cikorier, men de er ærlig talt ved at blive lidt tørre og kedelige.

Og - det kan ikke vare længe før der kommer asparges.

Fra jord til bord til mave

på mindre end en halv time - så bliver det ikke friskere.

Vi havde pludselig en bunke jord til overs og så var det jo nærliggende at lægge det på aspargesbedet. Det tog 14 dage fra dækning til de første hoveder tittede igennem.

Vi lavede et forsøg på bedet ved siden af med at dække med blade. Det virkede ikke. Der blev meget koldt nede i bladbunken modsat jordbunken som var varm. Bladene er nu fjernet igen.

Alle asparges bliver hvide hvis man hypper dem og alle asparges bliver grønne hvis man ikke hypper. Dog er der nogle sorter som fra gammel tid har været dyrket som hvide. 

Vores ene bed er med 'Dansk kæmpe Fjedsted' og hvordan den er reddet for eftertiden og nu indgår i NordGens samling, kan læses på Frøsamlernes hjemmeside under 'viden om'. 

Vi har dyrket den danske kæmpe som grøn siden vi fik den. Dels forekom det uoverkommeligt med al den hypning dels synes jeg det er noget besværligt at de skal skrælles. 

Som med alle grønsager har det stor betydning hvor længe, eller rettere hvor kort, der går fra høst til konsum. Med asparges er der slet ingen sammenligning og de smager simpelthen så meget bedre når de er friskhøstede end når de har været transporteret og ligget i supermarked i flere dage. 
Ydermere viser det sig at man ikke behøver at skrælle dem.

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før

Jeg fandt pludselig på at lægge et stykke klar plast (en opsprættet affaldspose) på aspargesbedet. 

Nu, to uger efter, er de allerede på vej op, en hel måned tidligere end de plejer. Så blev jeg selvfølgelig nødt til at tage plasten af og nu er de i stedet dækket af bionet. Det varmer ikke helt på samme måde men giver dog et særligt mikromiljø. 

Spis det der er

Der er ikke det store brede udvalg i køkkenhaven endnu, men det, der er, er der i rigelige mængder.

Rødbederne har jeg allerede omtalt. Fotoet er taget for 12 dage siden. De små rødder vokser støt og roligt trods tørken. Det smager godt med dampede rødbedeblade (og rødder) med kapers på pasta.

Først nu har jeg for alvor fået smagløgene op for vild fennikels kvaliteter. En af de helt smarte grønsager, som kommer igen år efter år helt uden ulejlighed fra haveejerens side. Måske skal man blot skære dem lidt ned hvis de tager udsigten, for de bliver meget høje. 

Normalt har jeg brugt blade, blomster og blomsterstøv sidst på sommeren. De friske skud som kommer lige nu, smager utrolig godt sammen med fisk eller rejer. Har jeg opdaget.

Man skal virkelig spise til for at følge med aspargesbedet lige nu. Så f.eks. en salat med ærteskud og asparges til morgenmad, hvordan lyder det?

Ærterne har stået i vindueskarmen i februar og blev klippet ned før de kom ud i drivhuset og voksede videre. Muligvis får de lov at blive stående lidt længere, men der skal jo også være plads til tomaterne.

Dette er så til gengæld det sidste salathoved i drivhuset. Så småt ved at gå i stok og ved at få smattede kanter. Så er der heldigvis snart et hold klar på friland.

Hul igennem

Det er gode tegn når jorden i aspargesbedet begynder at revne. Fra nu skal vi have asparges hveranden dag. Indtil vi skal have det hver dag. Lige til 24. juni.

Enderne mødes i køkkenhaven

Asparges er på vej og der er stadig enkelte græskar tilbage fra sidste års høst. Her er det butternut Hawk F1. Butternut kan godt have lidt svært ved at modnes i den danske sommer, men frugterne af denne sort er små og modner derfor hurtigere. Jeg synes nu ikke at det er værd have med så små græskar at gøre. Skærearbejdet er det samme om frugten er stor eller lille, og med så lille en frugt er der ikke meget tilbage når man har skåret skal og kerner fra.

Skud, stilke, løg

Uha, det er ikke nemt at få tid til at haveblogge i denne travle-på-den-gode-måde tid.

Samtidig med at det meste af sommerens og efterårets høst skal planlægges og sættes i værk, er der allerede gang i høsten af delikatesser. 

Dejlige rabarberstilke, lækre sprøde asparges og skønne nye forårsløg har fundet  vej til køkkenbordet.

Nyt år i køkkenhaven

Der er mad at hente i haven nærmest året rundt, men maj måned betegner med fremkomsten af asparges et slags vendepunkt. Nærmest en slags nytår. Fra nu af vil det vælte frem med alt muligt lækkert. Rabarber, radiser, gulerødder kartofler, salat og meget meget mere.

New Year in the kitchen garden

It’s allmost like Newyear when the asparagus comes.

Anlægsarbejde

Jeg ved hvor der findes vilde asparges. Alligevel vil jeg gerne have dem i haven for man starter jo ikke lige bilen og kører 25 km for at tilse aspargesene.
De er bestilt hos Gourmetgarage som har importeret fra Italien.
Billedet på posen ligner ikke helt de billeder jeg ellers har set.
Indpakningen lover produktive planter med en meget delikat og værdsat bitter smag. Desuden skulle de kunne vokse hvor som helst.
Planen er at oparbejde et lille eksklusivt aspargessortiment bestående af
grønne asparges, usn
hvide asparges, Dansk Kæmpe
vilde asparges, usn

Construction of an asparagus bed

Now I have green, white and wild asparagus.

Pesto af asparges.

Det gav lidt skår i glæden da vi opdagede aspargesbillerne. Det ser heldigvis ud til at de for det meste sidder på planter som er ved at folde sig ud. Hvis man nøjes med at plukke store faste nye skud er de stadig rene og lækre. Jeg fandt en god og enkel opskrift som er værd at prøve her sidst på sæsonen hvor vi har spist hele asparges så meget vi orker.



Crema di asparagi.
Grønne asparges skæres i passende stykker, koges/dampes til de er møre, og blendes. Tilsæt kogevand til det har en passende konsistens. Smages til med salt og olivenolie. Blandes med pasta ligesom pesto og til sidst kan man drysse med revet parmesan (eller pecorino, hvis man har adgang til det).

Crema di asparagi.
Find some asparagus without beetles. Steam, blend and serve with pasta like pesto.

To begivenheder i mit haveunivers.

De hvide asparges er kommet op! Jeg havde faktisk opgivet og belavet mig på et indlæg om at, ja, det bliver altså ikke i år jeg starter på at dyrke hvide asparges. Jeg har ikke tilset dem de sidste par dage (regn,kulde osv.) og pludselig i dag opdager jeg at de er på vej op. Og der er mange.

Den lille pind ved siden af noget, som jeg ikke ved hvad er, persille måske, er en asparges.



Og - laurbærplanten er alligevel ikke gået ud. Så nu kan jeg slette den fra indkøbslisten.

Two things happened in my garden universe.

The white asparagus have come up and the laurel is not quite dead.

Hvide asparges. Dansk kæmpe Fjeldsted.

Jeg vidste godt at man kan bestille frø fra Nordgen. Alligevel var det først da jeg så Sørens indlæg at det pludselig slog ned i mig at jeg kunne bestille den hvide asparges som jeg har søgt de seneste år. Når jeg spurgte efter hvide asparges som frø eller planter, lød det nogenlunde sådan her:
"Hvorfor det?
Fordi jeg gerne vil dyrke hvide asparges.
Du kan bare hyppe de grønne så bliver de hvide.
Det er jo ikke det samme.
Nu er du vist vanskelig."

Det sidste blev ikke sagt højt. Det lå i luften.
I en af mine gamle havebøger angives Dansk kæmpe at være den bedste sort så det var den jeg bestilte fra Nordgen. Den viser sig at have en særlig historie, idet den er genstand for en artikel publiceret i Nordiske Genressurser 2008. Den er blevet indsamlet fra en fynsk avler i 2007 og i artiklen beskrives den som en mere end 100 år gammel sort der er særligt tilpasset det danske klima. Den giver et stort udbytte men er ikke så tidlig som de nyere tyske og franske sorter.
De frø jeg har fået er fra 2008 og altså ikke gamle. Som altid når man modtager frø fra Nordgen skal man huske at de er meget tørre, så det er en god idé at åbne posen et par dage før brug så de kan suge fugtighed fra omgivelerne.
Det bliver spændende at prøve den. Hvis jeg sår dem i år, vil jeg kunne smage om 3 år!
I en anden gammel havebog er der gode og anderledes dyrkningsanvisniger. Således også til asparges. Det vil jeg vende tilbage.


Fra Køkkenhavedyrkning. Tegner ikke angivet.

Asparges. Asparagus officinalis.

I foråret kom jeg ved et uheld til at grave en aspargesplante op. Det var en stor flot plante, jeg havde simpelthen glemt at den stod der. Jeg mødte modstand under gravningen, jeg gravede til og pludselig stod jeg med en stor klump aspargesrødder i hænderne. Da nu skaden var sket kunne jeg lige så godt grave det hele op. Den stod egentlig også et forkert sted. Jeg gravede det hele op og kastede det på komposten.
Da sæsonen startede kom der stadig flotte tykke skud op!
Senere da jeg var igang med at stikke komposten om, stod jeg pludselig med en håndfuld hvide asparges. Jeg høstede og dækkede til igen for at se om succesen kunne gentages. I dag åbnede jeg så komposten igen og høstede lækre hvide asparges. De smager anderledes, lidt mere græs og bittert, hvor de grønne smager af ærter.
Jeg har umiddelbart lært to ting.
Hvis jeg kan lade komposten være, har vi et lille hvidt aspargesbed.
Hvis jeg anlægger en ny kompostbunke ovenpå et af de gamle aspargesbede, har vi et stort hvidt aspargesbed.


Sorten er ukendt. Vi har fået planterne for ca 25 år siden af en nabo.