22. apr. 2021

Seombadi, Dystaenia takesimana

En af de mange gode ting ved at få havebesøg er at man bliver opmærksom på ting i haven som man enten lidt har glemt eller aldrig rigtig fundet ud af at spise. 

For nylig havde vi besøg af Søren fra Skrubtudsens Have. Det er netop Søren som har givet os Seombadi for år tilbage. 

Da snakken faldt på Seombadi, måtte jeg indrømme at jeg indtil nu ikke har gjort andet end smage på et blad i ny og næ når jeg passerede planten. Det havde ikke givet mig lyst til at tage den ind i køkkenet. 

Det viser sig at det slet ikke er bladene men derimod stilkene man spiser. Så nu er vi i gang. Vi har både snittet den i salat, hvor den bidrager med en mild sellerismag og frisk sprødhed, og blendet den til pesto med havrefløde. Dejligt.


Seombadi er bemærkelsesværdig derved at den står grøn hele vinteren. Om sommeren har den smukke hvide skærmblomster. Har ledt i mit billedarkiv men kan desværre ikke finde et foto.


Den er selvfølgelig sund og antiinflammatorisk. Det er jo alle planter. Mere eller mindre.


 

Ingen kommentarer: