Køkkenhaven er noget slukøret for tiden

Forstvejr er afgjort ikke godt for vores helårskøkkenhave. Alle planter krøller sig sammen, trykker sig, ser ikke ud af noget som helst. Dog kan der stadig hentes spiseligt, omend udvalget er noget begrænset. 

Den flerårige kål, Daubenton er altid god. Her er den dampet og serveret med grønne linser.

Det kan stadig lade sig gøre at stikke en greb i jorden og hente rodfrugter så som gulerødder, rødbede, skorzonner og havrerødder. Der er dog en del frostskader på rødbederne (min yndlingsrodfrugt) som skal skæres bort. Sådan er det når man insisterer på at alt skal blive i jorden vinteren over. Så må man acceptere et vist spild.

Savoykål, January King, er der aldrig problemer med. Den er som skabt til vinterkulde.

 

Småblade i januar

Jeg har været ude at hente en dejlig håndfuld friske urter.

Her ses: blad af skorzonnerrod, vårsalat, vild fennikel, sortkål, blad af rødbede, storbladet timian, skvalderkål, mælkebøtte, texsel, sculpit, purløg, vinterportulak, gulerod. 

Der er vlldt mange selvsåede gulerødder. Jeg læser at man kan spise de spæde blade men jeg synes nu ikke at de smager specielt godt. Bemærk at der allerede er rod på. Jeg har nu ikke de store forhåbninger om at de bliver til noget. Jeg tror at de er spiret for tidligt og hurtigt vil gå i blomst. Vi får se.

Texsel, også kaldet  abbesinsk sennep, er lidt af en åbenbaring. Såede den for første gang i 2019 og fik ikke  noget særligt ud af den. Men nu står den stadig derude og den smager mildt og godt. Det kan ikke ses på fotoet, men den har ovenikøbet sået sig selv, så der er gode forhåbninger for næste sæson.

Dagens friske råvare, pastinak

De sidste gulerødder - og de første

Gulerødderne har klaret sig flot gennem frosten på friland dækket af bionet. Nu er det ved at være slut.

Sidst på sommeren kastede jeg med rund hånd gulerodsfrø på et tomt stykke jord. Det er nu blevet til et tæt tæppe af gulerodstoppe og små fine rødder. Det er selvfølgelig synd at spise dem allerede. På den anden side skal det gøres forholdsvis hurtigt, for jeg føler mig ikke overbevist om at rødderne ikke har registreret vinteren og vil begynde at skyde blomsterstand.

Stemningsbillede, rodfrugter

Stor ståhej for en gulerod

Endelig fik jeg gjort det som jeg har tænkt på i flere år. Nemlig lagt bionet over gulerødderne.
Skønt med gulerødder uden orm. Så nemme at gøre i stand.

Nu kan jeg næsten høre nogen tænke om det virkelig er ulejligheden værd. Ja det synes jeg, at det er. Man har adgang til mange forskellige sorter og de smager altså allesammen meget bedre når de kommer lige fra haven til bordet.
Lige nu er jeg stadig i gang med at høste sommergulerødderne. Her er det ‘Kalina’ F1. 
Vidste I at det er hollandske gartnere der har forædlet guleroden så den nu har den rigtige gulerodsfarve, nemlig orange?

Nu kan man heldigvis få dem både gule, hvide, violette og endda sorte.

Dagens ret

Majroer med løg og timian. Fra haven.

16. december. Sæson i Vild med have: Pastinakker

Pastinak er en fremragende suppeurt. Den må man bare have som en slags havens stabelvare.

4. december. Sæson i Vild med have: Knoldselleri

De fleste aktuelle fotos fra haven vil  vise en bunke visne blade og et par enkelte grønne blade der stikker op. Eller noget fiberdug. Her er det f.eks. selleribedet. Det er ikke til at se det hvis man ikke ved det. 

Selleri smager godt i æblejuicen, som råkost sammen med andre revne rodfrugter eller skåret i skiver og bagt i ovnen med chili, parmesan og tyk fløde.

Selleri ilter hurtigt. Det er et par timer siden at den blev skåret over.