Hvad har planter med vores sundhed at gøre?
Ret meget faktisk, hvis man spørger den nyeste forskning på området. Planterne kan ikke forsvare sig ved at stikke af, som dyr kan. I stedet har de et arsenal af kemikalier, som beskytter dem mod alverdens trusler udefra. Disse plantekemikalier, på engelsk phytonutrients, bliver tilgængelige for os, når vi indtager frugt og grønt. Så de stoffer, som før sørgede for plantens sundhed, nu gør arbejdet hos os i stedet. Adskillige videnskabelige undersøgelser peger på, at planteføde afgørende styrker vores sundhed, netop på grund af disse næringsstoffer.
Et æble om dagen, holder lægen fra døren. Gulerødder er godt for øjnene osv, er ikke bare ammestuesnak. Nu ved vi noget om hvorfor, og har også fået syn for plantekostens betydning for vores sundhed gennem videnskabelige studier på os selv.
Der findes mere end 10.000 forskellige phyto-næringsstoffer alene blandt de kendte spiselige planter, så der er noget at holde styr på. Forekomst og mængder varierer i forhold til miljøet planten vokser i. Carotenoider, indol, glucosinolater, phytosteroler, polyphenoler og saponiner er blot nogle af dem. Antioxidanter, vitaminer og mineraler mv. er også phyto-næringsstoffer. De findes i alle planter. Man behøver ikke at gå efter superfoods. Selv almindelige salatblade, som vi ellers ikke regner for noget særligt ernæringsmæssigt, bliver fremhævet af eksperter for deres indhold af gavnlige stoffer.
Populært kan man sige. at stofferne især findes på planters overflader, og kan ses som en farve. Det gode sidder i skrællen. Vi skal spise af regnbuen, hedder det sig. Farverne er godt for os. Alle farver er gode. Gul, rød, grøn, blå, violet, brun, og også sort og hvid.
Det vi har godt af, kan vi også mærke på tungen - puha, det smager bittert! Bitterstofferne er netop plantens forsvarsmiddel. Det er blandt andet dem, vi har brug for, og det er evnen til at kunne lide den bitre smag, der er vores force. Tolerance for bitterhed kan læres.
I det hele taget er plantestoffernes virkning på os meget kompleks. Måske behøver vi ikke at blende den skarpe smag væk i smoothiegrød og avle den bort, som vi har gjort i så stor stil. Vi skal nok ikke gå så meget op i om noget smager "godt" - for så ender vi bare til sidst med kun at spise junkfood og gourmetretter. Nej, vi skal i stedet koncentrere os om madens virkning på vores helbred. Maden er vores medicin. Det kan betale sig at sætte sig lidt ind i emnet i forhold til tilberedning. Mange af de gode stoffer bliver ødelagte over komfuret, medens det samme ikke gælder for andre.
Alt imens frugt og grønt fra supermarkedet bliver mere og mere udvandede, tilbyder helseindustrien de samme plantestoffer, bare i pilleform. Men de kunstigt fremstillede plantestoffer kan slet ikke stå mål med de naturlige. "Eat it, or take it". Hvad vælger vi? Videnskaben siger at vi skal vælge det første!
Mange er blevet klar over denne problematik. Flere og flere indser, at vi skal tilbage til de gamle sorter, som stadig har deres naturlige plantekemi i behold. For vores sundheds skyld skal vi i fremtiden til at dyrke så "naturligt", så "vildt", som muligt. Måske behøver vores afgrøder slet ikke så meget nurseri, som vi tror. Måske er det netop deres kamp for overlevelse der gør, at der dannes de vigtige næringsstoffer. Det er ikke så meget afgrødernes størrelse og mængde, men kvalitet, vi skal satse på. Med andre ord: Mere friland, mindre drivhus. Viden på dette område er tiltrængt.
Kilder:
Clinical Evidence of the Benefits of Phytonutrients in Human Healthcare, National Institutes of Health, N Monjotin 2022.
Artiklen beskriver 7 vigtige phytokemiske familier, og 74 udvalgte studier gennemgås i forhold til virkning på 5 forskellige helbredsområder: Stres og søvn. Immunitet og øre, næse, mund. Fordøjelse. Knogler og led. Energi og vitalitet.
Plantekemikaliernes betydning i forhold til kræft.
Phytochemicals in Cancer Treatment and Cancer Prevention - Review on Epidemiological Data and Clinical Trials, National Institutes of Health, A Rudzinska 2023.
Billede:
Ræddike 'Violet de Gournay' Raphanus sativus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar