Nogle af efterårets herligheder

Hasselnødder, 'Lambert'

Pærer, 'Clara Frijs'

Stor Støvbold
 

Bid i en nashi

Det er biddet det kommer an på. "Mmm, nashi nashi!"  

Nashi betyder pære på japansk. I østen går de mere op i hvordan maden føles i munden end her. Karakteren af sprødhed og saftighed kommer i første række. Først derefter kommer selve smagen. Måske kan de to ting i virkeligheden slet ikke skilles ad. 

I henseende til biddet, så overgår den asiatiske pære alle vores pæresorter, vil vi have lov til at påstå. Det føles som søde snekystaller der smelter på tungen.

Det er efterhånden blevet nemmere at dyrke nashipærer her til lands. De kan nemt modne med de lunere somre. Så gå ikke glip af en uforglemmelig saftig oplevelse. Dyrk en nashi i haven.

Det virker også med pærer

Jeg synes at det ser fint ud når både stilk og kernehus er med. Man kan jo altid spise udenom.

Pærekage med hvide bønner

Når man kan bage kage med sorte bønner kan man selvfølgelig også gøre det med hvide bønner. Den originale opskrift findes hos Louisa Lorang. Søg på kage med hvide bønner.

Jeg har lagt dejen i lag med lækre saftige pærer og overhældt med pæresirup i stedet for hyldeblomstsirup. Resultatet er superlækkert og så kan man bilde sig selv ind at det er helt i orden at spise kage.

Pærecreme med cashewnødder

Haven bugner af frugt og udfordringen består i at få  spist det uden at man skal bruge samme vægt i sukker.  I så fald  måtte man nok lave en aftale med Urtekram om levering af sukker, for her er virkelig meget frugt. Der er trods alt grænser for hvor meget frisk frugt man kan spise. En del æbler kan gemmes, men pærer og blommer? Nej, der må man bare spise løs og nyde.

Jeg fandt en opskrift på en lækker pærecreme med næsten ingen sukker i bogen Det helbredende køkken. Ok, en lidt kedelig og ikke så inspirerende titel, men det er lige en bog efter min smag. Fyldt med grønsags-opskrifter, som er sådan lidt hvad jeg vil kalde flipper-agtige.

Efterårsfad

Autumn dish

Kålsalat med pære

Kål, Vorbote
Pære, Clara Friis

Salad of cabbage and pear

Conference og konference

Det er sjovt med ord. Indtil nu har jeg slet ikke tænkt på konference i forbindelse med pæren conference. Men den er faktisk opkaldt efter en pærekonference som blev afholdt i 1885, det år hvor conference blev certificeret.
Conference modner i løbet af oktober og spises til lidt ind i november. Altså nu. Vi har samlet og plukket de sidste og jeg har lavet en moderne version af pærevælling.

Conference pear

The fruit is named after a pear congress in 1885.

Efterår for fuld udblæsning.

Hvor det dog blæser i disse dage og alt falder ned. Med alt mener jeg æbler, pærer og især nødder. Jeg har været på nødderov i vores egen have. Vi har så mange nødder i år at nøddesnudebillerne slet ikke har kunnet følge med.


Til gengæld fandt jeg dette søde lille skakbræt. Det er ikke den som har lavet alle de små huller i nødderne. Skakbræt er en slags mariehøne og så vidt jeg har kunnet finde ud af, lever den af meldug. Det er jo helt fint. Desværre spreder den også meldug når den træder rundt i det, og derefter flyver videre til en ny plante. Men det er jo ganske fornuftigt set fra dens eget synspunkt.


Forskellige pærer og nødder er en dejlig oktoberdessert. Det smager også godt med et glas rødvin til.

Perfekt tørrevejr.

Vi sad en morgen og talte om hvor tørt det dog har været i år. Porrene hænger, alt hænger og tørrer ind - selv hyldebærrene er ved at tørre ind. Her kom vi pludselig i tanker om at det jo er perfekt vejr til at tørre frugt. Vi fandt tørrerammerne frem, jeg gik i gang med at skære pærer helt tyndt ud.



Rammerne sætter vi drivhuset. De kan også fint stå udendørs i begyndelsen, men når de begynder at blive tørre blæser de nemt væk hvis der kommer en brise. De tørrede lynhurtigt. Allerede næste dag kunne jeg rykke dem sammen og fylde mere på. I løbet af to dage havde vi en kæmpe portion af det lækreste tørrede slik fra haven. Det nåede lige akkurat at komme i et glas, så var det væk. I dag er jeg gået i gang med en ny portion.




Her er de ved siden af et glas kogte pærer. Jeg har virkelig boltret mig i køkkenet med pærerne. Og det er ikke slut endnu. Snart er det næste hold, conference, spiseklar.

Pærerisotto.

Pæresæsonen er i gang. De første, Clara Friis er spist og nu er det vores dejlige syrlige pære, usn, som er klar. Risotto med frugt, lyder det ikke lækkert? Jeg har blandet to forskellige opskrifter og brugt hvad vi nu havde i forrådskammeret.


Jeg vil tro at opskriften rækker til 4-6 personer. Ottoen smager skønt i små portioner, helt kold fra køleskabet.
Opskrift på pærerisotto:
Smør, 1,5 dl klisterris som har ligget i blød i vand natten over, 2 pærer, skrællede og skåret i skiver, to små skefulde sukker, lidt stødt ingefær, 1 dåse pærecider, en lille dåse (165 ml) kokosmælk.
Laves efter samme princip som en almindelig risotto. Smør smeltes i en pande, Tilsættes pærer, sukker, ingefær. Rør rundt, det skal ikke tage farve. Tilsæt ris, rør. Nu spædes med cider lidt ad gangen og til sidst tilsættes kokosmælken. Småkoger indtil det har en passende konsistens. Det må gerne være temmelig flydende, da det stivner når det bliver koldt.


Alle ingredienserne kan udskiftes. Klisterris med andre slags ris, pærer med æbler osv.
Hvis man kan lide risdesserter vil man også kunne lide pærerisotto. Den har en dejlig frisk smag fra pærerne og cideren.

Luksus pæremarmelade.

Vi har et stort gammelt pæretræ med nogle meget dejlige sprøde, saftige syrlige pærer.
I år har det været et mærkeligt pæreår. Det er som de ikke vil blive modne. Og pludselig går de fra at være umodne direkte til at blive overmodne. Så der har ikke været så meget med at gå og spise lækre pærer direkte fra træet. Det har mere været noget med en masse sukker og ned i en gryde.






















Luksus pæremarmelade har jeg lavet af
600 g renset pære
400 g rørsukker
saft og revet skal af en citron
50 g mandler heraf 2 bitre
korn fra en vanillestang