3. jul. 2008

Skovjordbær med mynte og sort peber.


Opskriften kommer fra Christine Ferbers "Mes Confitures" via Clotildes blog Chocolate&Zucchini
Jeg har brugt 250 g jordbær og sukker på øjemål.
Clotilde har forenklet lidt. Det samme har jeg.

1. dag: Frugt og sukker blandes og stilles køligt.
2. dag: Frugt og sukker varmes op til kogepunktet, køles af og stilles køligt.
3. dag: Saften sies fra og koges ind i ca 10 min. Derefter tilsættes frugten, 2 finthakkede mynteblade, 2 sorte peberkorn som er knust med skaftet af en kniv. Det koger til passende konsistens. Clotilde brugte en tallerken som havde været i fryseren til geleringsprøve. Jeg tog det på fornemmelsen.
Hældes på klargjorte glas. Hos mig vil det sige: vaskede, skyllede i vand, skoldede, skyllede i cognac.
Resultat: Et meget intenst syltetøj med tydelig smag og duft af mynte og peber. Supergodt på græsk yoghurt.

Ingen kommentarer: