Du er nu nummer x i køen

Grøntsagerne står i kø for at blive spist. Vi spiller dog ikke musik for dem mens de venter. 

Forrest i køen er asparges. De er også nummer 3 eller 4.

Spinat og Sibirisk kål kæmper om 3. og 4. pladsen. Spinaten fordi den er høstklar, kålen fordi den ikke må blomstre og krydse med raps som jeg dyrker for at have frø til spireglasset.

Men én af de pladser er jo allerede taget. Rent luksusproblem. Det bliver nok til at jeg høster kålen og sætter den på køl. Måske bliver der en ledig plads en dag i nær fremtid. Man kunne måske også køre den gennem slowjuiceren? Sammen med lidt æble for at gøre det drikkeligt?

Så kommer asparges igen og så videre derudaf.

Sibirisk kål, Bear Necessities

En anden plante jeg blev opmærksom på under et havebesøg for nylig, er denne varietet af sibirisk kål. 

Den er fremkommet ved at krydse en fliget sibirisk kål med Mizuna.

Den blev sået sidst på sommeren. Den har sikkert været klar længe men jeg er først begyndt at høste af den nu.

Oprindelig faldt jeg for den selvom jeg tænkte at der kunne gemme sig meget fnidder i de fine fligede blade. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet. Smagen er meget mild og det er oplagt at spise den rå i salat.

 

Hybrider versus åbent-polinerede sorter

Vi er begyndt at tage vores forbrug af hybridsorter op til overvejelse. 

Der er ikke som sådan noget i vejen med hybrider. De er ikke genmanipulerede, men frembragt ved at man har krydset to eller flere sorter, som tit ikke er specielt interessante i sig selv, men har et antal ønskelige egenskaber. Det kan gå på smag, størrelse, hurtig vækst, modstandsdygtighed mod forskellige svampe- og skadedyrsangreb. Disse egenskaber kommer frem i den første krydsede generation (F1). Altså når man gennem længere tids avlsarbejde har fundet de sorter og krydsninger som giver de ønskede egenskaber.

Det er klart at dette er bekosteligt og resourcekrævende og derfor er hybridfrø da også meget dyre. Hertil kommer at det er frøfirmaerne som enerådigt bestemmer hvilke frø vi skal udså i vores haver. Desuden kan man opleve at blive glad for en sort og pludselig er den ikke tilgængelig mere. Man kan ikke arbejde videre med den selv, da den i næste generation vil spalte ud, så godt som altid i noget der er dårligere en den første hybridgeneration. 

De hybrider som har fundet vej til Vild med have er f.eks. gulerødder som er (næsten) resistente overfor angreb fra gulerodsfluen og en del blomkål og broccoli.

To nye i år er blomkålen ‘Chinese sprouting’, som voksede utrolig hurtigt. Fra jeg fik foræret fire små udplantningsplanter 17. juli og den blev plantet ud efter de tidlige kartofler, gik der kun 8 uger til den havde nået en enorm størrelse. Et enkelt hoved rakte 3-4 dage selvom vi laver store portioner mad. Den er mere løs end en almindelig blomkål og skulle smage lidt mildere. Jeg synes nu ikke at smagen er så meget anderledes at det berettiger dens ophold i haven. 

En anden er denne røde kinakål, ‘Scarvita’. Det er første gang i flere år det er lykkedes at frembringe rigtige kinakålhoveder. Da jeg så den i frøkataloget var jeg ikke i tvivl. Den måtte jeg absolut have. Men i levende live er den desværre ikke særlig køn eller appetitlig. I gryden giver den hele retten en underlig lyslilla farve. Den kommer helt sikkert ikke med til næste år.

 Tilbage er så en enkelt tomat og en aubergine, som jeg ikke er klar til at give afkald på. Tomaten ‘Sweet crunch F1’ stammer fra Gartneri Toftegård. Jeg fik den foræret som stikling i foråret og jeg vil prøve selv at overvintre den. Jeg har også taget et par frø som jeg vil forsøge mig med selvom det i teorien ikke kan lade sig gøre. Man ved jo aldrig. Det er en cherrytomat, lille, rund, rød, meget fast og helt utrolig sød. Meget frugtagtig. Den har givet meget stort udbytte. Ingen af frugterne er nået frem til køkkenet (bortset fra de enorme mængder grønne tomater som blev høstet i oktober). De ligger nu til eftermodning. Alt er blevet spist som slik direkte fra planten.

Jeg prøver at tage det helt roligt

Men det er ikke nemt.

Det gør ikke så meget med Daubenton. De skal nok komme sig igen og det er først til vinter og forår at vi begynder at spise af dem. 

Det er straks værre med grønkålen. Sidste år havde jeg med succes en del kålplanter udenfor net. Faktisk havde de det bedre udenfor, da kålmøllene hærgede under nettene. så i år havde jeg satset på alt grønkål uden for net. Her er resultatet. Jeg håber de kommer sig. Desuden er kålsommerfugle-larverne også inde under nettene. Jeg er begyndt at samle larverne. Ret besværligt. Alle net af og så på igen. Jeg putter larverne i plastikpose, lægger dem i fryseren og en gang om ugen kommer de i skraldespanden lige inde den bliver tømt. Det lyder måske ulækkert med larver i fryseren, men jeg mener det er den gode måde at aflive dem på. For dem er det som om det bliver vinter og for mig - jeg kan ikke se dem.

Spidskål, Wheelers imperial

Det var så den sidste af de overvintrende spidskål. Jeg er ikke sikker på at jeg vil vælge Wheelers imperial når jeg til efteråret skal til at så spidskål igen. De bliver enormt store, men også ret grove og smager ikke så mildt og fint som andre spidskål som f.eks. Durham early eller Greyhound.

Jeg syntes ellers at jeg havde renset omhyggeligt!

Kål skal sættes på det rigtige tidspunkt

Savoykål, January king, skal sættes på det helt rigtige tidspunkt. Vi plejer at have store flotte hoveder i januar og februar. I år er de løbet i vejret i november. Jeg kan se på mine optegnelser at jeg har sat dem fem uger for tidligt. Nu har jeg lært at de skal sættes i første eller anden uge i juli.

Nine star perennial, nyt til permahaven

En flerårig blomkål, lyder det ikke godt? Det er nok nærmere en broccoli for den laver små skud ligesom en vinterbroccoli. De er dog ligesom lidt ‘uldne’. Mere som blomkål end broccoli. 

Det er det flerårige som jeg synes er særlig interessant. Det, at den ikke skal sås forfra hvert år. Den blev plantet sidste forsommer, så nu bliver det spændende om den lever videre efter høst. Jeg har læst mig til at det er vigtigt for dens overlevelse at den ikke blomstrer. Det er altså vigtigt at høste alle skud. 

Jeg har også et forsøg med at stiklingeformere den. Dels som back-up, dels for at få flere planter.

Tørret kål, naturel

Det tynder så småt ud i køkkenhaven og jeg er i gang med at samle en smule forråd til de kommende måneder. Jeg har lagt store poser grønkål og Daubenton bladkål i fryseren. Uden blanchering. Det gælder om at gøre det nemt for sig selv. Nu må vi se hvordan det smager og om vi får spist det.

Desuden tørret både grønkål og bladkål i dehydratoren. Mosdsat alle opskrifter har jeg hverken kommet olie eller salt på. Det er helt naturel. Det bliver meget sprødt og smager fantastisk godt. 

Efter et par dage i glas bliver det lidt mere sejt, men stadig meget velsmagende og anvendeligt. Vi drysser det over al salat eller spiser det bare ved siden af.

Helst ikke en dag uden kål

Det kan nok ikke undgås at der kommer et lille slip i kålforsyningerne, men jeg forsøger at have kål så stor en del af året som muligt. 

Udover at smage godt er det jo så sundt, så sundt.

Jeg har allerede vist en del kål i mit vinter-indlæg. Men der er mere.

Flerårig kål, Daubenton. Den kan tåle at blive spist helt ned af sommerfuglelarver, den kommer igen. Man kan plukke løs, ja det er nærmest som om at jo mere man plukker jo mere skyder den.

Flerårig blomkål,  Nine star perennial. Den er ny i haven så jeg har endnu ikke set blomkål. Det bliver vist nærmere noget i retning af hvid broccoli. Lidt spændende.

Rosenkål, Groninger. En ny gammel sort jeg forsøger mig med. Den så meget lovende ud hen over sommeren. Kålene er dog ikke blevet så store som jeg havde forventet. Det gør ikke så meget, alle de små og ukurante kål lader jeg skyde. Så bliver der masser af mad og det smager næsten endnu bedre end selve rosenkålene.

Grønkål. Jeg blev nødt til at købe udplantningsplanter så jeg kender ikke sorten. Det særlige er at der ikke var plads under bionet så jeg satte et antal grønkål tilfældige steder rundt om i haven. De blev slet ikke angrebet af kålsommerfugle. Det er åbenbart sværere at finde dem når de ikke står samlet.

Kålroe, Brora. Også en slags kål.

Majroe, Auvergne hâtif. Hâtif betyder at den er tidlig, men den kan åbenbart også godt være sen.

Dagens friske råvare, savoykål, January king

Dagens friske råvare, glaskål

Man skulle tro at jeg har brugt ufine metoder

Og det har jeg faktisk også. Til ufine metoder regner jeg for sjov købeplanter, F1’ere, kunstgødning og kunstvanding.

I begyndelsen af juli satte jeg ti stk (så vidt jeg husker) kinakål. De fleste døde af tørke og angreb af skadedyr. Til sidst stod der fire små pjevser tilbage. I august/september vendte jeg ryggen til i tre uger = tog på ferie. Ved hjemkomsten var de blevet enorme. Der er mad til en uge i sådan en krabat.

Ved søgning i mine frøgemmer opdagede jeg at det er en F1. Altså måske forklaringen på at den har klaret sig så godt.

Jeg har også vandet med vandkande, men det er ok, ikke snyd.

Blandede kålfrø

Det er med fuldt overlæg at jeg har placeret to forskellige sorter kål lige ved siden af hinanden. Hensigten er at avle frø til spirekassen, så de behøver ikke at være sortsrene. Rosenkålene hænger lidt med hovederne for de er lige blevet flyttet hen ved siden af grønkålen. De står tæt sammen. De kræver ikke så meget plads i denne fase.

Her er det grønkål og sibirisk kål ved siden af hinanden.

Hvad gemmer sig under spanden

Det er efterhånden en del år siden jeg har forsøgt mig med blegede skud af strandkål.

De sidste par gange udviklede det sig bare til myretuer og så opgav jeg det. Men nu er det sandelig lykkedes igen.

Det er svært at få det helt lystæt og skuddene er en smule gule i det i stedet for hvide. Det er muligvis også derfor at de er en anelse bitre.  

Som en en-gang-om-året-delikatesse fungerer det fint, synes jeg. Men jeg er jo også forudindtaget.

Til sammenligning er her den plante som ikke blev dækket over.

Tilberedte strandkål med borlottibønner.

Nu skal der gøres kål på kålen

Der er stadig meget kål derude. Det skal bruges nu inden det begynder at blive lunere i vejret. Når foråret kommer, forhåbentlig inden alt for længe, vil the Hungry Gab for alvor sætte ind. Men indtil da gælder det om at plukke løs af de grønne vitaminholdige bomber.

Det ser måske lidt pauvert ud på foto, men det skal man ikke lade sig narre af. Der er masser af mad.

'Daubenton'.

'Sibirian Kale' eller 'Red Russian'. Fik vist sat forkert navneskilt ved.

'Rosenkål, Jåtunsalgets'.

Grønkål, 'Kapral'.

Efter endt fotosafari modtog jeg dette meget aktuelle nyhedsbrev fra Kirsten Skårup .

Stemningsbillede, sprængt rødkål

Stemningsbillede, rosenkål

Stemningsbillede, glaskål