Jordbær i september

De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået. 

Men nu, her til efteråret, er de til gengæld begyndt at give igen! De remonterer, faktisk i stor stil og med smag af jordbær! Så i stedet for en, har vi nu fået to jordbær-sæsoner. En om foråret, som vi plejer, og nu også en om efteråret! Det takket være faktorer, som vi ikke er herrer over. Eller er vi?

Jordbær under plast

8. maj. Der er ikke udsigt til regn foreløbig. Hvis man vil have at der skal komme jordbær om ikke så længe, skal planterne vandes nu. Medens de blomstrer. Senere er for sent. Vi lægger plasten på igen, så det holder på fugtigheden.

4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.

Jordbær, Dybdahl

Et ynkeligt jordbærbed

Hvert år ved denne tid beslutter jeg at nu skal vi altså have jordbær til næste år. Det er lidt det at jeg hidtil har synes at planterne optager et stykke jord i et helt år og giver bær i 14 dage. Det samme kan man jo sige om alle andre bær og en del permakulturplanter. 

Hvert år i august planter jeg nye stiklinger af vores Dybdahl, de kommer fint og så gør jeg ikke mere ved det. De får hverken vand eller gødning, lever i det hele taget en upåagtet tilværelse. Lige indtil juni hvor jeg igen ærgrer mig lidt over at jeg ikke har passet dem.

Til august vil jeg plante nye stiklinger osv…

Jordbær er jo sunde og desuden så skrøbelige at de nærmest skal spises fra planten. 

En lille jordbærplanche

A small strawberry poster

Jordbær så langt øjet rækker

Skovjordbær er et super effektivt bunddække.
Lige nu kan man oven i købet spise løs af de lækreste solvarme bær. Når man plukker dem følger haserne ikke med, så hvis man hører til dem som synes at frugt og grønt skal skylles før det kan spises er skovjordbær nok ikke lige sagen.
Dette syltetøj kan virkelig anbefales. Det er sikkert lige så godt med almindelige jordbær.

De ser nu også flotte og dekorative ud i et glas.

Wild strawberries

I like them straight from the plant.

Fra hvid til lyserød til mørkerød

Jordbær må man have, her er
Hvide jordbær, usn, nærmest en kuriøsitet. Det er selvfølgelig stik imod alting, jordbær skal da være røde. Men disse er nøjagtig lige så lækre og saftige og har den fordel at fuglene ikke er interesserede i dem.
Dybdahl, en gammel sort som fulgte med ejendommen. Det er et meget mildt bær, men også meget sart. Tåler ikke regn, fugt, opbevaring. Yndlingsbærret.
Rebecka, en krydsning mellem have og skovjordbær, remonterende, med store bær. Jeg håber at den vil levere en lille smule bær løbende i sommeren.

From white to pink to dark red

Blade i december. Jordbær.

Kan I huske hvor skønt det smager at spise jordbær direkte fra planten?

Leaves in December. Strawberry.

Do you remember the wonderful strawberries?

Uhm. Jordbær.

Det regner i dag. Igen. Men det er ok, for jeg fik plantet lidt kål ud i går.
I dag drømmer jeg om jordbær.


Zephyr, en gammel sort som fulgte med haven.


Dybdahl, ikke særlig røde, ikke særlig holdbare. Skøn, mild og krydret smag. Endnu en sort som fulgte med haven.



Rebecka, udviklet på Sveriges landbrugsuniversitet Balsgård. En krydsning mellem have- og skovjordbær.
Jeg har fået den dette forår fra en frøsamler.


Usn, vores egne arve-skovjordbær.

Ah. strawberries.

Today it's raining. It's ok, because yesterday I plantet some cabbage. Meanwhile I'm dreaming of strawberries.

Skovjordbærsyltetøj, videreudvikling af.

Igen i år er der ustyrlig mange skovjordbær. I løbet af et øjeblik har jeg plukket 500 g.


Opskriften jeg sylter efter er den samme som sidste år, bortset fra at sukkeret er erstattet med et glas rabarbersirup som jeg havde stående i køleskabet. Portionen må være lidt større for jeg kan ikke rigtig smage mynten og peberkornene. Eller også er mine smagsløg faldet af på den. Men dejligt smager det i alle fald.

Skovjordbær med mynte og sort peber.

Opskriften kommer fra Christine Ferbers "Mes Confitures" via Clotildes blog Chocolate&Zucchini
Jeg har brugt 250 g jordbær og sukker på øjemål.
Clotilde har forenklet lidt. Det samme har jeg.

1. dag: Frugt og sukker blandes og stilles køligt.
2. dag: Frugt og sukker varmes op til kogepunktet, køles af og stilles køligt.
3. dag: Saften sies fra og koges ind i ca 10 min. Derefter tilsættes frugten, 2 finthakkede mynteblade, 2 sorte peberkorn som er knust med skaftet af en kniv. Det koger til passende konsistens. Clotilde brugte en tallerken som havde været i fryseren til geleringsprøve. Jeg tog det på fornemmelsen.
Hældes på klargjorte glas. Hos mig vil det sige: vaskede, skyllede i vand, skoldede, skyllede i cognac.
Resultat: Et meget intenst syltetøj med tydelig smag og duft af mynte og peber. Supergodt på græsk yoghurt.

Skovjordbær. Fragaria Vesca.

Jordbærrene er genetisk set de samme som voksede i mormor og morfars have. Det er hyggeligt at standse på vejen gennem haven og små- (eller stor-) spise og lade tankerne vandre.
Skovjordbær passer stort set sig selv, de er meget produktive, omend bærrene er små, og fuglene interesserer sig tilsyneladende ikke for dem.


Selvom bærrene altså er små, går det rimelig hurtigt med plukningen, så det blev til en lille desserttallerken med sukker og balsamisk eddike til søndagsfrokosten.
Resten er lagt i sukker mens jeg beslutter, hvad der videre skal ske. Egentlig foretrækker jeg, med få undtagelser, at spise frugt rå og så direkte fra planten som muligt. Men et glas syltetøj i ny og næ er nu heller ikke at foragte. Efterhånden er jeg blevet så voksen at det godt må smage af mere end frugten selv, så nu overvejer jeg
- vilde jordbær med balsamisk eddike
- vilde jordbær med mynte og sort peber
Begge opskrifter set på nettet.